SAP
4
“ye +9 . ty Se mee —* : -
cars As
“ue ae “ _ Pt i
4
BC STANIQUE
ee a
DUPLICATA DE LA BIBLIO’ pu CONSERVATCINS BOTANIQUE DE G
YENDU EN 1922
JOURNAL DE BOTANIQUE PUBLIE PAR LA SOCIETE BOTANIQUE DE GOPENHAGUE TOME 28
BOTANISK TIDSSKRIFT
UDGIVET AF
DEN BOTANISKE FORENING [ KOBENHAVN REDIGERET AF
L. KOLDERUP ROSENVINGE
BIND 28 MED ET PORTRAT, 17 TAVLER 0G 77 TEKSTBILLEDER
WEEP A -- e=ZFhVaTn,
at TG RY We a i & =e at am ie
BU CONSE:
KO@BENHAVN H. HAGERUPS BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
1908
l. Hefte, S. 1—198 og I—XVI samt Tavle 1—2, udkom i Juni 1907. 2. Hefte, S. 199—256 og XVII—XXXII, udkom i December 1907. 3. Hefte, S. 257—372 og XXXIII—XLVI, udkom i Maj 1908.
INDHOLDSFORTEGNELSE.
I. Afhandlinger.
Side
C. H. Ostenfeld: Planteveexten paa Ferverne, med serlig Hensyntagen til Blomsterplantainiany - . eto PS ey Pe EE. SL IE 1
C. H. Ostenfeld and 0. Rosenberg: Experimental and eytolagical Studies in
the Hieracia. Il. 0. Rosenberg: Cytological Studies on the Apogamy in Hieracium (with two plates) .:.......-..s.0s esse eee e cess eee. 143
H. Deichmann og L. Kolderup Rosenvinge: Bemerkninger om Isfod og Tangrand ved Gronlands Kyster..........-.... + sees sees cere eee 171
— Note sur la limite supérieure des Fucacées et sur le bord de glace (,,[s- fod“) sur les cétes du Greenland. ........-...... 1. seen eee ene 182
L. Kolderup Rosenvinge: Emil Rostrup. En Levnedsskildring (Hertil et Portraet) 185 F. Bergesen: Note on the question wheter Alaria esculenta sheds its lamina
periddieally op Hob «outa. occ eee ewe ae Seite eee iene eee aoe 199 C. Raunkier: Om Livsformen hos Tussilago Farfarus...............-.+-- 203 Emma Hallas: Om Oedogonium inclusum Himn........-..-.....-++++5 55. 211
Ove Paulsen: Lieutenant Olufsens second Pamir-Expedition. Plants collected in Asia-Media and Persia.
Nee ROBGEMQ OREN «0. sete dagen cl ps. e = si nites nye ee ste Cee ap 215
Wie C. MevOuronteld =. Ciyperaceae 2) 0 ta fge cto scenes +s oie 219
Vil. J. Briquet: Labiatae hy. 0... cn. ete ee eee 233
C. Ferdinandsen and 8. Winge: Mycological Notes.........-...-.-++.+-5. 249 — — Svampevegetationen paa Borris Hede ............--..-++.+eseees 957 J. §. Deichmann Branth: Koldinghus’s Flora 100 Aar efter Slottets Brand 265 F. Bergesen: The Dasycladacew of the Danish West Indies.............. 271
"0. Gallee: Danske Likeners @kologi. (Hertil Tavle 3—17.) .........-...-- 285
Il. Meddelelser fra den botaniske Forening i Kobenhavn.
Beretning om Foreningens Virksomhed:
Generalforsamling i 1907.........-.--.e cece eer e eee e ee eens 1 Genoralforsamlinger i 1908... ............- ee eee eee eee ees XXXV Moder i 1906 (Wortsettelse) .... 0.0.2. chee ee bee ee ce ween Ul
C. Raunkier: Vegetationsbilleder fra dansk Vestindien ...... Ill Mader TOU rene. a... seis s gioe des bo a eee nem atts . V, XXXII
Wao TAL Se ont mE Sty hc Sc. NGS aed CxO XXXII
Ekskursioner 1.1907 . .....0042. cap eee sete cee XIX Sydvest-Sjelland, ved C. H. Ostenfeld og J. Lind........... d.Q 0.4 Hobro-Mariager, ved Jac. Hiat tea aan ne ee XXIV Ringsjén i Skaane ...\; ~s5 en eee ie ae eae ae XXVII Bastrup Se, Ganlose Eged, Bure Sg, Slagslunde Skov, ved Axel
Lange, Sev. Petersen, J. Lind og A. Hesselbo........ XXVIII 3die Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Under- segelse af Danmarks \ 6. -<:uge eo eit a eee ee VII 4do Beretning fra samme Komité 222. 2... seeh ee eee XLI Andre Meddelelser: Carl Traaen: Nogle Bemerkninger om de danske Roser ..... IX, XIX Hyilke Slegtninge af Lepidium ruderale forekommer i Danmark ?, af C. H. Osten felt ew ss ae eee eee eee XXXI Trifolium filiforme L. (T.micranthum Viviani), af K.Wiinstedt XXXV Sagina procumbens >< subulata, af K. Wiinstedt............ XXXVII Bemerkninger om Floraen i Bjerre Herred, af Jean Fischer XXXVII Jens Theodor Heinrich Friederichsen, ved Eug. Warming ... XIV Udvalget for, Naturfredning jae pee Saree ete ee XIV, XLI Botanisk, ‘Rejsefond |...) (ivi ki) sek ee hie be ee eee XV, XLII Personalia. .6cccc68 esis oe Cons cas Ue ee eee XV, XIX, XLIV Ny Litteratir :ocishdepueld «3.0 See ee ee ee XV, XLII
AFHANDLINGER.
LRARY pew YoRE moran ICcCAk
Planteveexten paa Feergerne med serlig Hensyntagen til Blomsterplanterne.
Af C. H. Ostenfeld.
Indledning.
I Somren 1897 opholdt jeg mig med Understottelse fra Kultus- ministeriet, botanisk Forening og botanisk Rejsefond i halvanden Maaned paa Fergerne for at studere @gruppens Planteveext. Led- saget af cand. pharm. J. Hartz berejste jeg i dette Tidsrum de fleste af @erne, nemlig Syderg, Sando, Vaago, Strome, Osters, Kalso, Kung, Bordg, Viderg, Svino og Fuglo. Under den forste Del af vort Ophold var vi i Selskab med Professor Dr. Hug. War- ming, paa hvis Initiativ der Aaret forud var paabegyndt en syste- matisk botanisk Undersogelse af disse ejendommelige Qer. Vort Hovedformaal var at studere de hajere Planter og Likenerne, medens Apoteker C. Jensen og Dr. F. Borgesen i 1896 havde undersggt Mos- og Algevegetationen. I de to udkomne Bind (1901 og 1903) af det af Professor Warming redigerede, stort anlagte Verk Botany of the Ferées er der gjort Rede for det floristiske Udbytte af denne Udforskning, der ogsaa har fremkaldt et storre Arbejde af Dr. Borgesen om Algevegetationen ved Kysterne (Borgesen 1904 ')). Og endelig foreligger der fra C. Jensen (1897) og fra Forf. (1901) forelobige Rejseberetninger og Plantelister, ligeledes knyttede til denne systematiske Undersggelse.
Mit Kendskab til @ernes Planteveext, der foruden det nevnte leengere Ophold ogsaa skyldes korte Visitter i Aarene 1895 og 1896
&> under Ingolf-Expeditionen, forggede jeg i 1903 ved et omtrent 3 Uger o> langt Besog paa Stroma (i Torshavn) og paa Syderg. Det her fore-
liggende Arbejde er et Resultat af disse Rejser; der er heri gjort
1) Forfatternavne og Aarstal i runde Parenteser henviser til Litteraturforteg- nelsen. Botanisk Tidsskrift. 28, Bind, 1
Fors@g paa at udrede Planteveexten paa @erne og dennes Afheengig- hed af og Tilpasning til de Kaar, hvorunder den lever, medens den floristiske Side af Sagen (Feergernes Flora og dens Indvandrings- historie) aldeles ikke bergres. Jeg er mig bevidst, at Arbejdet i mange Henseender er ufuldsteendigt og mangelfuldt. En Hovedgrund hertil er, at mine Bes@g alle er faldne i Sommertiden (mellem 7. Maj og 10. September), saaledes at jeg intet personligt Kendskab har til den barske feergske Vinter. Jeg har maattet tage min Tilflugt til de rent meteorologiske Data, der foreligger om Feergernes Klima (Willaume- Jantzen, 1899 og 1905); dog er det lykkedes mig at tilvejebringe et, fra et botanisk Synspunkt sét, veerdifuldt Supplement hertil, nemlig en Reekke Optegnelser fra Lege Knud Poulsen om Snedekkets Art og Varighed i Vintrene 1901—02 og 1902—03, samt om Tiden for Blomstringens Begyndelse for adskillige Blomsterplanter i Aarene 1902 og 1903. Jeg benytter her Lejligheden til at bringe min mangeaarige Ven Dr. Poulsen min oprigtige Tak for den Omhu og Regelmeessighed, hvormed han, til Trods for sin urolige Virksomhed som Leege, har fort disse Optegnelser, der i mange Henseender har Betydning for Forstaaelsen af den feergske Planteveexts Ejendom- meligheder.
Apoteker C. Jensen og cand. pharm. J. Hartz, der har staaet mig bi med Hensyn til de i Afhandlingen neevnte Mosser og Like- ner, er jeg ogsaa megen Tak skyldig, seerlig Hr. Jensen, som be- stemte de mange Mosprover, jeg forte hjem med mig.
For de fleste af de i det folgende reproducerede Fotografier staar jeg 1 ‘Taknemmelighedsgeeld til Professor Warming og Dr. Borgesen. Den forste har ikke blot overladt mig Fotografier til Benyttelse, men har endog stillet Klichéerne til min Raadighed og desuden tilladt mig at bruge nogle af de i ,Botany of the Ferées* tidligere offentliggjorte Billeder til Illustration.
Naar dette Arbejde, hvortil Hovedgrunden blev lagt allerede i 1897, forst nu er bragt til Ende, skyldes det et Sammentref af mange Omstendigheder, som jeg ikke skal komme ind paa. Kun skal jeg neevne, at en vist Ulyst til et Arbejde, som jeg synes maatte blive utilfredsstillende paa Grund af utilstreekkelige Forstudier — nermest blot et enkelt Sommerophold —, har haft en ikke ringe Andel i Sendregtigheden. Imidlertid har denne Ulystfolelse for- taget sig under Udarbejdelsen, efterhaanden som jeg genoplevede hele mit Ophold og mindedes den hjeertelige Geesttrihed og Imgde- kommenhed, der vistes mig overalt paa disse stolte Klippeger.
een
Kan denne Afhandling vere den feergske Befolkning til blot en ganske ringe Hjelp i dens Arbejde for Mernes Velfeerd og Frem- gang, vil jeg fole, at jeg paa denne Maade tilbagebetaler lidt af min Geeld til den.
Der vil i Afhandlingen forst blive givet en kort historisk Oversigt over, hvad man hidtil har vidst om Planteveexten paa Fergerne med seerligt Henblik paa Plantesamfundene. Derneest vil de ydre Kaars Indflydelse paa Vegetationen blive gennemgaaede og forskellige biologiske Forhold, der har Betydning for Plantedzekkets Fysiognomi og Plantesamfundenes Sammensztning, behandlede. Endelig kommer Afhandlingens Hovedafsnit, nemlig en Beskrivelse af Plantesam- fundene med Betragtninger over Arternes Tilpasning til de Forhold, hvorunder de lever.
Et almindeligt Begreb om Feergernes geografiske og geologiske Forhold forudszttes som kendt*), ligesom der heller ikke gives nogen Planteliste, da saadanne forefindes i ,Botany of the Ferées“, vol. I. Blomsterplanterne og Karsporeplanterne bliver dog alle neevnte i Kapitlet om de biologiske Forhold, idet de henfores til forskellige Grupper efter Livsvarighed, og dér vil man kunne finde Lister over dem.
I. Historisk Oversigt over Kundskaben om Fergernes Planteveext.
Indtil Halvfemsernes grundige Undersggelser var Hovedkilden til vor Kundskab om Feergernes Planteveext E. Rostrup’s Afhand- ling: Fergernes Flora (1870). Gaar vi lengere tilbage i Tiden, finder vi adskillige Veerker, hvori Fergernes Plantevext mere eller mindre i forbigaaende omtales; men den serlige Side af Sagen, som alene skal beskeeftige os her, nemlig en Skildring af de feroske Plantesamfund og deres Livskaar, treffer vi overalt kun lidet bergrt; det er egentlig blot for Kultursamfundenes Vedkommende (Hjemmemarken med dens Greesenge og Kornagre), at vi hoster nogen Kundskab hos de eldre Forfattere.
Hos Jorgen Landt, der i 1800 udgav en Beskrivelse af Feergerne, er der saaledes en lang Planteliste og ikke andet om
1) Oplysninger vil bl. a. kunne findes i ,Atlanten*s Artikel ,Fargerne* og i Indledningen til ,Botany of the Ferdes* (Ostenfeld 1901 a),
1*
oe, ee
Planteveexten i den udyrkede Del af Landet; derimod er der et udferligt Kapitel om Agerdyrkningen (1. c. pp. 292—320) og om Hoavlingen (pp. 320—328). Vi faar heri at vide, hvordan Feerin- gerne behandler den Jord, der indtages til Dyrkning. Metoden var den Gang, altsaa for godt Hundrede Aar siden, den samme, i alt Fald i sine Hovedtreek, som nu, saaledes som den senere bliver skildret her i Afhandlingen. Det var de samme Kulturplanter, der anvendtes, nemlig hovedsagelig Byg og Roer; Kartoffeldyrkningen, der nu er saa udbredt, var dog den Gang kun i sin Vorden, og Forsggene med Havre og andre Planter var uden storre Betydning da som nu. Ligesom den Dag i Dag overlod man til Naturen at klede den benyttede Ager med Gres, hvad der tager nogle Aar. Det er ganske ejendommeligt at se, hvilken Konservatisme der har veeret raadende med Hensyn til Agerdyrkning i det forlabne Aarhundrede; thi forst nu i de senere Aar er den rokket.
Forfatteren til det kendte store Algearbejde , Tentamen Hydro- phytologie danice“, Pastor H.C. Lyngbye besggte i 1817 Fergerne og fra hans Haand foreligger der (Lyngbye 1822) nogle ,Anmeerk- ninger til kort Efterretning om Feergerne efter Sir Mackenzie‘ ; foran for Anmeerkningerne gaar en ligeledes af Lyngbye forfattet, noget forkortet Overszettelse af Sir Mackenzie’s Afhandling; men heri findes saare lidet af Interesse for os, blot den sedvanlige Beskrivelse af Metoden for Agrenes Dyrkning. Derimod giver Lyngbye’s Anmeerkninger flere veerdifulde botaniske Oplysninger ; serlig er en Beskrivelse af Bestigningen af Skeellingsfjeld paa Strome (I. c. pp. 123—126) verd at fremhzeve paa Grund af dens detaillerede Notitser om Vegetationen paa Fyjeldets Topplateau. Her neevnes, at Fladen dels er ,bevoxet med Mos, iser T?ichosto- mum [Grimmia hypnoides og G. ericoides|'), dels bestaaende af ode Sand og Grus, hvor Koenigia islandica hist og her sparsomt pipper frem*; Lyngbye har hermed karakteriseret de to Hajfjzlds-Plante- formationer, der her i Afhandlingen beneevnes Grimmiahede og Fjzeldmark. For den sidstes Vedkommende folger endvidere en Liste, hvori der, foruden en Mengde Mosser og Likener, neevnes folgende Blomsterplanter: Festuca vivipara [F. ovina vivipara], Aira montana |A. flexuosa montana], Koenigia islandica, Polygonum viviparum, Rumex digynus, [Oxyria digyna], Saxifraga palmata [S. cespitosa], 8. stellaris, Cerastium alpinum [C. Edmondstonii],
*) Navnene indenfor de kantede Parenteser er de nu brugelige.
~ =)
Arabis hispida |[A. petrea|, Statice Armeria og Salix herbacea; det er en Samling Navne, der passer aldeles ind i det Begreb, som jeg for Feeroernes Vedkommende kalder Fjzeldmark. — Lyngbye for- teller ogsaa (Il. c. p. 150) om den dyrkede Marks Udvikling fra Korn- ager, gennem en Ukrudtsvegetation (min ,Forvandlingsformation‘ ) til Graesengen med Holcus lanatus og mollis, Anthoxanthum, Festuca pratensis) og Agrostis vulgaris — altsaa den seedvanlige Beformation. Ogsaa den Ejendommelighed, at alle Husene er tekkede med Greestorv, hvor Greesset trives saa vel, at ,man kan slaa H@ paa Husenes Tage“ (l.e. p. 149), omtales, og tillige meddeles en Liste over de Arter, der voxede paa Taget af Sorvaag Kirke paa Vaago.
Nogle Aar efter Lyngbye besogte den danske Geolog Forch- hammer Feergerne og var dai Selskab med Skotten W.C. Trevelyan, som adskillige Aar efter skrev en lille Afhandling om Feergernes Vegetation og Klima (Trevelyan 1835—37); det er — hvad Vegeta- tionen angaar — mest Gentagelser af Landt’s og Lyngbye’s Med- delelser; ny er dog nogle Optegnelser fra Malinsfjzld paa Viderg, som Trevelyan sammen med Forchhammer besteg d. 18 Juli 1821; han giver her en Liste over de Arter, der voxede paa Topplateauet, en Liste, som ngje svarer til Lyngbye’s fra Skeellingfjzld, og des- uden Angivelser af de Hgjder, i hvilke de forskellige alpine Arter begyndte at vise sig.
Det neeste Bidrag til Kundskaben om Feergernes Planteveext skyldes Franskmanden Ch. Martins, som i 1839 med Orlogs- korvetten ,la Recherche“ anlab Torshavn og under sit Ophold ejorde Exkursioner paa Stromg og Nolso. Han har benyttet dette Kendskab til Feergernes Vegetation til en sammenlignende Studie over Feroernes, Shetlands og Islands Flora og Betragtninger over Floraens Indvandringsveje og -Maader (Martins 1848). Et HReferat og en Kritik af denne Del af hans Arbejde ligger udenfor vort Omraade; her skal kun omtales, at der — foruden den stadig gentagne Beskrivelse af Kornavlen og Jordens Dyrkningsmaade — gives en Skildring af Vegetationen i Torshavns nere Omegn og paa Nolso fra Stranden til Toppen af @ens Fjeeldparti. De ejen- dommelige Rundheller nord for Torshavn med deres vexlende Vege- tation behandler han meget korrekt, idet han skelner mellem de golde og udsatte Toppe, hvor navnlig Armeria falder i Ojnene, og de kerfyldte Huller med Hriophorum o. s. v. Fra Nolso neevner
1) Bestemmelsen er ikke korrekt; der er muligvis ment Festuca rubra.
ei
han Sandstrandsvegetation af Honckenya, Cochlearia og Potentilla anserina; endvidere ggr han opmeerksom paa, at Nardus stricta var den dominerende Plante paa Bjergets Skraaninger; ,den havde saa at sige udelukket al anden Vegetation‘ (I. c. p. 369). Hans Plantelister er igvrigt fulde af Fejl, og en Meengde Angivelser fra Torshavns Neerhed er aldrig blevne bekreftede af senere Forskere, uagtet Torshavn dog sikkert er det bedst undersogte Sted paa Feergerne.
En ganske oplysende og malende Skildring af den fergske Vegetation har P. A. Holm (1855) givet, en Skildring, der dog er holdt i en meget almindelig og populer Form. Der fortelles om Tagenes nye Vegetation, om Bgernes Greesvext og om Korn-, Kartoffel- og Roe-Avl, samt om Vegetationen udenfor det dyrkede Omraade. Saaledes omtales, at Tue-Kogleaks og Tue-Star [dermed menes vist Juncus squarrosus| danner smukke gr@nne Tuer paa Myren, medens Mellemrummene optages af mange Slags Siv [Juncus lampocarpus og Carex-Arter?] og Keeruld, hvorimellem Benbreek og Fjeld-Vibefedt [skal veere Pinguicula vulgaris| opliver den dystre Farvetone med deres farvede Blomster; det er Hedekewret og Keeret, som de findes i Haugen, d. v.s. det udyrkede Land i de lavere Egne, der her sigtes til. Ogsaa Lyngheden med Reevlingen og Vaccinierne neevnes hos Holm, ligesaa Klippevegetationen. Endelig har han nogle Ord om Fjzeldenes Vegetation saavel af Blomster- planter som af Kryptogamer.
Vi er nu i vor Gennemgang af Litteraturen naaede op til Ro- strup’s Afhandling, der er Resultatet af en Rejse, han og dave- rende cand. phil. C.Feilberg foretog i 1867 rundt paa de fleste af Werne. Hovedvegten i denne Afdeling er lagt paa en ngjagtig og samvittighedsfuld Planteliste, der omfatter alle Planterigets Afde- linger. De tidligere, ofte urigtige Angivelser er sigtede og reviderede, og dertil er fojet de mange nye Fund, som Rostrup og Feilberg selv gjorde. Der opnaaedes derved for forste Gang at faa en fuldsteendig og paalidelig floristisk Liste fra @erne. Men foruden dette har Rostrup i en Indledning givet en almindelig Oversigt over Planteveexten, og denne Skildring har hidti] veeret vor Hoved- kilde med Hensyn til Vegetationens almindelige Sammenseetning.
Den Gang da Rostrup skrev denne Afhandling (1870), var en systematisk Behandling af Planteveexten i dens Forhold til de ydre Kaar ikke kendt. Hult’s ,Férsdék till analytisk behandling af vaxt- formationerna* (1881) er over ti Aar yngre, og Warming’s Plante-
LS pe
samfund (1895), den forste samlede Behandling af Jordens Plante- veext fra et okologisk Synspunkt, er jo meget nyere endnu. Det er derfor naturligt, at der i Rostrup’s Arbejde ikke er forsggt en maalbevidst Opstilling af Plantesamfundene, men kun en Skildring af Planteveexten efter dens forskellige Voxepladser: Bo, Myr, Strand, Inds@ 0. s. Vv.
For hver af disse Voxepladser nevnes de Planter, der er de almindelige og dominerende, desuden tilfajes der Bemzerkninger om forskellige biologiske Forhold, der falder i @jnene. For at vise Behandlingsmaaden veelger jeg f. Eks. ,Vegetationen i Bgerne*. Der opregnes forst de karaktergivende Gresarter, hvorunder der peges paa, at Gresserne paa Feergerne i en seerlig Grad er tilbajelige til at optreede 1 ,vivipare* Former, hvad der ,sandsynligvis hid- rgrer fra den fugtige Luft“. Hertil sluttes ogsaa Tagenes Gresser. Saa folger en Liste over de ,blomstrende* Urter, som hyppigst optreeder i Graesveexten; den blandt Feeringerne for sin Blomster- rigdom bekendte Bo ved Sand paa Sand@ nevnes serskilt og tillige nogle af dens mere fremtraedende Urter. Endelig tilfajes der en Liste paa adskillige Arter, der egentlig hgrer hjemme ,i hgjere Regioner“, men som hist og her forekommer i Bgerne.
Paa denne Maade gennemgaas de forskellige Voxepladser kortelig (pp. 12—20), og den Del af Indledningen, der interesserer os her, slutter med et Par Ord om Arternes Varighed. Jostrup peger paa den merkelige Mangel paa Treer og Buske og paa, at de fleste Urter er fleraarige, samt at de forholdsvis faa én- og toaarige Arter er Ukrudtsplanter eller i alt Fald horer hjemme i Bgerne eller ner Havet, blot med nogle faa Undtagelser. Han regner ,omtrent en halv Snes egentlige Fjeldplanter* til de en- eller toaarige Arter og anforer i en Parentes sex af dem; men af disse er dog, naar en Snylteplante fraregnes, kun én enaarig, de andre fire fleraarige ; og flere end denne ene enaarige Art kender vi heller ikke nu paa Feergernes Fjeelde.
I den neste Snes Aar foreligger der ikke i Litteraturen noget om Fergernes Vegetation; men med Halvfemsernes Begyndelse kommer der Gang i Undersggelserne. Forst er at neevne et lille Bidrag af to engelske Damer, Miss Copland og Miss Birley (1891), som i 1889 besagte Berne; det indeholder igvrigt intet udover de almindelige Betragtninger, som ofte har veeret gjorte; Damerne besteg Odnedalstind paa Strome og fandt dér de seedvanlige Hojfjeldsplanter: Ranunculus glacialis, R. acer pumila o. s. V.
een
I 1895 rejste den svenske Botaniker Dr. H.G. Simmons paa Feergerne, hovedsagelig for at studere Havalgevegetationen; men han har dog ogsaa gjort Indsamlinger paa Land, hvorom han har givet kortere floristiske Meddelelser (Simmons 1896).
Samme Aar besggte Dr. F. Borgesen for forste Gang MWerne, og Forf., der deltog i Ingolf-Expeditionen, anlab paa Ud- og Hjemtur Trangisvaag paa Syderg; en lille Notits om vore lIagttagelser over Vegetationen, samt nogle Plantelister publicerede vi i Feellesskab (Borgesen og Ostenfeld Hansen 1896).
Som neevnt i Forordet begyndte den egentlige grundige Under- sogelse af Wernes Vegetation neeste Aar (1896), idet Apoteker C. Jensen besogte de fleste Wer for Mosfloraens Skyld og Dr. Bergesen adskillige af dem for Algefloraens. C. Jensen har (1897) givet en fortreeffelig Rejseberetning, hvori han med Rejsens Gang som Ramme beskriver, hvad han traf paa af botanisk Interesse, idet han legger Hovedveegten paa Mosvegetationen. Der er i denne Afhandling en Rigdom paa Vegetationsbeskrivelser og Bemeerkninger om Arters seregne Voxepladser, samt Betragtninger over de ydre Kaars Virkning paa Vegetationen; Afhandlingen har veret mig til stor Nytte og vil blive citeret atter og atter i Kapitlet om Plante- samfundene. Paa szrdeles mange Punkter har Jensen nemlig ikke nojedes med Mosvegetationen alene, men har optegnet, hvad der var at bemzrke ved Vegetationen i dens Helhed, og hans store Kendskab til Blomsterplanterne har givet sig Udslag i mange fuld- steendige Vegetationsbeskrivelser, der staar betydelig over, hvad en ensidig Betragtning af enten Blomsterplanter eller Mosser vilde give.
En anden Afhandling, der behandler Plantesamfundene paa Fergerne, er P. Feilberg’s som Manuskript trykte ,Fra Lier og Fjelde* (1900). Forfatteren til denne forngjelige Rejse-Skildring opholdt sig 1 Somren 1899 paa Feergerne og Shetland for at studere Planteveexten fra et @konomisk Synspunkt. Afhandlingen behandler derfor hovedsagelig kun Hjemmemarken med dens Grasveext og Korn- og Kartoffel-Avl, samt den lavere Del af Udmarken (Haugen); den rent botaniske Side er kun en mindre vigtig Synsvinkel for Forfatteren. Ikke desto mindre findes der fortreffelige Skildringer af nogle af Plantesamfundene. Det er selvfolgelig forst og fremmest Boernes Greesformation og de dyrkede Agre, som der redegores for; dernest Greesli og Hedekeer, samt Keer og Lynghede. Overalt er der en sterk Paapegen af Jordbundens Art og dennes Betydning
for Planteveextens Sammenseetning; ogsaa den ussdvanlig store
= NO)
Udbredelse som humussur Jordbund har paa Feergerne er gen- — tagne Gange fremhevet.
I 1901 publicerede Forf. af denne Afhandling sin Rejseberetning for 1897; den er holdt i samme Stil som C. Jensen’s ovenfor omtalte, og jeg skal ikke komme nermere ind paa dette Arbejde, da det blot er at betragte som en Forstudie til neerveerende; ej heller skal jeg dveele ved, at jeg i Artiklen ,Feergerne* (1905—06) i Tidsskriftet ,Atlanten* har givet en kort Oversigt (pp. 216—221) over Vegetationen.
Foruden disse mere botaniske Arbejder vil man i de talrige Afhandlinger og Artikler, der i de senere Aar er skrevne om Fver- gerne, finde spredte Bidrag til Kundskaben om Vegetationen; jeg skal blot nzevne nogle af dem uden at redeggre for, hvor lidt eller hvor meget der er at hoste i hver, gennemgaaende er det botaniske Indhold meget ubetydeligt. J. Lomholt har i Tidskriftet ,Nord og Syd* skrevet en Artikel om Feergerne (1898), Pastor J. F. Ronne har i ,Udvalget for Folkeoplysning“s Skrifter et Hefte om Feergerne (1900), Skotten James Currie giver en kort Skildring af @erne i et skotsk geografisk Tidsskrift (1906), og endelig er der den ovenneevnte Artikel i ,Atlanten*, hvori bl. a. L. Bergh (1906) har skrevet om Landbrug. I denne sidste Artikel saavel som 1 Artiklerne ,Feergerne‘ (ved J. J.) i Salmonsen’s Lexikon og ,Fera Amt* i Trap’s Danmark, 3. Udgave er der gode Litteratur- lister over Arbejder af almindelig geografisk og naturhistorisk Art.
Imidlertid tror jeg, at denne Oversigt over det hidtil kendte vedrerende Planteveexten (Plantesamfundene) paa Fergerne har medtaget det vigtigste af, hvad der er fremkommet i Litteraturen').
Der er maaske Grund til at nevne, at jeg har omtali Littera- turen vedrorende Landbruget forholdsvis kort, da jeg anser det for at ligge noget udenfor denne rent videnskabelige Afhandlings Ramme, og at jeg af samme Aarsag helt har udeladt, hvad der er skrevet om Havebrug, samt at jeg foravrigt ogsaa i Afhandlingen selv ikke omtaler Havebruget. Disse to anvendte botaniske Fag fortjener deres seerlige Behandling af Mend, der er kyndige paa disse Om- raader.
1) J forste Bind af ,Botany of the Ferées* har Professor Eug. Warming (1901) som Indledning givet en kort historisk Skildring af Oernes bota- niske Undersggelse, hvis Indhold delvis falder sammen med den her givne Oversigt.
<= 10
Il. De ydre Forholds Indflydelse paa Vegetationen.
Ferogernes Landvegetation er praeget af @ernes Beliggenhed og de dermed folgende ejendommelige klimatiske Forhold. Det ud- preeget insuleere Klima med den ringe Sommervarme, ringe Vinter- kulde, store Luftfugtighed og rigelige Nedber ger Jordbunden fugtig nesten overalt og bevirker en rigelig Humusdannelse.
I ,Geografisk Tidsskrift* (1899) og i Tidsskriftet , Atlanten* (1905) har Willaume-Jantzen givet en fortreffelig Oversigt over Fer- gernes Klima. Af denne vil det umiddelbart fremgaa, at Klimaet er saa ejendommeligt, at det i ho) Grad maa preege Vegetationen ; men det vil dog vere nodvendigt at gaa lidt nzrmere ind paa de klimatiske Forhold med seerligt Hensvn til deres Indflydelse paa Planteveexten.
Foruden de klimatiske Forhold spiller ogsaa Jordbunds- forholdene (de edafiske Forhold) en Rolle for Land-Vegeta- tionen, og endelig maa man ikke glemme den Virkning, som Mennesker og Dyr frembringer; vi har saaledes tre Hoved- grupper af Faktorer at undersgge, naar vi skal gennemgaa de ydre Forhold, som har Indflydelse paa Vegetationsforholdene.
1. Klimatiske Faktorer.
a. Varme. Det fremgaar med al gnskelig Tydelighed af Willaume-Jantzen’s Fremstilling af Klimaet, at Lufttemperaturen er ualmindelig lidet forskellig paa de forskellige Aarstider. Klimaet er i hoj Grad insulert, hvad der ogsaa viser sig derved, at den koldeste Tid streekker sig helt hen i Marts, og den varmeste forst optreeder i Juli—mAugust. 30 Aars Observationer i Torshavn giver folgende Middeltal') for Maanederne:
Januar Februar Marts April Maj Juni 3°2 3°2 a 5°5 7°2 27 Juli August September Oktober November December
10°8 10°8 9°4. 6°7 5°O 3°95 Aarets Middelvarme er 6°5.
Vi ser heraf, at Vintren og det tidlige Foraar (December— Marts) har omtrent ens Temperatur, og denne ligger omkring 3°3—3°2; der er altsaa ikke Tale om nogen egentlig Vinter med lengere Tids negativ Temperatur. Imidlertid er det for Vegetationens
‘) Temperaturtallene er selvfolgelig stedse opgivne i Celsius-Grader.
=
Vedkommende ikke saa vigtigt at faa Middelveerdierne at vide som de absolute Verdier, specielt de extreme. Det viser sig da, at den absolut laveste ‘Temperatur, som er maalt i Torshavn i 30 Aar, er + 11°6. Endvidere har det Interesse at notere, at der aarlig kun er 8 Isdage (9: Dogn, hvis Temperatur ikke naar op over 0°); og 70 Frostdage (9: Dogn, i hvilke Temperaturen til en Tid har veret under 0°); dette er et meget ringe Antal. Endelig er den negative Temperatur for Isdagene sjeldent ret meget under Nul- punktet, hvilket blandt andet fremgaar af det Faktum, at der i Torshavn i 30 Aar kun er forekommet 9 Dogn med Temperatur paa under + 10°.
Et Forhold, der bor tages i Betragtning her, er, om Temperatur- vexlingerne foregaar hurtigt og ofte, eller Perioderne er langvarige og Overgangene jevne. Det er for dette Sporgsmaals Vedkommende ikke saa let at faa gode Data til Besvarelsen, men det, at der kun er 8 Isdage om Aaret, og at der af Isdage, som folger umiddelbart efter hinanden, hgjst er forekommet 5 og det blot 4 Gange i 30 Aar, peger steerkt paa, at Vexlingerne mellem Frost og To er talrige og hurtige; man horer ogsaa faktisk paa Feergerne ofte Tale om denne Vexlens skadelige Virkning paa Vegetationen. Nogle lagt- tagelser over Snefaldet, som min Ven Lege Knud Poulsen efter min Anmodning anstillede i Vintrene 1901—02 og 1902—03, og som gengives i det folgende (pp. 16—18), viser ogsaa denne hurtige Vexlen ; jeg vil her blot anfore et enkelt Exempel af hans Notitser: 30. og 31. December 1902, teet Snefald, ret tykt Snedeekke; 1. Januar 1903, Regn; 2. Januar, Sne borte i Lavlandet; 4. Januar, Barfrost; 5, og 6. Jan., jeevnt Snefald; 7. Jan., Snefog; 8. Jan., Regn, Sneen smelter; 9. Jan.., Barfrost. I Lobet af 10 Dage har saaledes Landet veeret _ snedeekket 2 Gange, snebart med Regn 2 Gange og med Barfrost 2 Gange. Man kan let tenke sig, at en saadan Vexlen maa have Indflydelse paa Planterne. Selvom saaledes Vintertemperaturen er relativt hoj, maa Planterne vere ret haardfore for at udholde disse hurtige og hyppige Vexlinger.
Vi gaar nu over til Sommertemperaturen. De to varmeste Maaneder er Juli og August med 10°8 som Middeltemperatur; med andre Ord: vi har egentlig ingen rigtig Sommervarme. Ogsaa her maa vi imidlertid ops@ge de absolute Temperaturer, og saa -stiller Forholdet sig ikke fuldt saa ugunstigt, som man skulde tro. Den absolut hajeste Temperatur, der er iagttaget i 30 Aar, er 21°2. Under mit Ophold paa Wernei 1897 benyttede jeg undertiden Lejligheden til
ae | ee
at anstille nogle Observationer over Temperaturen; de fremstilles i hosstaaende Tabel.
16. Vil. 1897.
17. VI. 1897.
18. VII. 1897.
19.( Mil. £897,
20. VII. 1897.
22. VII. 1897.
a1. Vil. 1897.
Temperatur-Observationer. Kugle
ee Blank Sort 12,30 p.m. Solskin. Kvanhaugen ved Trangisvaag.
Termometer liggende ovenpaa en Sphagnum-Tue 31° 41°5 — stukket helt ned i Tuen (15 Ctm.). 14°
Lufttemperatur ved Svingning .............. 14°5 Termometer ovenpaa en Sphagnum-Tue, i Le. 32° 43° — i Skygge, bag en Grestue ...... 14°29. 15? i en Se, 25 Cm.s Dybde (Nitella- BevOxMING onc aaa. cea eis aa 20°
10,15 a.m. Fjeldplateauet ovenfor Trangisvaag, 300 M. Solskin.
Termometer i Sol og Le bag Gresskraaning... 37° 46°5 _ paa flad Greesmark, i Brise...... 98° 3272 — irokyore: OG signin semen cin oes 20°
Lufiternperatires .2 05236 «omega aye cee oF
10 a.m. Punthavn ved Trangisvaagfjord. Solskin, men diset. :
Termometer paa Grestue 1 Le og Sol....... p45 as = — i DkyeREe Mehl Wie Lufttempeératur’:'2 ic Sheets Rolain 1 tie eens 14°
Trangisvaag, tet Taage, der setter sig som Dug overalt.
780: patitiswia 2. HK, Pods Sap gies tec it Bat es 14° 1:1.,30: pom. 2 ssabiaetqan foi sOerieemmbe ros eres oe Trangisvaag, lidt mindre tet Taage.
9,30 asia. cack apocrine race dee Par beta Pia 10°
Skaalefjeld nord for Kvalbe, 375 M., Taage og Blest.
Lufttemperatur 1,50 M. over Jorden, Termometer hengende aa, en Stoke. 2a ose soya cee 9°5 2p.m. Ved Famievatn, svagt Solskin, diset. Termometer paa en Stok, 1,50 M. over Jorden.. 11°
== paa Gresset, i Le og Sol ...... QA OT 5p.m. Fjeldet syd for Famien, 360 M., Taage. Termometer paa Stok, 1,50 M. over Jorden... 8°5
2,30 p.m. Dalbunden ved Grerenge, lyst over- trukken Himmel og frisk Brise. Termometer paa Stok, 1,50 M. over Jorden... 16°8 — paa Greesset, i Lee. . Ree 99° 93°8
eke 2 ee
Kugle Blank Sort 31. VII. 1897. Miavevatn ved Leinumvatn, Vandtemperatur ner GRO ET OM l eave cigs ted thy aon. sck igs diy aia yeirenarass 13° 5. VII. 1897. 12,30 p.m. Den indre Del af Dalen ved Kuno Bygd, Taage. Meneoieyer irit 1 Luftem.. oo. se. <r viscous a 13°3 -— Perea ser SSE Los a. cia Saeed voor fore ite — — 4&p.m. Mygledal, letskyet. eRMMO Meter iit 1 WGMUCM., . tc. wes as st er 20° ~ PIE cel a Se pte nee etn cell ely 25°5 30°5 6. VIN. 1897. 1,15 p.m. Viders, ligeoverfor Sving-Kjde, tet Taage, i Baad paa Havet, inen ner Land. eauittemperaturs +o. wes. wT. ty. ee.ee es Cie 19°3 9. VIII.1897. 10 a.m. Viderejde, sterk Regntaage. Lufttemperatur (1 M. over Jorden).......... 14°7
— — 2%p.m., Solen svagt lysende gennem Taagen. Lufttemperatur (1 M. over Jorden), nogen Blest. 11°5 13°5 12. VIIl.1897. 2p.m. Bergsmunna paa Videro, Bjergtop, c. 360 M., overskyet, stille.
Termometer:1), Griessétis: Hawise ls eer and soo ae 19°5). 21° 16. VIH.1897. Hajefjeld ved Klaksvig, Toppen 650 M. WirME DAO PANU eo. Oe 4's ee ssagd biwnn Ra o/h A Senna 8°7
19. VIII.1897. 3p.m. Paa Havet udfor Nes Prestegaard,
Oster, svagt Solskin.
ermometer 1 lie 1 Baaden. ;<.¢<..-0scsd.03 33s 20 lon 2a, 93. VIII.1897. 9a.m. Paa Havet ved Osterg, Solskin.
Termometer i Le, paa merk Bund (ombord).. 19° 23° ee Bees Aa Mie NPCICOCS ie ac ocrs as OF wicks hs Sons oe aera hg — — 11p.m. I Skaalefjordsdalen paa Vej til Nes. Huittemperavirn tT Lite, sos cts ere nee te woke 10° 29. VIII. 1897. 10 a.m. Ved Sands Prestegaard, Sandg, Solskin. Termometer i Le og Sol paa lysgraa Sten... 21° 27° — =e cop bkyege. eee SI 16°
Jeg benyttede simple Glastermometre, af hvilke ét var sveertet sort paa Kviksolykuglen for bedre at opsuge Varmestraalerne. Man vil paa denne Tabel sé, at jeg paa varme Dage kunde observere en Lufttemperatur (Svingtermometer) paa indtil 20°. Observationer anstillede ved at legge Termometre paa Planteteeppet gav ved Insolation meget hojere Temperaturer; sé f. Ex. Forsaget 16. Juli: Lufttemperatur 14°5; Temperatur paa Termometer med_ blank Kugle liggende ovenpaa en Sphagnum-Tue 32°, Temperatur med
Pee) eS
sort Kugle sammesteds endog 43°; men strax man stikker Termo- metret noget ned i Jorden (15 Cm.), er Temperaturen kun 14°, ligesaa naar man anbringer det i Skygge bag en Grestue 14°2.
Disse Insolationstemperaturer er imidlertid slet ikke hoje; L. Kolderup Rosenvinge (1897) anforer saaledes lige saa hgje Temperaturer fra det sydlige Gronland og C. Kruuse (1898) ne- sten lige saa hgje fra den midterste Del af Gronland (c. 69° N. Br.). Man maa naturligvis ikke drage direkte Sammenligning mellem de maalte Insolationstemperaturer og den Varme, som tilfores Plan- terne ved Solens Straaler; men der fremgaar dog heraf, at Plan- terne er udsatte for ret betydelig Paavirkning fra Solstraalerne, stgrre end man faar at vide ved at holde sig til Lufttemperaturen alene.
Af min Tabel fremgaar endvidere, at Temperaturen hurtig vexler, navnlig bevirker den ofte pludselig fremtraengende Taage en Afkoling; sé f. Ex. 18 Juli, Kl. 10 a.m. Solskin med 14° (Sving- termometer) og 17° i Skygge paa en Greestue; KI. 7,30 p. m. Taage med en Lufttemperatur paa 11°.
Vi kan saaledes resumere det, vi véd om Lufttemperaturen, til folgende Setninger: Luftens Varmegrad er om Vintren relativ hg@j, oftest over Nulpunktet, men undertiden og hurtig synkende ned: under dette for kortere Tid, doe aldrig til serlig lave Temperaturer; den koldeste Peri- ode varer hen paa Foraaret; forst i April begynder Temperaturen at stige; Juli og August er de varmeste Maaneder, men ogsaa da er Temperaturen ret lav, meget sjeldent stigende over 20°, ligesom hurtige Vexlinger ogsaa paa denne Aarstid er hyppige. Planter, der skal kunne leve under disse Forhold, maa folgelig vere tilpassede til at kunne trives ved relativt lave Temperaturer; derimod behover de ikke at veere skikkede til at taale sterk og langvarig Kulde.
b. Nedber og Luftfugtighed. Nedbgren er rigelig ; efter Willaume- Jantzen falder der i Gennemsnit aarlig 1570 Mm. Regn, og denne Regn falder rigelig tilalle Aarstider, dog mindst i Foraars- og Sommermaanederne; April—Juli har saaledes kun 93, 88, 77 og 87 Mm., medens December og Januar har 185 og 184 Mm. Oftest falder Regnen som fin Stovregn, hvad der blandt andet fremgaar af, at Regndagenes maanedlige Antal er meget stort, og at kun lidt kommer ned ad Gangen. Saaledes har de relativt regnfattige Foraars- og Sommermaaneder ikke mindre end c. 20 Dage maa-
== 5: ==
nedlig med Regn, altsaa 2 Tredjedele af hele Maaneden, og i den Tid falder kun c. 86 Mm. Regn maanedlig eller 4,3 Mm. pr. Regn- dag. I Vintermaanederne falder der Regn i 28 af Maanedens Dage og i hele Aaret — efter 25 Aars Observationers Middeltal — i 278 Dage, saaledes at kun 87 Dage (31 pCt.) er regnfrie.
Dertil kommer den hyppige Taage, som navnlig i Sommer- tiden treeder i Stedet for Regnen; af Taagedage er der aarlig 54, hvoraf de 30 falder i de 3 Maaneder Juni—August, medens de 4. Maaneder November—Marts kun har hver 1 Taagedag. Der bor her gores den Bemerkning, som geelder alle disse meteorologiske Observationer, at de er anstillede i Torshavn, altsaa i Lavlandet; Taagedagene til Fjeelds vil sikkert vise sig at vere hyppigere endnu, men derom véd vi desverre intet talmeessigt.
Med Behandlingen af Taagedagene kommer vi til Luftfugtig- heden. Den relative Luftfugtighed er stor, nemlig aarlig 82 pCt., og ser vi de enkelte Maaneder efter, er der ikke store Forskellig- heder efter Aarstiderne at spore. Mindst er Tallene for de 4 Foraarsmaaneder Februar—Maj med 78—80 pCt. og storst i Sonmer- tiden Juli—September med 85 pCt. Desveerre siger disse Tal intet om, hvor store Variationerne i den relative Fugtighed er; men ved meteorologisk Instituts Velvilje har jeg kunnet gennemsé en Tabel over de laveste, observerede relative Fugtigheder. Det fremgaar af denne, at der kan vere Tidspunkter, hvor Fugtighedsgraden synker ned til 30—50 pCt., men dette sker kun rent undtagelsesvis (f. Ex. er 30 pCt. kun iagttaget én Gang i 25 Aar og 31—39 kun 7 Gange), og de laveste Fugtighedsgrader indtreffer uden Hensyn til Aars- tiden, maaske dog hyppigst i Forsomren. Fugtighedsgraden saavel som Temperaturen staar, som M. Knudsen (1900) har paavist, i Afhzengighedsforhold til Vindens Retning, eller rettere afhzenger af, om Vinden kommer fra den gstislandske Polarstrom eller fra Golfstrommen. Naar Vinden kommer fra Polarstrommen, er den relative Fugtighed i Middel 72—81 pCt., medens derimod Vinden bleser fra Golfstrommen med en Fugtighed af 81—90 pCt.; tillige afkgler Polarstrommens Vinde Werne ret betydelig. Selvom Luft- fugtigheden saaledes i sjeldne Tilfeelde kan synke ret lavt ned, tor man vist dog antage, at den nesten stedse er relativt stor.
Dette har, i Forbindelse med den fugtige Bund, naturlig til Folge, at Planterne ikke behgver nogen sverlig Udvikling af Dan- nelser, som skal beskytte mod for steerk Fordampning, saasom tet Haarkleedning etc. Vi ser virkelig ogsaa, at Arter med Filthaar er
hee
rene Undtagelser blandt de feergske Planter, ligesom der kun findes relativt faa (og det endda nesten udelukkende Klippeplanter og Sumpplanter) med andre xerofile Karakterer.
c. Snedekke. I de arktiske Egne, hvor Vintren er streeng og langvarig, spiller det en stor Rolle for Planteveexten, om Plan- terne er snedeekte eller ej. Paa Feergerne, hvor Vintren er saa lidet udpreeget, behover Planterne nzppe i saa hoj Grad Snedeek- kets Beskyttelse; men nogen Fordel vil den snedzkte Plante dog ogsaa her have fremfor den snebare, navnlig ved at Sneen mildner Overgangen fra Frost til To og beskytter mod direkte Insolation i
Fig. 1. Trangisvaagfjorden paa Sydero med helt snekledte Omgivelser. (Efter Botany of the Ferées I).
Frostvejr, samt tillige mod sterke Stormes udtorrende Indvirkning. Da der ikke iblandt de meteorologiske Data findes Opgivelser om Snedeekkets Varighed, har jeg, som ovenfor bergrt, formaaet Lege knud Poulsen til under sit toaarige Ophold i Torshavn at gore saa mange Optegnelser derom som mulig. Hans Notitser, der er meget fyldige, byder saa meget af Interesse, at jeg ikke tager i Be- tenkning at anfore dem her in extenso, gaaende ud fra, at de ogsaa har Veerdi i rent meteorologisk Henseende:
Vintren 1901—1902.
12. November faldt den forste Sne som et tyndt Dekke baade paa Fjexl- dene og i Lavlandet. 16. Lavlandet snebart, Fjawldene i det vesentlige ligesaa paa Sydsiderne. 17, Atter Sne overalt, tyndt og jevnt Dekke. 20. Snebart overalt. 9. December, tyndt Snedekke overalt. 10. Begyndende To. 11 og
|
12. Tovejr, Lavlandet snebart. 13. og 14, Txt Snefald, Lavlandet dekket. 16. Lavlandet nesten snebart. 17. Snestorm, 18. Snefald. 19. Sneen begynder at svinde i Lavlandet. 21. Regn. 22. Sneen borte i Lavlandet og delvis paa Fjzl- dene. 26. Snebart nesten overalt. 27. December—9. Januar, vesentlig uforandret; ingen Nedbgr af Betydning; tilsyneladende ikke synderlig sterk For- dampning, da de faa Sneklatter paa de dekkede Steder lavere paa Fjeldene samt paa Topfladerne af disse ikke synes at tage synderlig af i Storrelse. 10. Snestorm. 11. Snedekke overalt, stille, Frost. 12. Snestorm. 14. Regn. 15. Sneen neesten borte. 25. Snestorm, Sne overalt. 30. Tg. 31. Sneen nesten borte overalt. 4. Februar, Sne overalt. 4—13. Jevnligt Snefald. 13. Sneen ligger hgjt i Driver og iser paa nogenlunde jevnt skraanende N.- og V.- Sider; paa Hojdeplateauerne og i Lavlandet kun fra nogle Ctm. til 30 a 60 Ctm. 14. begyndende To. 15. Sneen delvis borte i Lavlandet. 16. Sneen nesten helt borte overalt, Regn. 10. Marts, Snefald; paa Fjeldene et tyndt Dekke, i Lavlandet To. 19.—20. Atter lidt Snefald. 21. Snestorm i Nat; tyndt Sne- dekke overalt. 23. Sneen ligger som sedvanlig mest paa N.- og V.-Siderne; ogsaa SneiLavlandet. 27. Meget fordampet og bortsmeltet; Sneklatterne mindre og mere spredte, jo nermere man er Sgen. Ifolge Opgivelser skal der paa Nordregerne endnu vere hgj Sne lige ned til Soen. 29. Snefald. 31. To; gstlig Storm. 1. April, nesten snebart. 3. Snefald. 4. Tyndt Snedekke paa Fjeldene. 6. Snedekke paa Topplateauerne, spredte Klatter paa Fjeldsiderne. 6.—9. To. 10.—12. Regn. 12. Kun enkelte Klatter paa Topplateauerne. 2. Maj, Klatterne nesten forsvundne. 3.—4. Ringe Snefald. 4. Tyndt Snedekke paa Fjeldene. Ifolge Opgivelse skal der paa Nordregerne vere megen Sne lige ned til Soen. 10. Fuldstendig snebart. 15. Paa Nordregerne en Del Sne paa Fijzl- dene (egen Jagttagelse); sydpaa fuldstzendig snebart.
Til disse Optegnelser fojer Dr. Poulsen folgende Bemerkninger: ,Den Del af Merne, jeg nogenlunde har kunnet iagttage, er den sydlige Del af Stromg og Mstero samt Sando og Nolsg. Disse Partier er forholdsvis lave og vel vesentlig derfor langt mindre snedekte end den store nordlige Del. Dog er Forskellen mellem f. Ex. Nolso og Torshavns nermeste Omegn paa den ene Side og de c.25 Km. nordligere Dele af Ostero paa den anden meget paafaldende: Nolso bliver ofte snebar i Lobet af faa Timer, vel sagtens fordi den er lille, lav, kuplet paa Toppen og de fleste Steder falder stejlt af mod Sgen; der ligger aldrig megen Sne paa den, heller ikke i Driver.
Naar jeg bruger Udtrykket Snedewkke er det for saa vidt ukorrekt, som der altid findes store nogne Partier, idet fremspringende Punkter, — store Sten, Hamre o. lign. — saa at sige aldrig begraves; en virkelig Snemark, f. Ex. egnet til Skilobning, er saaledes en Sjeldenhed.
»l forste Halvdel af Februar, da vi havde det storste Snefald og efter Sigende mere Sne end almindeligt, var jeg flere Gange nodt til at gaa fra Tors- havn til Velbestad paa Vestsiden af Stromg. Snebedw#kningen var da saaledes fordelt: Paa det jevnt stigende Stykke fra Torshavn til Hojdeplateauet (c. 200 M.) var der en Del store og hoje Snedriver vexlende med helt snebare Partier og Strekninger med 30—60 Ctm.s jevnt Snedekke; paa Plateauet laa et 15—30 Ctm. hgjt Snelag, storre Sten og Blokke altsaa udekkede. Paa den stejlere Skraaning fra Plateauet og ned til Velbestad var der saa at sige ikke et eneste snebart Punkt; ogsaa Hamrene var begravede. Sneen gik mig overalt til midt paa Livet, og mange Steder var der enorme Driver. Efter hvad jeg horte og sad andre
Botanisk Tidsskrift. 28, Bind. )
= AS ame
Steder, tror jeg, at Exemplet giver et nogenlunde Begreb om Forholdene i denne Periode.
»sneen svinder, som det fremgaar af Optegnelserne, som Regel meget hurtigt, naar det forst begynder at to — ja, ofte forbloffende hurtigt, idet et heftigt Regnskyl i Lobet af et Par Timer faar en forholdsvis betydelig Mengde Sne til at forsvinde fuldstendigt og det lige saa vel paa Fjwldene som i Lay- landet. I det hele har Forskellen mellem Sne til Fjelds og i Lavlandet veret mindre end jeg havde ventet.*
Vintren 1902—1903.
15. November, tyndt Snedekke paa de nordlige Gers Toppe. 18. Atter borte. 25. December, c. 2—3 Ctm. Sne, jevnt Dekke overalt baade i Lav- landet og paa Fjeldene. 26. tet, jevnt Snefald. 27. stark Regn, Sneen smelter. 28. Sneen fuldsteendig borte i Lavlandet, paa Fjzeldene spredte Faner og Klatter. 30.—31. Tet Snefald, jevnt, 2—8 Ctm. tykt Dekke overalt. 1. Januar 1903, Regn. 2. Sneen borte i Lavlandet. 4. Barfrost. 5.—6. Jevnt Snefald. 7. Snefog. 8. Regn, Sneen smelter. 9. Barfrost. 10. Snestorm. 11. Barfrost. 12. Paa Fjeldplateauet ligger 15—60 Ctm. Sne, storre Sten og Blokke udekkede. Paa Vestsiden af Stromo (Fjeldskraaningen ned mod Hesto Fjord) ligger 1—1,25 Meter hoje Snefaner og megen Sne; gstligt paa Stromg kun lidt Sne, ligesaa paa Sando. 13.—14. To og Regn. 15. Snebart. 18. Lidt Sne Dagen for og om Natten, nu To og snebart. 1. Februar, Sne. 2. ¢.2,5 Ctm. Sne overalt baade i Lavland og paa Fjeldene. 3. Regn. 8. Tzt Snefald, nesten 15 Ctm. tykt, jevnt Snedekke i Lavlandet, lignende paa Fjeldene. 10. Sneen borte i Lavlandet, delvis paa Fjeldene. 20. Omtrent uforandret, klatvis Snedewkke paa Fjeldene. 22, Lidt Snefald, vesentlig paa Fjeldene. 23. c. 5 Ctm. javnt Dekke paa Fjzldene, intet i Lavlandet. 24. Sneen delvis borte paa Fjeldene. 26. Endnu et tyndt Lag Sne paa de hgjere Fjelde. 6. Marts, kun Sneklatter hist og her. 10. Nesten borte. 5. April, Snevejr. 7. Attersnebart. 10. Snefald. 12. Sne- fald (halv Snestorm); Snedekke paa c. 5 Ctm., fraregnet storre Driver hist og her. 14. Snefald, c. 15 Ctm.Sne. 15, Lidt Snefald. 17.—18. Sneen fordamper sterkt. 19. Regn. 20. Lavland og Fjeldplateau vesentlig snebare; paa Fjzld- toppene spredte Faner. 21. Om Aftnen ringe Snefald. 22. Snefald, To. 23. Sne borte i Lavlandet, spredte Klatter og Faner paa Fjeldene. 26. Saa godt som al Sne borte. 8.—9. Maj, Snefald; Fjzldene snedekte, dog ikke fra Torshavn og sydefter; Lavland snebart.
Hertil knyttes folgende Bemerkninger af Dr. Poulsen: ,lagttagelserne gelder vesentlig kun den sydlige Halvdel af Stromo, samt Nolso, Hesto og Sando, hvilke Mer med Hensyn til Snedwekke frembyder omtrent ensartede Forhold, dog bliver Nolsg altid forst snefri og har ringere Snedekke end serlig Stromg, velsagtens paa Grund af dens Beliggenhed og Form; det samme gzlder vist til Dels Hest. Paa den nordlige Del af Strom@ og paa Nordregerne falder der langt mere Sne, og Fjeldene paa dette Omraade har hele Vintren veret mere eller mindre snediekte, i alt Fald de hgjere Fjwlde. Aarsagen er vel nok mest Fjzeldenes betydelig storre Hojde, om end Forskellen i Breddegrad og Be- liggenhed ikke er helt uden Betydning.
,Saavidt jeg har hort, er Snefald og Snedekke paa Syderg snarest mindre end i Torshavn-Distriktet, skjont en Del af Gen er temmelig hgj.
»Alt i alt har Snefaldet i denne Vinter veret meget mindre end Vintren forud og er iseer begyndt senere (ved Juletid).“
Disse Optegnelser fra to Vintre giver et ejendommeligt og i det veesentlige overensstemmende Billede af Snefaldet og Snedeekket paa Fergerne. Det, man legger mest Merke til, er den stadige og hurtige Vexlen mellem Snedekke, To og Barfrost. Det er sikkert det relativt varme Oceans Neerhed (Havets Middeltemperatur ved Torshavn er i Januar—Marts 5°5), som faar Sne og Frost til at forsvinde saa hurtig. Sneen faar aldrig Lov til at
Fig. 2. Malinsfjeld paa Viderg; Fjeldets ovre Del er snedwkket, medens al Sne er borte i de lavere Egne. (Efter Botany of the Ferées L.)
ligge iznge, og om konstant Snedekning Vintren igennem er der ikke Tale. Derfor spiller Snedekket paa Fergerne kun ringe Rolle som Beskyttelse for Plantevexten mod Vintrens Kulde, og der er jo heller ikke nogen Kulde af Betydning; sin veesentligste Betydning har Sneen sikkert som Nedbor, da den hurtig bliver til Vand. Kun en= sjelden Gang gor Snedeekket nogen Nytte ved at beskytte mod Frosts og Vinds forenede Kreefter,
Q*
“
= 390: =
f. Ex. i Perioden 4.—13. Februar 1902, det storste og konstanteste Snedekke i de to Vintre. Observationerne geelder, som frem- heevet af Dr. Poulsen, de lavere Egne, og paa de nordlige @ers Fjzelde er der rimeligvis et ret konstant Snedeekke (sé Fig. 2); dér maa Klimaet ogsaa vere en Del koldere, og det er dér, at de hgjnordiske Planter iseer holder til, f. Ex. Dryas, Veronica alpina, Saxifraga rivularis, Papaver radicatum, Salix glauca etc. Des- verre véd vi intet sikkert om de klimatiske Forhold til Fjelds, men maa ngjes med, hvad man kan slutte sig til af de sparsomme Oplysninger, der foreligger. Observationer gennem en Aarreekke paa et af de hajere Fjzeldes Topplateauer vilde vere af stor Verdi baade i meteorologisk og i botanisk Henseende.
d. Luftbevegelser (Vind). Fargerne er bekendte for deres stormfulde Klima og ikke uden Grund; som Middeltal for 25 Aar er i Torshavn kun 11 pCt. af Aarets Dage stille, de ovrige 89 pCt. af Dagene bleser det, ofte med sterk Kuling. Saaledes optreder af sydvestlige Vinde om Vintren hver 4de—Ste som Storm, om Somren dog kun hver 30te. Gennemsnitstallene for Vindens Styrke (Skala O—6) er om Vintren 2,0—2,2, om Somren 1,3—1,5. Vindene bleser nogenlunde ligelig fra alle Verdenshjgrner, hyppigst er SV. og V., dernest N. og N@.; mellem disse to Grupper er der den store Forskel, at de forste bringer Varme og Fugtighed, de sidste Kulde og ringe Fugtighed (cfr. M. Knudsen, 1900).
Vindens store Betydning for Planteveexten — navnlig ved dens udtorrende (Fordampning-fremmende) Evne, men ogsaa ved dens mekaniske Virkning — er en velkendt Sag, som er fremhevet af mange Forskere, saaledes for nordiske Forholds Vedkommende navnlig af E. Warming, N. Hartz (1895) og O.Kihlman, samt i nyeste Tid af Adolf Hansen. Paa Feergerne ses neesten overalt Vindens megtige Indvirkning. Al naturlig Vegetation er iav. Serlig de saakaldte Ejder, Dalstrakninger tvers over Werne, hvorigennem Vinden kan suse med en saadan Kraft (sé Fig. 3), at det er umuligt at staa oprejst, berer en Vegetation, som er preeget af Vinden: alle Planterne er saadanne Dveerge, at Plantedekket bliver et tet klippet, lavt, gront Tzeppe, hvori Blomster, der ellers heever sig betydelig over de vegetative Dele, sidder i Bladenes Niveau; saaledes kan jeg neevne, at i et Planteteeppe ved Vaags Ejde paa Syderg stod der talrige blomstrende Lychnis flos cuculi med 2—5 Ctm. hgje Blomsterstengler, medens disse normalt plejer at vere 20— 50 Cm. hgje.
a) a
En anden Vegetation, som ogsaa viser Vindens Magt serlig tydeligt, er Fjzeldplateauernes. Ofte findes paa disse Plateauer Planteteepper, hvoraf Partier er revne op og rullede bort (sé Fig. 6); man kan nesten altid sé, hvilken Vind der paa Grund af de lokale Forhold er den dominerende paa et givet Sted ved at undersoge Plantestribernes Retning, idet den herskende Vindretning er vinkelret paa Stribernes Leengderetning. Er Fjeeldplateauerne meget golde, saaledes at de kun huser en fattig Fjzeldmarksvegetation, vil man
Fig. 3. Et Ejde ved Kvalbo paa Sydero; Vinden har bortfort store Partier af Jordsmonnet, saaledes at de tilbageblevne, plantekleedte Rester staar med skarpe eller udhulede Brinker, nogle Steder endog som lave Sojler.
(Efter Botany of the Ferées L.)
finde de fleste Planteindivider smggede tet op til og i Le af Stene. Endelig bgr nevnes endnu et Exempel paa Vindens Magt til Fjelds; man finder ofte mindre Pletter med stovfin Jord, som er ubevoxet; det er gerne i lave Fordybninger, og til Tider staar det hele under Vand; men naar Vandet fordamper, torrer Jorden ind og sprekker i polygonale Figurer — en Slags ,Rudemark* af efemer Natur. Treeffer man en saadan ,Rudemark* om Somren, er alle Spreekkerne fyldte med Sten fra en Nods til en knyttet
ots eee
Neeves Storrelse, medens der saa at sige ingen Sten ligger paa Polygonernes Flader (sé Fig. 4); uden Tvivl har vi her et Vidnesbyrd om, at Stormene tumler med disse Sten, saaledes at de falder i Spreekkerne.
De faa Treer, der findes, navnlig i Torshavn, er alle plantede i Lee for Vindene og formaar ikke at voxe op over deres Legivere ; de har det samme forkuede Preeg, som Treeerne paa Jyllands Vestkyst og er altid skeemmede af en Mengde nggne Grenspidser.
e. Lysmengde. Da der ingen Skove findes paa Fergerne, kan Planterne nyde godt af al den Lysmeengde, som ifglge @ernes
Fig. 4. Nogen ,Rudemark* med storre og mindre Sten sammenbleste i ,Ruderne‘s Sprekker; Fjeldplateauet paa Kirkeborejn paa Stromo. (Efter Foto. af Forf.)
geografiske Beliggenhed og hvert Steds lokale topografiske Forhold treeffer Overfladen.
Vi herte for, at der var megen Taage, og paa Taagedage er naturligvis Lysmeengden forholdsvis ringe. Desuden er Luften neesten altid mere eller mindre overskyet; Middel-Skydeekket er 7,5 (O = klar Himmel, 10 = overtrukket 9: helt skydeekket) eller med andre Ord: */s af Himlen er dekket af Skyer. Der er om Aaret kun 5 ,klare“ Dage (Skymeengde under 2), men 184 ,morke“ (Himlen helt skydeekket); Solen formaar saaledes ikke at gore sin fulde Magt geldende, og tillige maa man huske paa @Wernes nordlige Beliggenhed; om Vintren treeffer Solstraalerne saaledes midt paa Dagen Jorden under en Vinkel af kun 5° — forud- sat at Jorden er flad. Dette er jo imidlertid neesten ikke Tilfeeldet noget Steds paa Fergerne: Overfladen er altid mere eller mindre
2 OR a.
heldende, og Vegetationen paa en Skraaning faar folgelig altid efter dennes Stilling en Lysmeengde (og dermed ogsaa Varmemezengde), som er enten storre eller mindre end den, som den plane Flade skulde have. En Skraaning, der vender mod Syd, er gunstigt stillet i denne Henseende og en nordvendende ugunstigt. Dette giver en meget betydelig Forskel i Vegetationens Sammensztning: en sydexponeret Skraaning er rigere paa Blomsterplanter (delvis Hedeplanter), medens en nordexponeret har mere Mos. De Antydninger af Lynghede, som findes paa Werne, treeffes altid paa Syd-Skraaninger; endvidere er de sydexponerede Hamre (Klippeafsatser) altid de blomster- rigeste. Og der er sikkert ikke nogen Tvivl om, at de sidstnevnte Steder er dem, hvor Planteveexten har de bedste klimatiske Kaar, og hvor den, naar de edafiske Forhold ogsaa er gode, naar sin hajeste Udvikling.
Denne Forskel paa Nord- og Sydsider, som behandles nermere i Kapitlet om Plantesamfundene, er jo et HResultat af Sollysets Virken, hvilket vil sige en Kombination af Lysmeengde, Varme og den dermed folgende ringere Jordbundsfugtighed; det er her som overalt i Naturen vanskeligt at holde de enkelte Faktorers Indflydelse ude fra hinanden, da de altid virker sammen.
2. Edafiske Faktorer.
a. Jordbundens Art. Fergernes geologiske Bygning er meget ensartet; thi de er udelukkende byggede af Basalt, hvis neesten vandrette Lag er adskilte af tynde Flader af Tuf og Ler (paa Sydera og Myggenzs findes lidt Kul indlejret i Lerlagene). Imidlertid stammer ogsaa Tuf og Ler fra Basalten, saaledes at man, hvad den kemiske Beskaffenhed angaar, kan holde sig til den alene. | Folge velvillig Meddelelse fra Mag. sc. O. B. Boggild findes der’) en Analyse af feergsk Basalt, efter hvilken den angives at indeholde 10,16 pCt. CaO. Uagtet der kun foreligger denne ene Angivelse, mener Mag. Boggild, at man har Grund til at antage, at omtrentlig denne Meengde vil findes overalt paa Feergerne, da det er den almindelige for Basalter, og Variationen ikke plejer at vere stor. Det er jo en betydelig Kalkmeengde?) (almindelig Granit indeholder 1—2 pCt. CaO), saa i den Henseende har Planterne ingen Nod. I det hele maa Basalt vist ansés som en god Jordbund for Planter,
') Durocher i Annales des Mines, 19, 1841. p. 559, *) Kalkmengden er vel en af Grundene til, at egentlige Sphagnwm-Moser mangler saa at sige fuldstendig paa Fergerne og forovrigt ogsaa i Island.
ais TG ae
dels for dens kemiske Beskaffenheds Skyld, og dels fordi den for- holdsvis let forvitrer. Ved sin Forvitring danner den en rgd- brun Finjord. Paa Fjeldene, hvor Jorden er mere eller mindre negen, ses Forvitringen bedst, og skal man domme efter, hvad man iagttager dér, gaar den rask for sig. De talrige Fjeeld- plateauer er oftest dekkede af et lost Ras af sondersprengte Basaltplader, og hist og her ser man en Blok smuldret i utallige Smaastykker; Resultatet er, at kun mindre Partier af Plateauernes Overflade er fast Fjeld. Sonderdelingens finere Dele forsvinder natur- ligvis dels imellem de grovere Dele, og dels bleeser de afsted og samler sig, hvor der er Lee, i Revner og Spreekker etc., eller fores ned med
RE
Fig. 5. Flad Sandstreekning ved det indre af Sandsbugt paa Sando; i For- grunden Elven, som bgjer til hojre, og i Baggrunden Havet med en Damper for Anker. (Efter Botany of the Ferées I.)
de smaa Vandlgb. Den ovenfor omtalte hyppige og bratte Vexlen mellem To og Frost i Vintertiden sammen med den rigelige Ned- ber, der samler sig i alle Fordybninger, har sikkert sin store Be- tydning for denne raske Nedbrydning. Nogen Rolle som Medhjelp til Nedbrydningen spiller sikkert ogsaa de Likener og Mosser, som lever paa den faste Klippe, f. Ex. Lecidea-Arter, Placodium og Andrewa-Arter, navnlig ved at fastholde Vandet.
Vi har saaledes Basaltens Forvitringsprodukter som eneste oprindelige Jordart, og i den fester Planterne Bo og omdanner den ved deres Virksomhed. Tilfojes bor dog, at der mange Steder ved Kysten af Havet skylles en stor Mengde Kalkskaller af Mollusker, Kalkalger etc. i Land, mest i smaa sonderbrudte Stykker; nogle Steder er disse Skalstykker saa talrige, at Jorden er helt
a:
hvidlig (saaledes har Hvidenzs nord for Torshavn netop sit Navn efter de dér talrig forekommende Skaller); selvfolgelig er Jordbunden paa saadanne Steder meget kalkrigere end ellers. Ved Kysterne foregaar der iovrigt en Udslemning af de finere Dele af Jorden, saaledes at der bliver et ret grovt, mgrkt Strandsand tilbage: rimeligvis er dette Sand mindre neringsrigt for Planterne end den uslemmede Jord, men det har aldrig den hvide, golde Farve som f. Ex. det udvaskede Kvartssand ved Danmarks Vest-
Fig.6. Fjeldplateau paa Nolso; Vinden har revet det meste af Planteteppet op og fort det og Finjorden bort, saaledes at der kun er en nogen Grusflade med enkelte plantekledte Pletter tilbage. (Efter Botany of the Ferdées L.)
kyst. — Sanddannelserne er ikke videre udbredte paa Feergerne, men findes dog i neesten alle Fjorde, omend gerne over meget ringe Arealer. Den storste Sandansamling paa Fergerne findes, som forovrigt Wens Navn ogsaa siger, paa Sando ved det inderste af Sandsbugt. Her er omkring Elvens Udlob i Havet dannet en stor, plan Sandflade (sé Fig.5) og bag den en veritabel Klit af opfoget Sand. Et Tillob til Klitdannelse findes endvidere ved Midvaag paa Vaago.
Foruden Strandsand ber det nevnes, at der ved forskellige Smaasger og ved Elvene dannes Sand- eller rettere Grusflader
S00) ==
af grovkornet Materiale, hvis Finjord er udvasket. De er oftest kun sparsomt forsynede med Vegetation, men dennes ringe Udvik- ling skyldes neeppe Materialets Art, snarere Bundens Ustadighed og Ungdom. Lignende Forhold frembyder Grusfladerne paa Pla- teauerne, blot at det her ikke saa meget er Vandet som Vinden, der forer den lose Jord bort (sé Fig. 6).
Finjorden synes at vere en udmerket Jordbund for Plante- veexten. Saasnart den faar Lov at ligge i Ro, deekkes den af et tet Teeppe af Planter, og ved disses Henvisnen og Forraadnelse om- dannes den betydelig og paa forskellig Maade efter Fugtigheds- forholdene.
b. Jordbundens Fugtighed. Den rigelige Nedbor fremkalder et Utal af smaa Vandlob, ofte af meget efemer Natur. Ja, man kan neesten sige, at Feergerne er overrislede af Ferskvand. Vandet medforer Finjord og oplgste Stoffer, og Finjorden samler sig, hvor Vandet paa sin Vej mgder Hindringer. Er disse af en saadan Art, at Vandet selv ikke kan komme videre, stopper det op og danner efter Omsteendighederne sterre eller mindre Ansamlinger, Sger eller Vandpytter. Er Sven blot af nogenlunde Storrelse, er der paa Fergerne ikke Tale om, at den kan gro til ved Vegetationens Hjeelp, dertil voxer denne altfor langsomt; men er Ansamlingen lille, dannes der efterhaanden et lille Keer af Eriophorum, derneest Carices etc., og tilsidst har vi fastere Bund med Kertorvdannelse.
. Torvejord spiller i det hele en meget betydelig Rolle paa Fergerne. Den store Mengde Fugtighed baade i Jorden og i Luften og den lave Temperatur bevirker den ufuldstzendige De- komposition af de dade Plantedele, der er karakteristisk for Torven, og hvortil maaske ogsaa det teette Plantedekke med sammenfiltrede Rodder ved at hindre Luftens Adgang hjelper meget. Derfor er den meste Jordbund, hvori organiske Bestanddele optreeder i nogen- lunde rigelig Mengde, humussur?'). Her findes alle Afskygninger af humussur Jord, lige fra den torre Mor-Dannelse i de mindre Partier af Lynghede i Lavlandet og de storre Strekninger af Grimmiahede paa Fijeldplateauerne til den lige neevnte fugtige eller sumpede Kertgrv. Langt den storste Del af det plantekleedte Omraade har tgrveagtig Jordbund. Det er derfor netop ved at at skaffe Aflob for Vandet, ved Afgroftning og Udluftning, at Feeringerne dyrker deres Jord, idet de streber at omdanne en
1) Om Humusdannelse i arktiske Lande sé H. Hesselman (1900).
see 2s
hydrofil Cyperacéeng til en mesofil Graminéeng og Jorden fra Tory til Muld.
Muldjord. Udenfor de kultiverede Arealer er der kun lidt Muldjord, men pletvis findes den dog overalt. Hvor Aflobsforholdene er gode, og hvor Expositionen er gunstig, traeffer man paa Skraa- ninger og paa Klippeafsatser (Hamre) en frodig Vegetation (Greesli), hvis Underlag er Muld. Naturligvis er der alle Overgange mellem Muld og Torvejord, og ofte vexler de paa saa ringe et Areal og saa tit, at Vegetationen faar et plettet Udseende. Saaledes ser man ikke sjeeldent i den nedre Del af Udmarken Graminévegetation og Mulddannelse paa alle lidt ophajede Partier og Cyperacévegetation og Torvedannelse i hele det lavere Parti, svarende til Bolgetop og Bolgedal*),
Der er saaledes paa Fergerne folgende Jordarter for Plante-
veexten : Bund med mange
Mineralsk Bund. organiske Bestanddele. 1. Fast Klippe. 4, Torvejord. 9. Grus og Sand 5. Muld. (Strandsand, Kalksand). me Hinyord.
3. Menneskers og Dyrs Indvirkning paa Vegetationen.
a. Mennesket. I omtrent et Aartusinde har Feergerne veeret beboede af et Folk, der stedse foruden deres Husdyravl har dyrket Jorden, omend i ringe Grad. Det er derfor rimeligt, at denne Beboelse har virket ind paa Vegetationen og forandret eller modificeret dens Sammenseetning. Jeg har tidligere (Ostenfeld 1901 c, p.118) og ogsaa Warming (1903, p. 680) har omtalt, at en Del af den fergske Floras Planter er indvandrede ved Menneskets Hjelp?), et Forhold, som sikkert har spillet (og endnu spiller) en stor Rolle i de nordlige Lande, hvor de gamle Nord-
1) De for Mulddannelser karakteristiske Regnorme mangler ikke paa Fergerne, om end den almindelige Regnorm neppe findes der; derimod forekommer adskillige andre, mindre Arter af Slegten Lumbricus; jeg har saaledes (efter Zoologisk Museums Bestemmelser) fundet ikke mindre end 4 Arter (L. turgidus, purpureus, Boeckii og subrubicundus), og de synes at vere hyppige, navnlig i Greslien.
Professor Warming siger (l. c. p. 680): Ostenfeld mentions it, but very briefly (p.117), as follows: — ,Further ... man has doubtless introduced and keeps on introducing new species‘; men han synes at have oversét, at Sporgsmaalet behandles udforligere paa de folgende 1'I/4 Side (118—119).
i —
SOR ea
boere nedsatte sig som Nybyggere, saaledes i Island og den sydlige Del af Gronland; ja maaske skyldes endog Tilstedeveerelsen af adskillige europeiske Arter (f. Ex. Calluna) i New-Foundland og tilstadende Egne disse gamle Nordboeres Vandrelyst. Her skal jeg ikke komme neermere ind paa dette Forhold, men holde mig til den Virkning, som Mennesket har paa den forhaandenverende Vegetation. Helt afheengig af og frembragt ved Mennesket er paa Fergerne kun smaa Arealer af Vegetation, nemlig de spredte Byg- og Kartoffelmarker, som findes i Bygderne. Ligesaa de smaa Haver, der navnlig i den sidste Tid er anlagte ved Husene, hovedsagelig i Torshavn. Vegetationen her bestaar dels af en Del dyrkede Arter, dels af en individrig Ukrudtsflora, mest af paa Fergerne hjemmehgrende Planter (f. Ex. Montia rivularis og Car- damine hirsuta). En lignende Ukrudtsvegetation findes rundt om Husene og ved Stier og Veje i Bygderne. — Som Kulturmark maa endvidere hele det indhegnede og dyrkede Land, Bogen, betragtes, hvad der neermere er udviklet under Plantesamfundene (p. 124).
Udenfor det indhegnede Land sporer man i Almindelighed ikke nogen neevneveerdig Indvirkning fra Menneskenes Side, undtagen hvad Torveskeering kan forandre i Vegetationens Sammensztning ved at frembringe andre Fugtighedsforhold og ved at fjzrne det oprinde- lige Plantetaeppe.
b. Husdyrene. Af Husdyrene spiller Faarene langt den storste Rolle. Der er paa Feergerne noget over 15,000 Indbyggere og over 100,000 Faar, eller med andre Ord 7 Faar pr. Menneske. Denne store Meengde Faar gaar frit om hele Aaret rundt, og sikker- lig har de en enorm Indflydelse paa Vegetationens Udseende, ja dens seregne Preeg skyldes sandsynligvis Faarene og dem alene. Vegetationen udenfor den indhegnede Mark er overalt tetklippet og kort — foraarsaget af Faarenes Afgreesning; de forhindrer de fleste Individer af hgjere Planter fra Blomstring og Frugtseetning. Kun hvor Faarene er hindrede fra at komme frem, saaledes paa Klippeafsatser eller Smaager i Sgerne, kan Planterne faa Lov til at udvikle sig fuldtud'). Som et slaaende Exempel har jeg i min Rejseberetning (1901, p.31) neevnt en lille Holm i Vatnsdal- Sgen paa Sydero mellem Trangisvaag og Kvalbg. Allerede fra det
1) Mr. W. H. Beeby har mundtlig meddelt mig, at aldeles lignende Forhold hersker paa Shetland; her maa man, siger han, nesten altid soge ud til de talrige Holme i Sgerne for at finde de mindre almindelige Planter og for at faa en Idé om Planternes Storrelse og Udvikling.
eae eee
fjzrne gjorde denne Holm et fremmedartet Indtryk, da jeg i Somren 1897 besogte Dalen; Vegetationens grgnne Farve var ligesom spzttet med hvide Pletter, hvad der ved nermere Eftersyn viste sig at veere talrige Frugtstande af Eriophorum polystachyum; denne Plante var ogsaa almindelig i Kxervegetationen langs Sgens Bredder, men for at finde blot en enkelt Frugtstand her, hvor Faarene kunde komme til, maatte man sgge lenge; Stengler, der skulde bere saadanne, var der derimod nok af, blot var de alle afbidte. Jeg vadede ud til Holmen og saa nu, at den var dekket af en Vegetation, hvis Hovedmasse var den neevnte Eriophorum, Luzula silvatica og Carex binervis, og alle disse Planter var i Gennemsnit 0,75 Meter hoje. — Ja, hvordan vilde Fzergernes Vegetation ikke se ud, hvis Faarene manglede!
Selvfalgelig er Faarenes Betydning storst for de lavere liggende Egnes Vegetation; paa Fjeldene, hvor der er sparsom Vegetation (Fjzeldmark), eller hvor Grimmiaheden dominerer, meerkes deres Indflydelse nzeppe i storre Grad.
De andre Husdyr, der holdes, nemlig Koger og Heste, er uden videre Betydning, thi baade er de langt feerre i Antal, og i alt Fald for Koernes Vedkommende faar de deres Foder for en stor Del fra Indmarken.
Jeg tror, man uden at overdrive kan sige, at Vegetationens Udseende paaFergernei de lavere Dele af det udyrkede Land eri hgj Grad preget af Faarenes Afgresning.
c. Fuglene. Fergerne er bekendte for deres mange Fugle- fjelde, hvor Tusinder af Svommefugle (Alkefugle, Maager og Hav- heste, samt Skarver) yngler. Som rimeligt er, har Vegetationen paa saadanne Fuglebjerge sit Serpreg. Den skarpe Fuglegadning indeholder rigelig med kveelstofholdige Stoffer (Urinsyre), der direkte eller indirekte er ypperlige Neeringstoffer for Planterne. Man kan ogsaa neesten altid selv i Frastand kende Fuglebjergene paa, at den Vegetation, der findes, bestaar af hgje og kraftige Planter. Nogle Planter som Kvan (Archangelica officinalis) findes som vildt voxende alene paa Fuglebjerge, andre optreder i serlig frodige Former dér. Paa den anden Side er der adskillige Planter, som Fuglenes Exkrementer fordriver fra Fuglebjeergene, seerlig Mosser. Paa en Exkursion til Nolso i August 1897 iagttog jeg saaledes Vegeta- tionen i en stor Ur paa Qstsiden; nogle Steder var her Yngleplads for Lunder, andre Steder ikke, og der var en meget kendelig Forskel i Vegetationens Udseende og Sammenseetning; i Lundeuren var en
ae oe
blaagron Form at Festuca rubra den dominerende Art; paa et mindre Omraade noteredes 8 Arter af Blomsterplanter og 7 Mosser. Anderledes artsrig var Vegetationen i den ikke af Lunder beboede Ur; her noteredes 27 Blomsterplanter og 33 Mosser, og iseer de sidste var fremtreedende, saa de gav Vegetationen Preeg, medens Blomster- planterne i Kvantitet aldeles ikke kunde hamle op med Lundeurens blaagronne Festuca. (Se nermere p. 102 og p. 123.)
Det ses af det anforte Exempel, at Fuglene paa de begreensede Omraader, der her er Tale om, har en ikke ringe omformende og sigtende Virkning. Noget lignende er sikkert ogsaa Tilfeeldet paa Myggenesholm, hvor en stor Koloni af Suler yngler, og paa Kirkebgholm, hvor der er Edderfuglevarp.
Af andre, vildt levende hgjere Dyr er der neeppe nogen, som har Betydning for Vegetationen; de smaa Harer er ikke saa tal- rige, at man behover at regne med dem.
Det lavere Dyreliv er ikke rigt og har neppe meget at sige i denne Sammenheeng').
III. Nogle biologiske Forhold.
Inden vi gaar over til at beskrive Plantesamfundene, kan der vere Grund til at se lidt paa deri optreedende Arters Livsvarighed og Skudbygning, Blomstringstid og andre biologiske Forhold, idet jeg dog holder mig alene til Blomsterplanterne og Karsporeplanterne.
l. Livsvarighed og vegetativ Formering”).
I intet af de naturlige Samfund paa Fergerne er enaarige eller i det hele éngang-blomstrende (hapaxantiske) Arter overvejende, og forevrigt heller ikke i de af Mennesket paavirkede eller fremelskede Samfund, naar Kornagrene alene undtages. Det er jo rimeligt, at det insulere Klima med mild Vinter og Regn til alle Aarstider virker til Fordel for de fleraarige Arter. Det viser sig ogsaa ved Sammenteelling af de vildt voxende Arter (taget i samme Omfang som min Liste i
1) Det er tidligere nevnt, at Regnorme og forgvrigt andre Dyr, ligesaa vel som Bakterierne, er karakteristiske for Mulddannelsen, og ud fra det Syns- punkt har de stor, mere indirekte Betydning for Vegetationen.
*) E.Warming’s Afhandling: ,Om Skudbygning, Overvintring og Foryngelse (Warming 1884) er lagt til Grund for dette lille Afsnit.
an
,Bot. of the Ferées, I, Ostenfeld 1901 c, pp. 101—103), at langt den storste Part er fleraarige.
Der findes paa Fergerne efter 'min Flora (Ostenfeld 1901 b, pp. 43—99), samt med Tilleg af Hieracierne efter Dahlstedt (1903) i alt 300 Karplanter (Blomsterplanter og Karkryptogamer), der kan regnes som vildt voxende paa Feergerne eller i alt Fald indferte i svunden Tid og fuldstzendig naturaliserede. Hosstaaende lille tabellariske Oversigt vil vise de fleraarige Arters Overveegt.
Hele Tal Procent Tal
lalt || © |OO| 4 © |OoO | y Karknyptoramers. ar. sce eee s > acne 24 " ” OPI ” | 100 Gymmospermer 3. 4.0. omnes on 1 ” ” 1 alien, 9/100 Monokotyledoner’) ................ 9 | 3 ” 92] 32) » | 96,8 Miptvledomer®) \c2 te. - 5 vhs eens: | 180 95 i 148 || 13,9 | 3,9 | 82,2 Blersiee anasttene ee kc05 Peete ee 9 8 1 id i Sal aaa Manplanitencialt cara re. aie ie | 800 || 28 7 | 265] 93| 23 | 88,3 do., fraregnet Parasiter ............ 291 || 20 6 || 265°|| Ga) 251 91,0
Det ses heraf, at af alle Karplanterne er kun 9,3 pCt. enaarige, 9.3 pCt. toaarige (deri medregnet de plejocykliske) og ikke mindre end 88,3 pCt. fleraarige; endnu mere treder det frem, om man fraregner de parasitiske Rhinanthéer, hvoraf der er 9 (Huphrasia, Pedicularis og Alectorolophus); thi da faar man 6,9 pCt. enaarige, 2,1 pCt. toaarige og 91,0 pCt. fleraarige. De hapaxantiske Arter skal neesten udelukkende sages blandt Dikotyledonerne, og efter- folgende Liste over dem alle 28 + 7 vil give en Forestilling om, til hvilke Samfund de horer.
I. Enaarige.
Ae, Kulturiland. Poa annua Airopsis przecox Capsella bursa pastoris Juncus bufonius Cardamine hirsuta
1) Alopecurus geniculatus, hvis Livsvarighed angives meget forskellig i de forskellige Floraer, er regnet for fleraarig, hvad den if. GC. Raunkier (1895—99, p.600) normalt er; der er ingen Rimelighed for, at dens Til- bgjelighed til at do bort om Vintren paa udsatte Steder skulde vere serlig fremtredende paa Fergerne. — Tofieldia palustris er i 1903 fundet paa Bordo af Miss E. Taylor og medregnes her.
*) Matricaria inodora pheocephala optreder paa Fergerne sikkert som fler- aarig Plante, ligesaa Callitriche-Arterne og Viola tricolor genuina.
eet
Cerastium glomeratum C. Ferskvand. Spergula arvensis Subularia aquatica Stellaria media Galeopsis tetrahit D. Fjeldmark. Myosotis arvensis Koenigia islandica
5. versiealor KE. iP arasiter Senecio vulgaris
(Polyeoniiin’ ayiculenes Alectorolophus groenlandicus
ae ; - minor (Montia rivularis, enaarige Form) Riphvesia nieces B. Strand. — curta Atriplex Babingtonii = atropurpurea — hastata — gracilis — patula latifolia Cakile maritima aa scotica Cerastium tetrandrum Polygonum aviculare II. Toaarige (plejocykliske). A. Naturland. b. Strand. Draba incana Plantago coronopus Linum catharticum Cochlearia officinalis Cirsium palustre (Kulturland?) (Archangelica officinalis) Gentiana campestris : (Cochlearia ae ae Ratesiae set Pedicularis palustris
Af de enaarige Arter er 12 (14) knyttede til Kulturland som Ukrudt i Marker, Haver og ved Veje og Huse, og om disse kan man vist antage, at de skylder Mennesket deres Tilstedeveerelse paa Fergerne, men da de er saa almindelig udbredte, har jeg taget dem med som vildt voxende Arter'). 8 andre Arter er parasitiske Rhinanthéer, og 6 Arter er Strandplanter, for de 5’s Vedkommende Sandstrandsplanter, medens Cerastiwm tetrandrum horer mere til paa Strandklipper, selvom den ogsaa kan findes paa sandet Bund. Endelig er Subularia en submers Vandplante. Som hjemme- hgrende i den oprindelige Landvegetation (frasét Para- siter og Strandplanter) bliver der saaledes kun én enaarig Art, Koenigia, tilbage. Vi har derfor Ret til at sige, at den
1) Hvordan Forholdet er med Hensyn til den som Ukrudtsplante almindelige enaarige Form af Montia rivularis, tor jeg ikke udtale mig om.
=
feergske Vegetation saa at sige mangler enaarige Planter; og Grunden dertil er som ovenfor neevnt det insuleere Klima og den stadige Regn. De fleraarige Arter kan fortseette deres Vaext neesten hele Aaret; den milde Vinter bringer kun sjeldent en fuldsteendig Standsning af, hyppigere blot en Hemmelse i Veexten, som vel overhovedet paa Grund af den altid temmelig lave Varmegrad stedse er ret langsom.
De to- eller fleraarige Hapaxanter synes alle at vere oprinde- lig vildt voxende Arter; 2 (3) er Strandplanter og 1 Parasit, men de ovrige 4 (5) horer mest hjemme paa Vegetationens frodigste Steder: godt exponerede Fjzldafsatser (Hamre) og Lier. Det synes, som om heller ikke de befinder sig rigtig vel, men maa soge de Pladser, hvor der naas den hojeste Temperatur. Som jeg i en lille Notits tidligere (Borgesen og Ostenfeld Hansen, 1896, p. 146, Fig. 1) har paavist og afbildet, optreeder Cochlearia officinalis, der i Almindelighed i andre Egne er at betragte som en typisk to- aarig Art, undertiden som en peren Plante, hvis Livsvarighed dog sandsynligvis er steerkt begreenset; men flere Gange blomstrende er den i alt Fald. Dette Exempel peger tydelig hen paa, at Fler- aarighed er bedst passende i det feergske Klima, og i samme Ret- ning gaar ogsaa den lagttagelse, at Viola tricolor, som hos os oftest er enaarig, har uddannet en serlig, peren fergsk Race, der ved Kultur i Botanisk Have i Kobenhavn har beholdt sin szregne Karakter, hvad Livsvarighed angaar.
Neesten alle feeraske Planter er Urter; af Treeer og storre Buske findes ingen vildt voxende, derimod nogle faa nedliggende Buske eller Dveergbuske, nemlig: Juniperus communis nana (optreder som en lav, nedliggende Busk), Salix phylicifolia (stedse lav), S. glauca (nedliggende eller krybende), S.herbacea (Dvergbusk eller neesten urteagtig), Rosa mollis, Vaccinium myrtillus, V.uliginosum, V. vitis idaea, Loiseleuria procumbens, Erica cinerea, Calluna vulgaris, Dryas octopetala, Empetrum og Thymus serpyllum — i alt 14 Arter, af hvilke Halvdelen har stedsegrgnne, oftest mere eller mindre ericoide Blade. Kun 6 Arter (Salix herbacea, Vacc. myrtillus, Erica, Calluna, Empetrum og Thymus) er almindelig udbredte og af nogen Betydning for Planteveextens Fysiognomi.
Treekkes disse 14 buskagtige Planter fra, faar vi, at 286 Arter (95,3 pCt.) er Urter, og fjzernes de hapaxantiske, bliver der allige- vel 251 fleraarige urteagtige Arter (87,7 pCt.) tilbage.
Botanisk Tidsskrift, 28. Bind. 3
2. Oe
Alle disse perenne Urter har jeg paa hosstaaende tre Lister ') fordelt, eftersom de er stavnsbundne eller har over- eller under-
jordiske Vandreskud.
Stavnsbundne Urter.
Aspidium filix mas — Lonchitis “- spinulosum *dila- tatum Asplenium adiantum nigrum — trichomanes Athyrium filix foemina Blechnum spicant Cystopteris fragilis Isoétes echinosporum -— lacustre Lycopodium selago?”)
Aira cespitosa — — alpina”) Anthoxanthum odoratum
Carex atrata
— hbinervis
— Goodenoughii juncella
— stellulata (echinata)
— flava
— fulva
— leporina
— pilulifera Eriophorum vaginatum Festuca ovina vivipara’) Glyceria distans Habenaria albida
a viridis
Heleocharis multicaulis Holcus lanatus Juncus biglumis
— conglomeratus
— effusus
(Juncus lampocarpus) — squarrosus (_ — __ supinus) — trifidus — triglumis Luzula multiflora — silvatica — spicata Malaxis paludosa*) Molinia coerulea Nardus stricta Orchis maculatus — masculus — Jatifolius Poa alpina?) — glauca — nemoralis — trivialis Potamogeton pusillus*) Scilla verna Scirpus cespitosus Sieglingia decumbens Tofieldia palustris
Alchimilla alpina — faeroénsis ~- filicaulis - Wichure Alsine verna Angelica silvestris Arabis petrea Archangelica officinalis CGaltha palustris Gardamine pratensis
*) Jeg benytter her og igvrigt overalt i Afhandlingen omtrent de samme Plante- navne som i min Planteliste i ,Botany of the Ferées* (Ostenfeld 1901 b).
*) Har Formering ved Yngleknopper.
367 ae
Cerastium Edmondstonii = vulgare
Draba hirta
Drosera rotundifolia
Epilobium montanum
Geranium silvaticum
Geum rivale
Haloscias scoticum
Hypericum pulchrum’)
quadrangulum *)
Lotus corniculatus
Lychnis flos cuculi
Melandrium rubrum
Myriophyllum alterniflorum | _ Campanula rotundifolia
Oxyria digyna
Papaver radicatum Polygala serpyllacea vulgaris Ballii Polygonum viviparum?”) Potentilla erecta maculata (verna) Ranunculus acer
glacialis Rumex acetosa
crispus domesticus obtusifolius Sagina nivalis
Sagina subulata
Saxifraga cespitosa -- nivalis
rivularis stellaris
Sedum Rhodiola
villosum
Silene acaulis
| Spirea ulmaria Viola Riviniana
tricolor
Armeria elongata Brunella vulgaris
Leontodon autumnale
Lobelia Dortmanna
Matricaria inodora pheoce- phala
Mertensia maritima
Pinguicula vulgaris
Plantago maritima
lanceolata
Primula acaulis
| Succisa pratensis
Taraxacum croceum vulgare Hieracia, 21 species.
Urter med overjordiske Vandreskud.
Hymenophyllum peltatum Lycopodium alpinum annotinum Polypodium vulgare Selaginella selaginoides
Agrostis stolonifera (alba) canina Alopecurus geniculatus Catabrosa aquatica
Glyceria fluitans
maritima Juncus supinus
| (Poa trivialis) | (Caltha palustris)
Cerastium trigynum. ( — Edmondstonii) Epilobium anagallidifolium
| Montiarivularis (fleraarige Form)
Potentilla anserina
1) Har Rodskudsdannelse og maaske nogen Vandringsevne.
*) Har Formering ved Yngleknopper.
3*
Potentilla palustris Ranunculus flammula
_ *reptaus
_- repens Rubus saxatilis Sagina procumbens Saxifraga hypnoides
- oppositifolia
Sibbaldia procumbens Stellaria uliginosa Trifolium repens
Se Gg
Anagallis tenella Bellis perennis Galium saxatile Gnaphalium supinum Lysimachia nemorum Myosotis palustris strigulosa — repens Veronica alpina — beccabunga — officinalis — serpyllifolia
Urter med underjordiske Vandreskud.
Aspidium dryopteris — phegopteris
Botrychium lunaria EKquisetum arvense
— heleocharis
- palustre
- pratense
-- silvaticum
Agropyrum junceum
_ repens Agrostis vulgaris ( — canina)
Aira flexuosa Carex Lyngbyei (cryptocarpa)
— dioica
— glauca (flacca)
— Goodenoughii
— incurva
— panicea
— pulicaris
— pulla (saxatilis)
— rigida
— salina Digraphis arundinacea Elymus arenarius Eriophorum polystachyum Festuca rubra Heleocharis palustris
|
Heleocharis uniglumis Holeus mollis Iris pseudacorus Juncus balticus — lampocarpus — obtusiflorus Listera cordata Luzula arcuata — campestris Narthecium ossifragum Phragmites communis Poa pratensis Potamogeton alpinus — filiformis —_ gramineus — natans — perfoliatus
— polygonifolius
— preelongus Psamma arenaria Ruppia maritima Scirpus pauciflorus Sparganium affine Triglochin palustre Zostera marina
Callitriche autumnalis — hamulata — stagnalis
ey aie
Cornus suecica | Viola palustris Epilobium alsinifolium Achillea millefolium — angustifolium — ptarmica —_ lactiflorum | Galium palustre —s palustre | Litorella uniflora (lacustris) Honckenya peploides Mentha aquatica Lathyrus pratensis ' Menyanthes trifoliata Polygonum amphibium | Pirola minor Thalictrum alpinum | Tanacetum vulgare Urtica dioica | Tussilago farfarus.
Vicia cracea
Det viser sig da, at der er 137 (139) stavnsbundne, altsaa noget over Halvdelen; og blandt disse stavnsbundne Urter treeffer vi en stor Del af de mest fremtraedende Arter; i alt 73 horer til de almindelig udbredte (trykte med speerret Skrift i Listerne); kun 7 Arter er Log- eller Knoldplanter, nemlig Scilla verna, 3 Orchis- Arter, Malaxis paludosa og 2 Habenaria-Arter.
114 (118) Arter har i mere eller mindre Grad Vandrings- evne; af disse er der 76 (77) Arter (hvoraf 34 almindelige) med underjordiske Vandreskud og 38 (41) Arter (hvoraf 22 almindelige) med overjordiske Vandreskud.
Vandringsevnen er meget forskellig udviklet, hos nogle ringe, hos andre udpreget, og en saadan Fordeling i Kategorier‘) bliver nodvendigvis i visse Tilfeelde afhzengig af den subjektive Opfattelse, men giver dog en brugelig Oplysning om Arternes vegetative For- hold; den store Meengde stavnsbundne Arter peger hen paa et tet Vegetationsdeekke og en fast og af Radder gennemveevet Jord, hvori Udlobere har Besveer med at komme frem; en stor Del af de vandrende Arter hgrer heller ikke hjemme i den mest udbredte, tette Vegetation, men i Vand, i Sump, ved Strand eller paa den aabne Fjeldmark. De fleste af de ikke talrige Vandplanter er saaledes Arter med Vandreskud (Potamogetonacee). ‘Til dette Forhold vil der imidlertid blive Lejlighed til at vende tilbage ved Behandlingen af de enkelte Plantesamfund. For enkelte Arters Vedkommende er Fordelingen mindre sikker eller tvungen; saaledes er flere Arter opforte som stavnsbundne, da de ingen Vandreskud danner, uagtet de har vegetativ Formering ved ldsrevne Yngle-
1) Arterne er henforte til de forskellige Kategorier paa Grundlag af 1) dels egne Iagttagelser, 2) dels Angivelser hos E. Warming (1884) og hos CG. Raunkier (1895--99),
epee
knopper, hvad jeg imidlertid betragter som, biologisk sét, svarende til Formering ved Fre. Nogle faa Arter er opforte under to Kate- gorier, idet de efter de ydre Forholds Art kan optrede paa to Maader, saaledes f. Ex. Agrostis vulgaris, Caltha palustris og Poa trivialis, men er satte i Parentes i den Kategori, hvor de hgrer mindst hjemme.
Desveerre er mit Kendskab til Vegetationens Udseende i Vinter- tiden neesten intet, saa jeg tor ikke indlade mig paa at fordele Arterne efter de biologiske Typer, som C. Raunkier (1904 og 1905) har opstillet efter ,Planternes Tilpasning til at overleve ugunstige Aarstider*, dog kan der vel i al Almindelighed siges, at langt de fleste Arter horer til Hemikryptofyter og Kryptofyter, men at der er nogle faa Repreesentanter for Fanerofyter (nemlig Dverg-Fanerofyter) og en Del Chamefyter (mest Pudeplanter).
2. Blomstringstid.
Allerede i Landt’s Bog om Fergerne fortelles der lidt om Blomstringstiden for enkelte Arters Vedkommende, men kun i al- mindelig holdte Udtryk. I min Planteliste i ,Botany of the Feerées* (Ostenfeld 1901 b) har jeg, saavidt mulig, ved hver Art opfort dens Blomstrings- og Frugtszetningstid; Angivelserne er baserede paa mine egne lagttagelser, samt paa Herbariemateriale; i Folge Sagens Natur er alle disse Angivelser meget omtrentlige, navnlig har jeg intet kunnet opgive om, naar Blomstringen for hver enkelt Arts Vedkommende begynder, da mit Hovedophold paa Feergerne var midt i Sommertiden (15. Juli—4. September 1897). For at faa noget at vide om dette maa man nodvendigvis op- holde sig paa Stedet fra det tidlige Foraar, ja kun et aarelangt Ophold kan give fyldestggrende Oplysninger herom. I F. Borge- sen’s og mit lille Arbejde (Borgesen og Ostenfeld Hansen 1896) om Feergernes Flora gives Optegnelser om nogle Arters Blomstring. Borgesen angiver, at han den 15. Juni 1895 fandt Arabis petrea, Silene acaulis, Thalictrum alpinum, Cerastium Edmondstonii og Carex rigida i Blomst paa Nolsos Topplateau; jeg iagttog selv den 9. Maj 1895 paa Syderg ved Trangisvaagfjorden folgende blomstrende Arter: Bellis perennis, Viola palustris, V. Riviniana, Saxifraga oppositifolia, Caltha palustris, Polygala serpyllacea, Eim- petrum nigrum, Cochlearia officinalis, Luzula campestris, Scirpus cespitosus, Eriophorum vaginatum, E. polystachyum, Carex puli- caris samt 3 Equisetwm-Arter (E. arvense, E. palustre, E. pratense)
= 99 =
med frugtbare Skud. Aaret efter, 1896, besagte jeg ligeledes paa Forbirejse Trangisvaagfjorden og noterede da den 7. Maj folgende blomstrende Arter: Bellis perennis, Cardamine hirsuta, Viola palu- stris, Eriophorum vaginatum og E. polystachyum, Luzula campe- stris, Scirpus caespitosus, Carex pulicaris, Saxifraga oppositifolia og Cochlearia officinalis, endvidere enkelte Polygala serpyllacea, Ranunculus acer, Silene acaulis og Saxifraga nivalis, og endelig fandtes der et Par Individer af Alchimilla faeroénsis og A. filicaulis, der havde ganske enkelte Blomster aabnede. Det er, som Nay- nene viser, omtrent de samme Arter som Aaret for, samt nogle flere, og de passer ogsaa ganske godt med Dr. Poulsen’s neden- for anforte Optegnelser. De tjener tillige som Supplement til dem, dels fordi mine Optegnelser stammer fra den sydligste @, og dels fordi jeg har taget forskellige ,greaesagtige* Arter med. C. Jensen omtaler ogsaa i sin Rejseberetning (Jensen 1897) nogle blomstrende Arter fra Trangisvaag, iagttagne samtidig med min Visit. Desuden har han adskillige andre Notitser om Blomstring, som jeg vil anfore, hovedsagelig fordi nogle af dem angaar Fyjeeld- planter, om hvis Blomstringstid paa Fergerne man ellers intet vidste. Den 15. Maj noterede han paa Toppen af Klakken paa Bordo Loitseleuria procumbens i Blomst og Silene acaulis i Knop, og den 17. Maj var Caltha palustris i fuld Blomstring ved Klaks- vig. Den 20. Maj var Vaccinium myrtillus i fuldt Flor i ca. 200 Meters Haojde ved Slattaratindur paa @sterg, ligesaa ved Hjde Caltha palustris og Silene acaulis, medens Saxifraga oppositifolia nesten var afblomstret og S. decipiens fuld af Knopper. Paa Slattaratindur i 5—700 Meters Hojde var Ranunculus glacialis | fuld Blomstring den 23. Maj. Den 1. Juni er Carex Lyngbyei paa Myggenes neppe nok i Blomst. Endelig omtaler han, at Scilla verna var i fuld Blomstring den 14. Juni ved Lopra paa Syderg. Selvom disse forskellige Optegnelser giver en vistnok ret god Forestillimg om Foraarsfloraens Sammensztning og dens Artsfattigdom og om, naar Vegetationen i det hele begynder at tage fat, kan de kun sige lidt om, naar den enkelte Arts Blomstring begynder. En betydelig Hjlp til at udfylde denne Mangel har jeg faaet ved Dr. Knud Poulsens Optegnelser. Da han ikke er speciel Botaniker, gor disse ingenlunde Fordring paa at vere udtommende, navnlig er alle greslignende Planter forbi- gaaede; men han har dog under sit toaarige Ophold meget om- hyggelig noteret den forst iagttagne Blomst hos de Arter, hvis
5
Navne han kendte. lagttagelserne er alle fra Torshavns Omegn paa Stromg; rimeligvis vilde Optegnelser fra Sydero vere noget tidligere; i den Retning peger i alt Fald mine ovenfor anforte Notitser fra Trangisvaagfjorden. Jeg giver her en Liste over de af Poulsen noterede Arter og deres forst iagttagne Blomstring:
Forste Blomst iagttaget || 1902 | 1903 | Forste Blomst iagttaget || 1902 | 1903
— ————— — | = oat = = - u Bellis perennis........... males | Sect Montia rivulariss foo. . joo ol, Ble Mussiaromianialus aoe Pla | 5) + || SEEMS MEN Ge ater ee che ea | 4h | She Empetrum nigrum ....... 2elg | = raha ineaha.s) eee. | 44le | — Caltha palustris.......... 1/5 "| 195 || Erica cinerea........... | le | — Salix, spsileult;) >. stance ie l= Orchistimaculalasee see | 27/5 | 281g NiolawRuvanlancdes see 13/, | 30/5 | Senecio vulgaris ........ | 201g 3], Armeria elongata ........ “Is | "Ie || Geranium silvaticum.... || "le | ™l6 Cochlearia officinalis .... 20/5 | 12l¢ | Saxifraga stellaris........ heen Silene acaulis............ 23/, | 3/6 | Galium saxatile......... | le | 26 Taraxacum (vulgare?).... || ls | °le || Thymus serpyllum ...... Ile leet lin cle Rann culussacer ere 7g | ls | Vaccinium myrtillus..... | 2716 | — Cardamine hirsuta ....... — | |; | Euphrasia sp. (smaablom- | Viola palustris). ov ic.cs . SE P| ARO tel Here eee ceed 2 he asa eae Plantago lanceolata ...... 3/6 | *8ls || Myosotis arvensis ....... | 18 fe tal Polygala serpyllacea...... 8/5 | Ie || Brassica campestris ..... | lz | 2) Veronica officinalis....... 28/5 | — || Potentilla.anserina ..... . | 4Iq | Mhz Lychnis flos cuculi....... 30/5(2)| 8%J6 | Matricaria inodora, pheoce- | Potentilla erecta......... EOE MG. Se alae ean aan eee | §ly | — Alchimilla spi... . 2. ..034 2/6 | — || Lotus corniculatus ...... |} 82 | = Stellaria media y...2..<e 22 Sle | — | Viola iicolor: 52.7 ack: MBit ha S be Alchimilla alpina ........ ee) — _ Archangelica officinalis .. | Mig N Sh Sedum: thoditola-. o.- see. 416 8/5 | Trifolium repens........ — 10), Capsella bursa pastoris... || “/s | ly || Galeopsis tetrahit....... | 10h | Fly Ranunculus repens....... — “Ie || Brunella vulgaris ....... | esd oe becea Saxifraga oppositifoha.... | — “le | Hypericum pulchrum.... | 7]q | 2%, Cerastium vulgare........ — 8/g || Angelica silvestris....... | — | I Cardamine pratensis...... || le | le | Succisa pratensis........ ! — | ly Pinguicula vulgaris....... 8/6 | 7l6 | Achillea millefolium .... I eae Saxifraga cespitosa....... 2) Pele | Gentiana campestris..... CS te — Veronica serpyllifolia..... mags |
Her er opfort 57 Arter, og 30 (31) af disse er iagttagne baade i 1902 og i 1903, de @vrige 27 (26) kun det ene af de to Aar. Gennem- gaaende passer Datoerne for de to Aar godt til hverandre’). Det fremgaar tydeligt, at 1902 havde tidligere Foraar end 1903; For-
') Angivelsen af Lychnis flos cuculi som blomstrende 30. Maj 1902 maa vist bero paa en Forvexling.
aes
skellen i Udspringstiden synes storst for de tidligste Vaarplanters Vedkommende. I Overensstemmelse med det kolde Foraar, saa- ledes som det er omtalt foran (p. 10), er Udviklingen sén; for hen mod Slutningen af Maj er der kun enkelte Forlobere, der begynder deres Blomstring; de mange Arter treffer vi forst i Juni og Juli, og nogle er endog forbavsende sent paa Ferde, saaledes Angelica, Achillea og Succisa. De forst blomstrende Arter er for en stor Del de samme som de af mig noterede Arter fra Syderg, saa man fejler neeppe, naar man anforer Bellis perennis, Tussilago (hvor den overhovedet er fundet), Empetrum, Caltha, de to Viole, Coch- learia, Silene acaulis, Polygala serpyllacea, Equiseta og Hriophora o. fl. som Feergernes Vaarflora.
3. Blomsterdannelse og Frugtsetning.
Jeg har tidligere (Ostenfeld 1901 c, p. 106) i Forbigaaende om- talt, at en Del Arter paa Fergerne kun var fundne uden Frugt, og har neevnt nogle af dem, ligesom jeg henviste til, at A. G. Nathorst (1883), Gunnar Andersson (1900) og Ekstam (1897, 1898) for Spitsbergens og Novaya Zemlyas Vedkommende har paa- vist analoge Forhold. Det synes, som om nogle Arter, der horer til i et tempereret Klima, kan optrede nord for den Greense, inden- for hvilken de normalt formaar at danne moden Frugt. Dette kan skyldes dels klimatologiske Forhold, dels for Insektbestoveres Vedkommende Mangel paa de for Bestovningen nodven- dige Insekter. Hvad Fergerne angaar, kommer begge Faktorer i Betragtning; den ringe Sommervarme er sikkert en Hindring for adskillige Arters Frugtmodning eller endog Frugtseetning og det seerdeles fattige Insektliv vel endnu mere. Der findes paa Fergerne ingen Dagsommerfugle'), derimod nogle mindre Natsommerfugle, seerlig en Del Microlepidopterer; baade Bier og Humler mangler aldeles, og de egentlige Blomsterfluer (Hristalis etc.) ligeledes. Plan- terne er henviste til at blive bestavede af de smaa Natsommerfugle og forskellige Fluer; navnlig de sidste ser man ofte i Meengde paa forskellige Blomster (Angelica o. fl.).
I Overensstemmelse hermed er Hovedmassen af Insektblomsterne aabne Flueblomster, der, hvis Insektbes@g udebliver, oftest kan be- stove sig selv. En stor Del af Floraen, navnlig de Enkimbladede,
1) Vanessa atalanta og Vanessa wrtice er trufne et Par Gange tilfeeldig ind- slebte.
2 1o =
er Vindbestovere, og serlig i denne Plantegruppe ses tydelig den Frasigtning af Insektblomster, der er foregaaet; Liliiflorer og Orchi- déer er jo meget sparsomt repreesenterede.
Ved at gennemgaa mine Notitser om Blomstring og Frugt- seetning, saaledes som jeg har anfort disse Forhold ved hver enkelt Art i min Planteliste (Ostenfeld 1901 b), vil man finde, at i alt 34 Arter har ringe eller ingen Frugtsetning.
Selvfolgelig varierer dette fra Aar til Aar. Saaledes omtaler Landt (1800, p. 184), at han intet Steds fandt Menyuanthes blomstrende under sit 7-aarige Ophold paa Fergerne, medens Rostrup (1870, p. 50) siger, at han fandt den i Blomst overalt. Efter mine Iagttagelser Blomstrede den adskillige Steder, og paa en enkelt Lokalitet fandtes endog nogle faa udviklede Frugter. Sand- synligvis gaar det saaledes med adskillige af Arterne. Den nu fol- gende Liste er baseret paa mine egne lagttagelser samt Under- sogelse af Herbariemateriale fra andre Samlere.
Myosotis palustris strigulosa; ingen Frugtszetning.
(Cirsium arvense; sén og ufuldsteendig Blomstring, ingen Frugtset- ning).
Tanacetum vulgare; sén Blomstring, neppe Frugtseetning.
Menyanthes trifoliata; se ovenfor.
Pirola minor; neesten altid steril, dog paa én Lokalitet faunden med Frugt.
Veronica officinalis; rigelig Blomstring, meget sparsom Frugt- seetning.
Vaccinium myrtillus og V. uliginosum. Allerede Landt (1800, p. 192) omtaler, at de i visse Aar ingen Frugter modner; vi fandt kun ganske enkelte Ber af disse Planter, hvoraf den forste er seerdeles udbredt.
Vaccinium vitis idea; sjeldent blomstrende, neppe Frugtsetning.
Cornus suecica; Blomstring og Frugtszetning sparsom.
Epilobium angustifolium; sént og sjeldent blomstrende, ingen Frugtseetning.
Lathyrus pratensis blomstrer, men setter ingen Frugter.
Lotus corniculatus blomstrer; mon den setter Frugt?
Vicia cracca; rigelig Blomstring, kun en enkelt Gang iagttaget med nogle faa udviklede Belge.
Polygonum amphibium; meget sjeeldent blomstrende, ingen Frugt- seetning.
Rosa mollis; sjeldent blomstrende, ingen Frugtseetning. Landt
SA
(1800, p. 198) omtaler, at han indplantede denne Art i sin Have, men at den i Lobet af 4 Aar ingen Blomster udviklede.
Rubus saxatilis blomstrer, men er sparsomt frugtseettende. Landt (1800, p. 198) siger, at ,Bzerrene lykkes sjeeldent, fordi der som oftest indfalder Storm og Bleest i den Tid, Befrugtelsen skulde gaa for sig.“
Agropyrum junceum og <A. repens setter Blomst som sedvanlig; men der var ingen udviklede Frugter at finde hos noget af de undersggte Exemplarer. Paa samme Maade forholder Digraphis arundinacea og Psamma arenaria sig.
Phragmites communis er paa sit eneste Findested kun iagttaget steril.
Iris pseudacorus blomstrer sparsomt, men er ikke frugtsaettende.
Juncus obtusiflorus synes at blomstre meget sént og setter nzppe Frugt.
Malaxis paludosa blomstrer; men ingen Frugter fandtes ansatte.
Listera cordata; kun fundet steril.
Potamogeton prelongus og P. pusillus er kun fundne sterile.
P. alpinus og Ruppia maritima er fandne med Blomster, men uden nogen udviklet Frugt.
P. gramineus, P. natans og P. perfoliatus blomstrer kun sparsomt og ikke paa alle Findesteder; Frugtseetningen meget ringe. Zostera marina synes ikke at seette Frugt, uagtet den dog blomstrer,
omend sparsomt.
Sparganium affine blomstrer ret ofte, men setter meget sparsomt Frugt.
Af disse 34 Arter er vel alle Dikotyledonerne Jnsektbestovere, og for en Del af dem, serlig Papilionacéerne, kan det med Grund antages, at deres ufuldkomne Frugtseetning skyldes Manglen paa de nodvendige Insekter. Men denne Forklaring strakker ikke til for de fleste Monokotyledoners Vedkommende, da de er Vindbestovere (undt. Orchidee og Zostera); her maa man snarere teenke sig den ringe Sommervarme og den for Pollenet uheldige, uafladelige Regn som Aarsager. Disse klimatiske Forhold giver sig ogsaa Udslag paa en anden Maade, nemlig ved forskellige Arters Tilbojelig- hed til at optrede i ,vivipare* Former, hvad allerede Rostrup (1870, p. 13) har peget paa.
Af Poa alpina, Festuca ovina og Aira ceespitosa alpina findes paa Fergerne kun topspirende Former; nzevnes i denne Sammen- heeng kan ogsaa Polygonum viviparum og Lycopodium selago, som nesten altid berer Yngleknopper. Denne Tilbgjelighed til Pseudo-
Pek) Saee
vivipari kommer ogsaa til Syne hos Arter, der ikke plejer at danne saadanne Former; saaledes fandtes — iser til Fjelds — top- spirende Exemplarer af Aira flexuosa og et enkelt Sted af Agrostis canina. Saavel dette sidste Forhold som Forekomsten af mange Arter med ingen eller ringe Frugtszetning skyldes efter min Mening det insulere Klimas Evne til at nedsztte den konnede Ffor- mering og begunstige den vegetative.
4. Arternes vertikale Udbredelse.
I Bjeerglande er naturligvis Arterne ikke ens udbredte i de lavere Egne og til Fjalds. De haardere ydre Kaar paa Fjeldene er en Hindring for adskillige Arter, der trives i Lavlandet; til Gengeld optreder der paa Fjeldene Arter, som ikke findes i Lavlandet, rimeligvis paa Grund af, at de ikke formaar at tage Kampen op med de dér raadende Arter eller at udholde den steerkere Sommer- varme. Det er imidlertid ikke alene en Lokalitets Hajde over Hav- fladen, hvorpaa det beror, hvilke Arter der kan trives paa den og hvilke ikke; foruden Jordbundsforholdene spiller Stedets Exposition en stor Rolle; en Skraaning, der vender mod Syd, frembyder som tidligere neevnt (p. 23) selvfalgelig andre (ofte bedre) Kaar (Solvarme etc.) end en, der vender mod Nord, og folgelig formaar Planterne at trives til storre Hajde over Havet paa sydexponerede Steder end paa Steder, der ligger fladt eller vender mod Nord. Det er saaledes ikke alene den absolute Hojde over Havet, der setter Greensen for en Arts Forekomst, og Angivelser af, hvor hgjt til Fjzelds en Planteart naar, maa derfor altid blive omtrentlige. I Egne med kontinentalt Klima lader Hojdegreenserne sig dog nogenlunde bestemt angive; og dér vil man kunne drage en ret skarp Adskillelse mellem Lavlands- og Fjeldplanter; saaledes er det Tilfeeldet i Sveriges og det gstlige Norges Fjeldegne'), og ligesaa i mere udpreget Grad i Bjergegne som f. Ex. Pamir og Himalaya, der ligger i det indre af de store Kontinenter. Men i tempererede Egne med insuleert Klima er For- skellen paa Lavlands- og Fjld-Arter ret udvisket, idet Fjeld- planterne for en stor Del ogsaa kan trives i Lavlandet; Grunden hertil er den relativt ringe Sommervarme, der ikke for- maar at odelegge Fjeldplanterne. Dette er et velkendt og oftere omtalt Fenomen. A. Blytt (1869, pp. 36-39) har saaledes ret ud-
') Mange Fjeldplanter fores dog ned i Lavlandet med Elvene og formaar at holde sig ner disse; dette er iswr Tilfeeldet med Ker- og Sumpplanter.
ay Ses
forligt paapeget det for Vest-Norges Vedkommende. Paa Feergerne er det kortelig neevnt af E. Rostrup (1870, p. 18), der opregner nogle Exempler paa Fjeldplanter, som findes helt ned til Havet.
I min Planteliste (Ostenfeld 1901 b) har jeg for hver Art noteret dens vertikale Udbredelse, forsaavidt som jeg har kunnet danne mig nogen Mening derom. Her skal jeg sammenstille disse Data og fors@ge at gruppere Arterne paa en overskuelig Maade; Vanskelighederne er ikke faa, og det undgaas ikke, at det sub- jektive Skon spiller ind her. Saaledes med Hensyn til, hvor Greensen mellem Fjeld og lavere Land skal trekkes. Jeg har valgt at begreense Hojfjeldet, saaledes at der hertil kun medregnes Fjeldplateauer, der ligger mindst 300 M. over Havet, oftest 3—500 M. Derimod regnes Fjzeldskraaningerne fra Plateauerne og nedad mod Sgen ikke med til Hajfjeeldet.
Arterne er fordelte i 5 Grupper, og Antallet i hver fremgaar af hosstaaende Tabel:
1. Arter, der kun findes i Lavlandet og de lavere Dele af
DPS TAA MUO RTNE fc See as ce wie d's ber conte als Aceh aha Ss wtahart 168 2. Arter, der horer til i de lavere Egne, men undtagelsesvis O11 Presmics tie Wigeiicigs te rts sto ted tN SERA EI OP on a 12 29 | c. PR OMERERICK AGIA Step e Res Ls cular thehe Staend Cor whys Gate oa RR, 91 3. Arter, som treffes baade i Lavlandet og til Vjelds paa (Re Zl Se 71Si 1) > maces 2) oe Wig CAE Uae P= gn se en Se e t 53 4, Arter, som herer til paa Fjeldene, men undtagelsesvis ie asmisMaverecluenenp2. asda ged ils oleisielbavber sd » « 15), 5. Arter, som kun findes paa Fjeldplateauerne ........... af a
Sammenteller man Grupperne 1, 2 og 2a og betragter dem som omfattende Lavlandsfloraen, vil man se, at denne udgor ikke mindre end over ?/3 (?1"/300) af hele Floraen. De egentlige Fjeldplanter (Grupperne 4 og 5) andrager kun 1/s (°%/300) af Floraen, en meget ringe Del, som i Betydning endda maa ssettes endnu ringere, fordi de fleste af Arterne kun er fundne paa nogle faa Lokaliteter og i ringe Mengde. Almindeligere er kun folgende 15 Fjeldplanter: Carex rigida, Juncus trifidus, J. triglumis, Poa alpina, Alchimilla alpina, A. feréensis, A. Wichure, Arabis
1) Hieracierne er sikkert alle at betragte som Lavlands-Arter, men enkelte af
Formerne, der kun er fundne paa et Par Lokaliteter, kan ikke henfores
bestemt til nogen af Grupperne 1 eller 2. Ingen Hieracium-Art er fundet
paa Fjeldplateauerne, derimod et Par paa solrige Fjeldafsatser endog til
4—500 M.’s Hojde.
A
petrea, Cerastium Edmondstonii, Epilobium lactiflorum, Saxifraga oppositifolia, S. nivalis, Loiseleuria, Sibbaldia og Silene acaulis; og af disse Arter er 13 fra Gruppe 4, hvilket vil sige, at vi neermer os Gruppe 3, nemlig de Arter, som findes baade til Fjelds og i Lavlandet. Ser vi ngjere paa denne Gruppe, der udggr omtrent 1/6 (®8/s00) af Floraen, vil det vise sig, at en stor Del af Arterne horer til de paa Feergerne mest udbredte og mest karakteristiske Planter; en Del er egentlig at regne som Fijeeld- planter, saaledes af de almindelige folgende 14: Lycopodium alpinum, L. selago, Selaginella, Aira cespitosa alpina, Epilobium alsinifolium, Koenigia, Oxyria, Polygonum viviparum, Salix herbacea, Saxifraga cespitosa, S. stellaris, Thalictrum alpinum, Sedum rhodiola og S. villosum. Storste Parten er Lavlandsarter (tempererede Arter), af hvilke seerlig kan neevnes: Blechnum, Agrostis canina, Aira cespitosa, A. flecuosa, Carex Goodenoughii, Eriophorum polystachyum, Juncus squarrosus, Nardus, Scirpus cespitosus, Alchimilla filicaulis, Carda- mine pratensis, Cochlearia officinalis, Empetrum, Potentilla erecta, Ranunculus acer, Rumex acetosa, Armeria, Plantago maritima, Vac- cinium myrtillus, Veronica officinalis og V. serpyllifolia. De fleste at disse er Arter, der er vidt udbredte i alle tempererede og delvis ogsaa i subarktiske Egne paa den nordlige Halvkugle. Disse Arter burde legges til Lavlandsplanternes Grupper og vilde endnu mere forege disses numeriske Overveegt. De af Gruppe 3, der egentlig burde regnes som Fijeldplanter, vilde noget forage Fjzldplanternes to Grupper, men det, som de iseer viser, er — som allerede tidligere antydet —, at nesten alle mere udbredte Fjeldplanter paa Fergerne ogsaa findes i Lavlandet, med andre Ord, at Fergernes Fjeldplanter gennemgaaende ikke har nogen Udbredningsgrense nedadtil.
IV. Plantesamfundene.
I det foregaaende er der forsagt en Skildring af de ydre Fak- torers Indvirkning paa Vegetationen og af forskellige biologiske Forhold, der kan have Betydning for Planternes Evne til at trives under disse ydre Kaar, samt en Oversigt over Planternes vertikale Fordeling. Ud fra de herved fremkomne Synspunkter skal der nu
ca 7g
gives en Beskrivelse af de forhaandenverende Plantesamfund med Hensyntagen til deres Udvikling og Afheengighed af hverandre.
I al Almindelighed kan det siges, at jo mere insulert et Klima er, og jo mere uregelmessig Konfiguration et Land har, desto vanskeligere er det at danne sig et overskueligt Billede af Plante- samfundene, thi desto jevnere gaar de over i hverandre og desto hyppigere er Vexlinger fra det ene til det andet. Dette geelder i udpreget Grad for Fergernes Vedkommende. Den store Luft- fugtighed, den hyppige og rigelige Nedbor og den deraf folgende Fugtighed neesten overalt i Jordbunden bevirker, at den vigtigste Faktor, Vandet, oftest er tilstede i tilstrakkelig Meengde. De fleste Plantesamfund vil derfor ogsaa staa hverandre ner, og Adskillelsen mellem dem vil bero paa smaa Forskelligheder i Vandmzengden og i Vandets Art; det indses folgelig let, at naar Adskillelsen baseres paa saa fine Merker, vil det ofte vere vanskeligt at holde den fast. Vanskeligheden ges endvidere betydelig ved den uafbrudte Vexlen op og ned, der findes i et feerask Landskab, og hvorved der paa Kvadratmetre bydes Planterne forskellige Livsvilkaar 1 Henseende til Tilgang af Vand, Beskyttelse mod Vind, Lysforhold etc. Den i det folgende forsogte Opstilling af Planteformationer er derfor en Abstraktion i endnu hgjere Grad end for de fleste andre Landes Vedkommende, og der vil atter og atter blive gjort opmeerk- som paa, at den ene Formation glider over i den anden.
Som Inddelingsgrundlag har jeg valet:
1) Naturlige Formationer og Kulturformationer, 2) Strandformationer og Indlandsformationer, 3) Formationer i de lavere Egne og paa Hojfjeeldet.
Indenfor de naturlige Indlandsformationer i Lavlandet er endelig Afdelingerne ordnede efter deres Behov for Vand, begyndende med de mest vandelskende.
A. Naturlige Formationer.
I en lille Afhandling har J. Bernatsky (1904) givet en inter- essant Oversigt over, hvordan han tenker sig Plantesamfundene ordnede efter den Grad af Indflydelse, som Mennesket og de plante- edende Dyr har paa deres Udseende. Det er i hj Grad vigtigt at slaa fast, at Mennesket og Kreaturerne virker steerkt omdannende paa et Landskabs Planteveext; i det foregaaende har jeg omtalt det ret udforligt (pp. 27—29) og kan derfor henvise dertil; her skal jeg kun bergre Inddelingen af Fergernes Plantesamfund ud
Da eS? es
fra dette Synspunkt. Bernatsky har tre Hovedafdelinger, nemlig 1) Naturlige Formationer, 2) Kulturformationer og 38) til naturlig Udformning overladte Formationer, der staar paa tidligere Kultur- land. Den sidste Afdeling forekommer mig ikke saa god som de andre, idet jeg mener, at hvad han regner herhen, uden sterre Tvang kan fordeles under de forste to Afdelinger; imidlertid spiller det ikke nogen storre Rolle i denne Sammenheng, da Formationer af den Art neppe forekommer paa Fergerne. Her kan man ngjes med de to Kategorier: Naturlige og Kulturforma- tioner. Bernatsky’s Inddeling af de naturlige Formationer i mindre Afdelinger efter den Grad, i hvilken de er paavirkede af Kreaturerne eller Mennesket, synes meget tiltalende; men for Feer- gernes Vedkommende tror jeg dog at vere mere overensstemmende med de naturlige Forhold, naar jeg Jagger andre Faktorer til Grund for min videre Inddeling af dem. Jeg vil derfor nojes med at benytte hans Definition paa de naturlige Formationer, nemlig, at det er saadanne, hvis Elementer ikke skylder men- neskelig Kultur deres Tilstedeverelse, men selv har indfundet sig paa Pladsen, og vil blot neevne, at der i det folgende findes Exempler paa flere af hans Underafdelinger; saa- ledes kan Klippevegetationen, Grimmiaheden, Fjaldmarken o. fl. regnes til hans ,urgrte Urformationer*, Hedeker, Greesli o. fl. til »Formationer, der, fordi de er udsatte for Afgreesning, har under- gaaet en dybtgaaende Forandring‘, o.s. v.
Den forste Gruppe af de naturlige Formationer, som jeg behandler, er dem, der er knyttede til Havets Neerhed.
1. Halofile Formationer').
Langt den overvejende Del af Qernes Kyststrekning er Klipper, og mange Steder gaar disse lodret ned i Havet fra flere Hundrede Meters Hojde; der bliver saaledes kun i ringe Grad Lej- lighed til Udvikling af egentlig Strandvegetation. Kun i det indre af Bugter og Fjorde dannes hist og her mindre Partier af flad Strand (sé Fig. 7), og her er det, man iszr skal soge Strandplanterne. De fleste Steder er den flade Strand sandet, og det bliver derfor en Sandstrandsvegetation, vi faar at gore med; et enkelt Sted gaar det endog saa vidt, at der dannes en Klit. Paa nogle
') For de submarine Plantesamfund henvises til Borgesen (1904), hvor ogsaa den lille Formation af Zostera marina i Vaagfjord omtales.
LAO! 22
Lokaliteter er dog Stranden fugtig og Jordbunden dannet af fint Mate- riale med rigelig organisk Stof; her faar vi en Strandeng med de for den ejendommelige Planter. Endelig findes der paa Kystklipperne en seregen Plantevext, hvorved disse Klipper afviger fra andre.
a. Sandstrandsformationen.
Sandstrandens Arter er faa i Antal; de voxer gerne spredt, saaledes at Jordbunden ses mellem Planterne. Sandet er grovt og morkt, da det bestaar af grovt malet Basalt, paa nogle Steder, f. Ex. i seerlig hoj Grad ved Hvidenes paa Str@ma@, blandet med knuste Kalkskaller af Mollusker og Balaner, samt opdrevne
Fig. 7. Kvalbofjordens Bund, Syderg. Man ser den flade Sandstrand, der danner den buede Fjordbund. (Efter Botany of the Ferées [.)
og afblegede Corallina officinalis. De vigtigste Arter er Honckenya peploides, Cakile maritima, Matricaria inodora phwocephala, Atri- plices, Elymus og Potentilla anserina; men desuden er folgende antrufne: Mertensia maritima, Cochlearia officinalis, Agropyrum repens, Carex incurva, Agrostis stolonifera, Glyceria distans og Cerastium tetrandrum, foruden mere tilfeeldige Geester.
Disse Planter optreeder ikke alle i samme Niveau; man kan skelne mellem den egentlige Forstrandsvegetation (Honckenya-Associa- tion) karakteriseret ved Honckenya, Cakile og Atriplices (sé Fig. 8), og en noget tettere Vegetation (Elymus-Association) med Potentilla anserina, Carex incurva, Elymus o.fl.; fra den sidste er der jeevn Overgang til Klit.
Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 4
BG es
Ofte er Planterne samlede i Striber langs Kysten paa Strandvolde, hvor Existensbetingelserne er lidt bedre end paa den flade Strand; Forskellen mellem Lav- og Hgjvande ger sig nemlig naturligvis 1 serlig hej Grad geeldende paa en saa flad Strekning som en Sand- strand i en Fjordbund, og tillige virker Bolgeslaget ved de hyppige Storme paa lignende Maade; folgelig er store Partier af Sandstranden aldeles blottede for Planteveext, da de altfor ofte oversvoammes af Havvandet til at kunne bere nogen Vegetation; sé saaledes Fig. 5 med den nogne Sandflade ved Sandsbugt paa Sando.
Fig. 8. Sandstrandsvegetation med Cakile som Karakterplante ; Kvalbo paa Sydero. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.)
Hvad Livsvarigheden hos Planterne i Sandstrandsformationen angaar, da findes her saavel enaarige Arter (Cakile, Atriplices) som fleraarige, og af disse sidste baade stavnsbundne (Mertensza, Glyceria distans, Matricaria) og vandrende, dels ved overjordiske Udlabere (Agrostis stolonifera, Potentilla anserina), dels ved under- jordiske Skud (Honckenya, Elymus, Agropyrum, Carex incurva). Disse Arters anatomiske Bygning er for de flestes Vedkommende undersggt (sé navnlig hos E. Warming 1897). Bladene hos Hlonckenya, Mertensia, Matricaria, Atriplices, Cakile og Cochlearia er tykke og saftige med Vandvev, Graminéernes er delvis xerofilt
~
i
byggede, og Potentilla anserina’s er forsynede med Filt paa Under- siden; endelig er de hos Cerastium tetrandrum noget kodede og tillige kirtelhaarede. Mosser og Likener mangler i denne Formation.
Exempler:
1. Sandstrand ved det inderste af Trangisvaagfjorden, Sydero (Honckenya-Association). Honckenya, Atriplex patula, A. hastata, Poten- tilla anserina, Matricaria inodora pheocephala voxer spredt paa Stranden syd for Elvens Udlob; nord for dette findes en stor Strandvold med frodig Vege- tation af Honckenya, Matricaria, Atriplex, Agropyrum repens, Potentilla, Halo- scias scoticum og hist og her Rumex obtusifolius og R. domesticus. Selve Sandstranden er nesten gold. Strandvoldens Arter, undtagen Rumices og Halo- scias, findes dog i spredte Exemplarer.
2, Stranden udfor Dalen ved Kvalbo, Svderg (Honckenya-Asso- ciation). Her findes en stor nogen Sandflade, som kun ud mod Havet har en lille Strandvold med Stene, hvorimellem en Del Honckenya og enkelte Cakile soger at holde sig i Live.
3. Stranden ved det inderste af Bordovig, Bordo’). (Honckenya- Association, Atriplex-Facies). Atriplex patula voxer i rigelig Mengde, desuden noteredes Agrostis stolonifera med Udlobere og Glyceria distans.
4. Det inderste af Vigen ved Midvaag, Vaago, er en ganske flad, sandet Strand, som i stor Udstrekning ligger tor ved Lavvande. Ovenfor den Del, som ved Hojvande kan dekkes af Havet, findes et Tillob til en Klit (Elymus- Association), idet Vinden har blest en Del Sand sammen i smaa Hoje, som er dekkede af Poa pratensis, Agropyrum repens, Agrostis stolonifera og Potentilla anserina, blandet med Elymus, Honckenya og Trifolium repens; Agrostis gaar ogsaa ned udenfor Hojene og breder sig med sine lange Udlobere i frodig Udvikling hen over det nogne Sand.
5. Ved Elvens Udlob ved Sandevaag, Vaago. Sandet og stenet Strekning med Potentilla anserina, Honckenya, Poa pratensis og Agrostis stolonifera, samt en Del Arter i mindre Antal, sikkert forte hertil af Elven.
b. Klitformationen (Psamma-Association).
Kun paa ét Sted paa Fergerne opskylles saa meget Sand, at det ved Vindens Hjelp har kunnet fyge sammen og danne en virkelig Klit; dennes Materiale er det samme som Sandstrandens, nemlig Basaltsand, men noget finere. Klittens Udseende er morkegraa, ikke hvidlig som Kvartssandsklitterne langs Europas Vestkyst. Ejen- dommeligt nok er Karakterplanten paa denne ene Klit, som ligger ved det inderste af Sandsbugt paa Sandg@ (Fig. 9), den samme som paa Vest-Europas Klitter, nemlig Psamma arenaria (PSsamma- Association). Det er det eneste Sted paa Feergerne, at denne igjnefaldende Plante er funden, og man er vel nok berettiget til at sige, at den ikke forekommer andre Steder. Dens seerlig udviklede
1) Paa Nordregerne mangler saa at sige fuldstendig Sandstrand. 4*
— 52 — 7
Tilpassethed til Livet 1 Klitten er jo en velkendt Sag, som er oplyst navnlig af F. Buchenau (1889) og E. Warming (1891) for Nordsg-Kysternes Vedkommende. Den paa Feergerne iagttagne Plante synes ikke i nogen som helst Henseende at afvige fra det typiske; dog ber bemeerkes, at den, som tidligere (p. 43) bergrt, ingen Frugt synes at seette. I de sidste Dage af August 1897 undersggte jeg den og fandt da talrige Blomsterduske, men kunde ingen Frugt- anseetning opdage; Planten synes saaiedes henvist til vegetativ For- mering alene.
Fig. 9. En Del af Klitten ved Sandsbugt paa Sandg. Vegetationen bestaar hovedsagelig af Psamma med Pletter af den lave Honckenya. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.)
De ovrige Planter, som findes i Klitten ved Sand, er hovedsagelig de samme, som er neevnte under Sandstranden, nemlig Elymus, Agropyrum repens, Cakile, Honckenya, Matricaria, Poten- tilla anserina, Agrostis stolonifera, dog ogsaa andre mere tilfeeldige Geester, saasom Taraxacum, Ranunculus repens og R. acer, Leon- todon autumnale, Plantago lanceolata og P. maritima og Rumex domesticus; de sidste er vandrede ina fra de omliggende dyrkede Marker. Endelig bor neevnes, at foruden Psamma forekommer her endnu to karakteristiske Klitplanter, som ellers neesten ikke findes
sn RS
paa Feergerne, nemlig Agropyrum junceum (heller ikke den satte Frugt) og Juncus balticus, hvilken sidste, som den plejer, ikke voxer paa Klitten selv, men paa en Sandflade ved dens Fod.
Vi ser saaledes, at denne lille isolerede Klit i sin Vegetation stemmer med Vest-Europas Klitter, blot er dens Flora meget fattigere. Den indtager kun et sterkt begreenset Omraade indenfor det inderste af Sandsbugt, adskilt fra Havet ved en stor, flad, vegetationslos Sandflade og indad mod Land gaaende over i de dyrkede Marker, der delvis er overfogne af Klittens Sand.
c. Strandengsformationen.
Paa Steder i det Indre af Fjordene, hvor Bunden er fugtig og hum@s, betinget ved, at Ferskvand strommer til uden at kunne ledes bort, findes hist og her smaa Strandenge. Det er saaledes Tilfeeldet, hvor en foranliggende Strandvold demmer det ferske Vand op, eller hvor der i Fordybninger i selve Klippen samler sig Jord, der veedes af tilstrommende Ferskvand — alt dog kun, naar den yder- ligere Betingelse opfyldes, at Havvandet til Tider kan naa derop og derved give Jorden et vist Indhold af Salt.
Disse Strandenges Flora er sammensat af 1) Arter, der kun findes i Havets Neerhed: halofile Arter, og 2) Arter, der egentlig horer hjemme i Keer eller anden hydrofil Vegetation, men som er saa vidtspeendende i deres Livskaar, at de kan trives paa hvilken- somhelst fugtig Bund, ogsaa den saltholdige. Det bliver naturligvis kun den forste Kategori af Planter, der er de seerlig karakteristiske for Strandengen. Det Sted, hvor jeg saa en Strandeng mest typisk udviklet, var i Bunden af Trangisvaagfjorden. Bag den ovenfor (p. 51) omtalte Strandvold paa Nordsiden af Elven fandtes her et Omraade, der havde aldeles samme Udseende'), som en Strandeng ved Nordsgens Sydgst-Hjgrne eller ved Kattegat og Beelterne?). Karakterplanterne for denne (Atropis*)-Association) var Gly- ceria maritima, Plantago maritima, Festuca rubra, Triglochin palustre
') Sammenlign f. Ex. E. Warming 1890 og 1906, C. Raunkiewr 1889 og A. Mentz 1900.
*) Lignende Strandenge omtaler N. Hartz (1894 p. 24) fra det sydlige Gronland (Tasermiut-Fjorden) og H. Jénsson (1900 p. 52) fra Vest-Island; men begge Forf. fremhever Tilstedeverelsen af en saadan Formation som en Useedvanlighed, aldeles som Tilfeldet cr for Fergernes Vedkommende.
5) Glyceria maritima, G. distans og nermere Slegtninge udskilles ofte af Glyceria-Slegten som en egen Slegt: Atropis.
eee aren
og Agrostis stolonifera samt Armeria; herimellem fandtes spredt: Cochlearia, Glyceria distans paa aabne Pletter, Leontodon autum- nale Taraxaci og Scirpus pauciflorus. Det hele dannede et tet og lavt Tzppe, som pletvis blev afbrudt af hojere gresagtige Planter i rene Bestande (Garex-salina-Association), nemlig Heleocharis palustris, Carex Lyngbyei og C. salina samt en stor Carex-Bastard. Heleocharis og nogle af de ovenfor neevnte Arter (Scirpus pauciflorus, Triglochin palustre) peger hen paa, at Jord- bunden ikke kan vere sterkt saltholdig; de maa regnes til den
a = — =
Fig. 10. Strandengen ved Trangisvaagfjordens Bund. Midt i Billedet to skarpt begrensede, vandfyldte Huller. (Efter Foto. af Prof. E. Warming.)
som 2den Kategori opforte Gruppe; derimod er de store Carices Arter, der er karakteristiske for Skandinaviens Strandenge fra Bohus- len til Murmanhavet og er ngje knyttede til Havet.
Strandengen havde det ejendommelige Udseende (sé Fig. 10) med skarpt begreensede Huller og Render uden anden Vegetation end opskyllede Enteromorpha’er, som er saa vel kendt fra vore hjemlige Strandenge; sammenlign f. Ex. Fig. 10 med Billedet Fig. 153 hos Warming 1906 p. 262.
En anden Strandeng (Carex-salina-Association) fandtes paa Nordsiden af Trangisvaagfjorden ved Skarvatange, en flad,
ae
smal Tunge ud i -Fjorden. Bunden er her fast Klippe med et ret tyndt Jordlag, steerkt sammenveevet af Rodder og Rhizomer; de mest fremtreedende Arter var: Carex Goodenoughii, C. salina, Agrostis stolonifera, Plantago maritima og Leontodon Taraxaci, samt neermest Stranden i Fordybninger i Klipperne Glyceria maritima; endvidere var almindelige Festuca rubra, Poa pratensis, Armeria, Triglochin palustre og Lychnis flos cuculi samt Juncus lampocarpus; endelig mere spredt en Del andre, ikke karaktergivende Arter.
Endnu et Sted paa Sydero forekommer en lignende Strandengs- dannelse, nemlig ved det inderste af Vaagfjorden; ogsaa her spillede Carex salina en Hovedrolle.
Glyceria maritima findes overalt paa Syderg, hvor der i Klipper neer Vandet er smaa Fordybninger med lidt Jord, ofte steerkt gadet med Rester af opskyllede Alger. Under de samme Forhold fandtes den ogsaa nord for Torshavn, men ellers var den erstattet af sin nere Slegtning Glyceria distans.
Da Syderg er den @, hvor der findes mest flad Strand, er det rimeligt, at Strandengen ogsaa er hyppigst dér; men vi saa dog ogsaa paa flere af de andre Wer en Carex-salina-Association, saaledes i Sundelaget, f. Ex. ved Selletrze og Torsvig, hvor Carex salina begge Steder var Karakterplante; samt ved Ejde paa Mstero. Endvidere voxede denne Art indenfor Klitten paa Sando ved den nezermest Havet vendende Spids af Sandsvatn samt ved Udlobs- ~elven. Endelig var der ogsaa ved Klaksvig paa Bordo en vel- udviklet Carex-salina-Association, hvis neermere Sammensvetning jeg desveerre ikke fik Lejlighed til at undersgge.
De Planter, som sverlig horer til paa de Smaapletter af Strand- enge, der findes paa Feergerne, er altsaa folgende: Carex salina og C. Lyngbyei (sjelden), Glyceria maritima og delvis G. distans, Plantago maritima, Agrostis stolonifera, Leontodon autumnale Tarax- aci og enkelte andre. Der ses her bort fra de Arter, der ikke i alt Fald delvis er knyttede til Havets Neerhed.
De to Carices horer til Gruppen Microrrhynchw Drejer, der omfatter de fleste af de nordiske Heterostachyw distigmaticw. Begge er hoje, kraftige Planter med steerke, vandrette Rhizomer, Bladene er temmelig brede og kraftige, navnlig hos C. Lyngbyei, hvor der kun findes Papiller og Spalteaabninger paa Undersiden, medens C. salina har dem paa begge Sider (cfr. C. Raunkier, 1896—99, p. 513). De kraftige og tykke, vandrette Rhizomer synes vel egnede til at gennembryde den fast sammenyzevede Jord. — Hos Glyceria
a oe
maritima og Agrostis stolonifera findes derimod lange overjordiske Udlobere, og endelig er Leontodon Taraxaci, Plantago maritima, Armeria og Glyceria distans stavnsbundne; de ikke-greeslignende Urters Blade er mere eller mindre sukkulente.
Som en Association, der er ner beslegtet med Strandengen, opfores, hvad jeg kalder:
Plantago-maritima-Association’). Navnlig paa Syder@ findes flere Steder, hvor Wen er saa smal og lav, at Havvinden kan stryge igennem fra den ene Side til den anden; saadanne lave Tanger, der forbinder hgjere og bredere Dele af @erne med hinanden, kaldes paa Fergerne ,Ejder*. Det er naturligt, at den lange smalle Syder@ frembyder flest Ejder; paa dens Vestside er den jo omtrent uindskaaret, men paa Qstsiden skeerer adskillige Fjorde og Bugter sig ind, og fra disses Bund og til Vestsiden er Afstanden kun kort og Hojden oftest lav; her er det, at Ejderne findes; de skraaner jeevnt fra Fjordens Bund opad mod Vest, hvor deres Affald til Havet er ganske brat med en lodret Klippeveg paa 25—100 Meters Hojde. Vegetationen i disse Ejder er ret ejen- dommelig; neermest Fjorden findes Sandstrand og Strandeng som omtalt ovenfor; indenfor disse kommer szedvanlig Indlandsvegetation, ofte findes der tillige en lille So; men udad mod Vestkysten antager Vegetationen et andet og meget seeregent Preeg. Alle Planterne er smaa og lave, hvad der uden Tvivl skyldes den enorme Kraft, hvormed Havvinden kan fare henover Jorden; Jordbunden er humus- rig og ofte delvis torveagtig, ikke seerlig fugtig, da Vandet fra disse hojere liggende Partier af Ejderne soger nedad. Ved Omtalen af de almindelige Livskaar for Planteveexten gjordes der (p. 20) opmeerksom paa, at en saadan Plante som Lychnis flos cuculi ved at voxe i et Kjde blev rent pygmeeagtig; og lignende er Forholdene for adskillige andre Planter, men Lychnis er et seerlig praegnant Exempel.
Efter den Plante, som optreeder talrigst og mest konstant, har jeg benzevnt Plantesamfundet Plantago-maritima-Associa- tionen. Plantago maritima, som er en meget mangeformet Art, optraeder her stedse med korte og tykke Blade og kortstilkede,
') Efter Referat i Botan. Centralblatt, vol. XCVIII, 1905 p. 237 omtales denne Association fra Irland af R. Lloyd Praeger (1903). Den refereres i fal- gende Setning: ,In the maritime, an association with Plantago maritima and P. coronopus forms a characteristic low dense sward*; altsaa aldeles som paa Fargerne. — Ogsaa paa Shetland forekommer dette Samfund, at domme efter en Beskrivelse hos P. Feilberg (1900 p. 42), paa Sumburghead.
kugleformede Ax, der slet ikke eller lidet rager op over Bladenes teette Teeppe.
Hvilke andre Planter, der findes, fremgaar af efterfolgende
Kxempler:
1. Kvalbo-Ejde paa Sydergo: Karakterplante er Plantago maritima; desuden findes Plantago coronopus og P. lanceolata, Brunella, Agrostis stolonifera, Festuca rubra og F, ovina, Armeria, Thymus og Bellis. Samme Vegetation fandtes ogsaa paa Vestsiden af det nordligere Ejde ved Kvalbo. Kun var her det tette Planteteppe flere Steder oprevet og bortfort af Vinden, saaledes at store Partier var helt golde, og mellem dem stod skarpt afgreensede Jordflager med tet Vege- tation (sé Fig. 3, p. 21)
2. Ejdet i Kvalvigdalen, Syderg. Mod Vest, hvor Affaldet til Havet er brat (c. 100 M.), findes Plantago-Association. Plantago maritima dominerer: almindelige er endvidere Thymus, Armeria og Silene acaulis, mere spredt Festuca rubra og Plantago lanceolata; enkeltvis Agrostis vulgaris, Festuca ovina, Selaginella, Ranunculus acer, Sagina procumbens, Cerastium vulgare, Luzula multiflora, Nardus, Anthoxanthum og Bellis. Ogsaa her fandtes opbleste bare Partier, paa hvilke enkelte Individer af ‘Montia, Koenigia og Juncus bufonius havde indfundet sig.
3d. Vaags-Ejde, Syderg. Ejdet er mod Vest c. 25 M. over Havet. Plan- tago maritima dominerer; endvidere noteredes Plantago coronopus, Juncus lampocarpus, Leontodon Taraxaci, Lychnis, Bellis, Ranunc. flammula, Sagina procumbens, Agrostis stolonifera, Festuea rubra, Carex Goodenoughii og C. flava, Brunella, Euphrasia o. fl. Alle Planterne er dvergagtige. Jorden var her mere torveagtig end paa de andre Ejder, hvilket ogsaa viser sig ved de Kerplanter, der er komne til; lidt op ad Fjeldsiden forsvinder disse og Silene acaulis o. fl. treeder 1 Stedet, men Plantago vedbliver at angive Associationens Karakter.
4, Ogsaa udenfor Syderg antreffes Plantago-maritima-Associationen, hvor der er lignende Livskaar. Saaledes i Ejdet paa Nolsg@ lige syd for Byen; det vender her mod @st, hvyor det bratte Affald mod det aabne Hav er.
5. Endvidere er der paa Vaago ved Bosdalafos paa den smalle Strek- ning mellem Sorvaagsvatn og Havet den samme Association. Foruden Karakter- planten noterede jeg her Silene acaulis, Sagina procumbens, Cerastium vulgare, Agrostis vulgaris, Armeria og Poa pratensis; paa nogle Steder har Vinden saa stor Magt, at Klipperne er helt nogne og alle skarpe Kanter slebne bort.
De Planter, der er feelles for disse Ejder, er forst og fremmest Plantago maritima, paa Syderg ledsaget af P. coronopus, endvidere P. lanceolata, Silene acaulis, Armeria, Festuca rubra og Agrostis stolonifera samt Leontodon Taraxaci, Sagina procumbens o. fl. Det er alle fleraarige Arter, og de er alle lave og tet vevede ind i hverandre; de ikke-greeslignende Urter er neesten alle stavnsbundne, Greesserne derimod vandrende. Bemeerkes kan endvidere, at Vind- bestovning raader hos de mest fremtraedende: Plantago-Arterne og Gresserne; det er sikkert heller ikke noget behageligt Sted for Insekter at feerdes. Vegetationen har meget tilfselles med Strand- engen, men adskiller sig foruden ved Arternes seregne Tilpasnings-
ee ie
form ved Manglen paa Glycerie og de store Carices. Egentlig er ingen af de optredende Arter streengt bunden til Stranden, thi Plantago maritima og Armeria findes ogsaa paa de nggne Fjzeld- marker overalt paa @Werne; men de Former, hvorunder navnlig Plantago forekommer her, afviger i Udseende ret betydeligt fra Fjzeldmarkernes og Klippeafsatsernes, seerlig karakteriseres de ved de glatte, neesten trinde (sukkulente) og korte Blade. De andre Arter er at finde neesten overalt paa Feergerne, de fleste af dem horer til i Fjeldmarken og Greeslien, saaledes Silene acaulis, andre i Kervegetationen f. Ex. Leontodon; alle kommer de igen i den Vegetation, som findes paa Klippeafsatser ved Havet, men de feerreste af dem spiller nogen Rolle dér, i alt Fald er der andre karakteristiske Arter, som treeder mere frem paa Klipperne.
Mosserne er kun af ringe Betydning baadeiden her behandlede Association og i de foregaaende; dog horer Pottia Heimii og Am- blystegium polygamum til her.
d. Strandklippeformationen.
De mange lodrette Klippesider er ikke helt nogne og blottede for Planteveext, navnlig treeffes der altid Planter i alle de talrige Revner, der gennemkrydser Fjzldets Overflade, og bliver Revnerne blot nogenlunde store, saaledes at der kan samle sig nogen Finjord i dem, opnaar de Planter, der fremkommer der, en forbavsende Yppighed. Men ikke blot i Klippernes Revner og paa smaa Afsatser findes Planteveext, selve Klippens Overflade er altid bekleedt med Planter, nemlig Likener og enkelte Mosser.
De Planter, hvoraf Klippernes Planteveext bestaar, vil blive behand- lede senere (p.90 0. flg.); forelabig skal kun omtales den seerlige For- mation, som findes paa Klipper ved eller i ringe Afstand fra Havet. Her sprojter undertiden Havvandet op over Planterne og skaber derved i Forbindelse med den saltholdige og dampmeettede Luft serlige Betingelser for Planteveexten, saaledes at halofile Arter trives vel, og adskillige andre Arter holdes borte.
En Strandklippeformation findes rundt om Feergernes Kyster som et Beelte ovenover Havalgernes og Verrucaria’ernes Formation *), i hvilken sidste den gaar over uden skarpe Greenser, ligesom den opad efterhaanden omdannes til typisk Klippevegetation.
1) cfr. F. Borgesen 1904, Hildenbrandia-‘Samfund (p. 23) og Porsild og Simmons, 1904 (p. 173) ,supralitoral region‘.
Se SRO) os
De Mosser, der er mest karakteristiske for Strandklipperne, og som findes overalt ved Feergernes Kyster, er Grimmia maritima og Weissia maritima; af Likener kan iseer neyvnes Lichina confinis, Ramalina scopulorum og Physcia aquila (samt Ph. ciliaris saxicola) foruden de mindre igjnefaldende Skorpelikener (Placodia, Verru- carie oO. fl.). Fanerogamerne er ikke fuldt saa karakteristiske, og jeg tor ikke vove at underafdele Formationen i Associationer. Hvis Forsoget skulde gores, kunde man velge Ramalina-As-
sociation, Grimmia-Weissia-Association og Haloscias-
a ie
Fig. 11. Strandklippevegetation ved Skansen ner Torshavn; Ramalina og Placodium (de lyse Pletter) er dominerende. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.)
Association. Haloscias, Matricaria inodora pheocephala, Cera- stium tetrandrum, Armeria, store veludviklede Plantago maritima og Cochlearia officinalis mangler neesten aldrig, hvor der over- hovedet er Plads for storre Planter; de er de mest fremtreedende. Endvidere findes ofte Lotus corniculatus carnosus. Foruden disse specielt ved Kysten optreedende Arter eller Former af Arter, fore- kommer naturligvis ogsaa adskillige af de szedvanlige Klippeplanter, f. Ex. Sedum rhodiola, Cerastium vulgare, Angelica silvestris, Festuca rubra 0. a. Greesser.
Det er veerdt at legge Merke til, at alle de forstnaevnte Fane-
G0
rogamer er sukkulente Planter, idet Bladene er mere eller mindre kodfulde; de fleste er ganske glatte, kun hos Hantago maritima findes en sparsom Behaaring ved Bladenes Grund; mest afvigende er Cerastium tetrandrum, der er enaarig og har en ret tet Kirtel- haarbekleedning over hele Planten. Med Undtagelse af denne sidste er de ovrige Arter stavnsbundne, fleraarige Urter med dybtgaaende og kraftig Pelerod, vel skikket til at fastholde Planten paa dens udsatte Voxeplads.
Kryptogamerne er dog de bedste Ledeplanter for Formationen, da de optreeder overalt langs Kysten, hvor Klipper findes, medens Fanerogamerne paa Grund af deres Storrelse er mere fordringsfulde med Voxeplads. Mosserne, der danner lave, smaa Tuer, voxer i Sprekker og Fordybninger i Klippen, medens Likenerne er feestede paa selve Klippens Flade. Den stadselige Ramalina voxer ofte saa tet, at den danner et helt, frynset Teppe af graalig Farve (Fig. 11).
Exempler:
1. Kvalbo Ejde paa Sydero. De bratte Kystklipper mod Vest er frodigt bevoxede med en Vegetation, hvis Karakterplanter er Haloscias, Weissia og Grimmia maritima, Ramalia scopulorum, Physcia aquila, Ph. ciliaris, samt Arme- ria, Plantago maritima, P. coronopus, Cerastium tetrandrum og Cochlearia.
2, Hammer ved Bosdalafos paa Vaago; ner Havet. Fanerogamer: Haloscias, Matricaria, Plantago maritima, Succisa, Leontodon autumnale, Cera- stium vulgare, Plantago lanceolata, Angelica silvestris, Sedum rhodiola, Lotus
corniculatus carnosus o. fl. Urter, samt forskellige Gresser. Hammeren ligger lidt fra Soen, hvad der ogsaa fremgaar af de mange, ikke halofile Arter.
Sammenfatter man, hvad her er neevnt om halofile Formationer, vil det tydelig fremgaa, at det for Feergernes ‘Landvegetations Vedkommende kun er en lidet omfattende og lidet fremtraedende Del af Vegetationen, som i hgjere Grad er preeget af Havets Nerhed. Kun en ganske smal Bremme langs Kysten huser Halofyt-Samfund ; disse er fattige paa saavel Individer som Arter, og Arterne er kun delvis specielle Halofyter. Denne Fattigdom paa Halofyter maa sandsynligvis forklares ved det tempererede og meget fugtige Klima. Nedbvren er paa Fergerne saa rigelig og falder saa tit, at det nedsivende Vand hurtig kan udvaske neesten alt Havsalt af Jorden og derved gore den beboelig for ikke-halofile Planter. —- Halofilt byggede Planter hgrer i serlig Grad til ved Kysterne i mere varme og torre Klimaer, hvor Insolationen virker kraftigere, og Udvask- ningen ikke sker saa hyppig og saa hurtig. I Samklang hermed
eT eee
er det blandt de feeroske Kystplanter Sandstrandens og Klippernes Arter, der tydeligst viser Halofyt-Preeg, thi paa det sorte Sand og den m@grke Klippe (serlig naar den har Sydexposition) kan de sparsomme Solstraaler virke sverlig kraftig og hastig fjarne, som Vanddamp, det udvaskende ferske Vand, der lober til eller siver ned fra det omliggende Land.
2. Formationer i de lavere Egne.
(Subalpine Formationer.)
De naturlige Planteformationer, der ikke er umiddelbart preegede af Saltvandet, kan for Fergernes Vedkommende ret utvungent deles efter deres vertikale Beliggenhed; Fjzeldplateauerne, Hojfjzeldet, huser deres Formationer, de alpine Formationer, og de lavere Dele af Landet fra Havets Niveau og til 2 a 400 M.’s Hojde, de ovrige, som man vel nok kan kalde de subalpine Formationer, naar man vil sage at parallelisere den feergske Planteveext med Skildringer af Planteveexten i Skotland'), Nord-England*) og Irland*), samt delvis ogsaa i Schweiz‘).
At der selvfolgelig ikke existerer nogen skarp Grzense mellem de alpine og de subalpine Formationer, behgver neppe at frem- heeves — specielt paa Feergerne, hvor man atter og atter treeffer Overgange fra den ene Formation til den anden i én trettende Uendelighed, og hvor derfor Oversigtligheden er saare ringe.
Naar vi nu skal tage fat paa det lavere Lands Planteforma- tioner, vil det veere naturligst at ordne dem i Reekkefolge efter Jord- bundens,Vandindhold, begyndende med Indsgerne og endende med Klipperne.
Der findes paa Feergerne en stor Mengde Smaasger og Vand- pytter samt enkelte lidt storre Sger (Servaagsvatn, Toftevatn, Leinum- vatn, Sandsvatn) og endelig et utroligt stort Antal af oftest yderst ubetydelige Vandlob. Vegetationen i disse Vandansamlinger og Vandlab er grumme fattig. Den kan deles i folgende Plante- formationer :
1) Hardy 1905 og 1906; Lewis 1905; Robert Smith 1898 og 1900; W.G. Smith 1902 a, 1902 b, 1904 og 1905.
*) Moss 1904; W. G. Smith & Moss 1903; Lewis 1904.
3) Pethybridge & Praeger 1905.
4) Stebler & Schroeter 1892.
¢
ae |) ee
a. Planktonformation. Det rindende Vands Limne- b. Soernes Limneformation. formation. d. Det ferske Vands Lithofyt- formation.
&
a. Planktonformationen.
Sgernes Phytoplankton er fattigt; det er undersogt for en Del af Sgernes Vedkommende af F. Borgesen og Forfatteren (Borgesen og Ostenfeld 1903, Ostenfeld 1904). Vi fandt, at kun i Sor- vaagsvatn (Toftevatn og Leinumvatn er ikke undersggte) var der et egentlig So-Plankton bestaaende af Asterionella formosa, Dinobryon divergens, Staurastra o. fl.; | de andre undersggte Smaasger maatte Planktonet karakteriseres som et fattigt Dam-Plankton, sammensat af forskellige Desmidiéer, Gronalger, Diatoméer og Flagellater.
Der er ikke noget at tilfaje til disse Angivelser, saaleenge Plank- tonet ikke er blevet studeret til forskellige Aarstider med regel- meessige, ikke for lange Mellemrum. Blot skal nevnes, at Plank- tonets Art er i god Overensstemmelse med Planktonet i Seer under lignende Klima, saaledes i Skotland (W. West & G.S.West 1903 og 1906a), Irland (W. West & G.S. West 1902 og 1906b) og Island (Ostenfeld 1904; Ostenfeld & Wesenberg-Lund 1906).
b. Sgernes Limneformation.
Den bundfzestede Vegetation i Sgerne er endnu fattigere end Planktonet. De fleste Soers Bredder er nogne og grusede; kun ved ganske enkelte findes der en Sumpvegetation, hvis Planter gaar noget ud i Vandet. De egentlige Vandplanter staar pletvis og indtager kun smaa Partier af Sgens Areal; Sger, der er deekkede af Vegetation, kendes neesten ikke (en lille Dam i Skopen og en lille Dam ved Sand var dog neesten overalt forsynede med et Deekke af Potamogeton natans). Fra den nogne Strandbred fort- seettes den grusede Bund noget ud i Sgen til omtrent 50 Cm.’s Dybde i Sommertiden'); udenfor denne Dybde er Bunden i Reglen blod og dyndet. Saaledes er Forholdene ved de fleste Seer for den storste Del af Breddens Vedkommende; men paa det Sted, hvor Seen har sit Aflob, er Udseendet af Bredden et andet; her
1) Ved hojere Vandstand (Vinter og Efteraar) naar Vandet saa hojt, at det nogne Strandbelte er dekket, og det er dette Forhold, som fremkalder dette
Bellies Goldhed; det er ofte skarpt afsat fra Greesvegetationen ved en lille Brink.
6a 2
treeder nemlig neesten altid den nogne Klippe frem, enten som fast Klippe eller som en Barrikade af store Klippeblokke, og her mangler det grusede, lavvandede Beelte. Det er forskelligt for de forskellige Sger, hvor stor Udstreekning denne Klippebred har, ja der findes ogsaa Smaasger, hvor hele Periferien er Klippebred. I Almindelig- hed er disse Klipper nede i Vandet uden synlig Planteveext, men undertiden finder man dem bevoxede med Fontinalis antipyreiica eller nogle Grgnalger (saaledes i Kvalbo Ejde-Soen en Form af
Fig. 12. Kvanhauge-Soen paa Syderg. Man ser fra Fjeldplateauet ned i Dalen,
i hvis Bund Sgen ligger; Sgen er adskilt fra Havet ved en tilsyneladende ret
smal Strekning; Bredden er flad og gruset ind mod Dalbunden, brat og bestaaende af fast Klippe ud mod Havet. (Efter Botany of the Ferdes I.)
Cladophora glomerata i Mengde) — altsaa egentlig en Lithofyt- formation; denne kommer i noget mere udviklet Form igen 1 Beeklobene og behandles lidt nzermere nedenfor (p. 68). Sgernes Linineeformation deles naturlig efter Bundens Beskaf- enhed i to Associationer: a. Litorella-Association fra Strandbredden til ¢.50 Cm.’s Dybde. 8. Sparganium-Potamogeton-Association fra ce. 50 Cm.’s til 1,00— 1,50 Gm.’s Dybde. *)
1) | storre Dybde er de fleste af Soerne antagelig uden Planteveext,’ dog’ ind- samlede jeg i Sandsvatn paa Sando ner Bredden en Mengde lost liggende Kugler af A’gagropila Martensii, som sikkert har voxet lengere ude i Sgen.
Gh =
Til Litorella-Associationen horer foruden Litorella ogsaa Tsoétes lacustre og I. echinosporum, Subularia aquatica, submers Juncus supinus, Callitriche hamulata og de sjzldnere Lobelia dort- manna, Ranunculus reptans og Potamogeton filiformis; endvidere optreeder almindelig heri Nitella opaca og undertiden tillige Chara delicatula.
Det vil erindres, at af disse Planter har de 4 forstnzevnte samt Lobelia og Ranunculus reptans omtrent samme Bladtype: et ret kort, cylindrisk, ofte tilspidset Blad, der sidder i Roset paa en kort Steengel. Characéerne, Potam. filiformis, Callitriche og oftest Juncus supinus har ganske vist udviklede Steengler, der staar frit i Vandet, men igyvrigt nermer de sig den forste Type ved Bladets trinde, i dette Tilfelde mere spinkle Form ( Callitriche’s liniedannede Blad er dog fladt). Alle er aldeles submerse, i alt Fald alle de vegetative Dele af Planterne. De passer til en submers Voxeplads, hvor dog Vandlaget er ringe, og hvor de derfor er udsatte for Bolgeslagets Virkninger; de er meget bedre egnede til dette end de Arter, der har lengere Skud eller Blade; disse sidste vil let blive piskede itu mod Bundens Sten eller Grus.
Hvad Arternes Skudbygning og vegetative Formering angaar, da hersker der ret stor Variation: Subularia og Nitella (samt under- tiden maaske Callitriche) er énaarige, Isoétes-Arterne og Lobelia er fleraarige stavnsbundne, der kan formere sig ved lasrevne Sideskud, og Litorella og Ranunculus reptans har overjordiske Udlobere, endelig har Potamogeton filiformis underjordisk Rhizom med seerlige overvintrende Skud. For Blomsterplanternes Vedkommende er der Grund til at gore opmeerksom paa, at de kun sparsomt blomstrer, og at Frugtsetningen oftest slaar fejl. Litorella har jeg kun sét blomstrende i en enkelt So paa Syderg, uagtet den findes i neesten hver eneste So; de andre optreeder noget hyppigere med Blomster, men kun Callitriche og Subularia setter rigelig Frugt (sé iovrigt pp. 42—43). vad Bestovningsforholdene angaar, da er Litorella, Callitriche og Potamogeton filiformis Vindbestovere, dog kan maaske Callitriche, ligesom sikkert Subularia bestove sig selv, naar Vandet staar saa hojt, at Blomsterne er submerse, og her er vel Forkla- ringen paa deres mere regelmeessige Frugtseetning. Ranunculus reptans og seerlig Lobelia er Insektbestovere. Helt anderledes end Fanerogamerne forholder Jsoétes-Arterne og Characéerne sig; de danner rigelig og regelmeessig Sporer.
Udenfor Litorella-Associationen bliver Sebunden som neevnt
22 BR
blod og Igs, og i Stedet for de stavnsbundne eller over Bunden vandrende Planter optreeder andre med Rhizomer, der kryber nede i Dyndet, og med strakte Steengler, som forer Blomsterstandene op til Overfladen; dog er her ogsaa stavnsbundne Former, thi dels gaar flere af de ovennevnte, f. Ex. Isoétes-Arterne og Nitella, her ud, dels maa Myriophyllum alterniflorum og Potamogeton pusillus regnes herhen. Den sidste, der forevrigt er sjaelden, formerer sig udelukkende ved sine Vinterknopper, der neste Aar frembringer en busket Plante uden Rhizom, og er folgelig analog med en enaarig Plante. Efter de mest karakteristiske og hyppige Arter kalder jeg dette Plantesamfund for Sparganium-Potamogeton- Associationen. Foruden de lige nevnte hgrer hertil: Sparga- nium affine, Potamogeton gramineus, P. natans, P. perfoliatus, P. nitens samt de sjeldne P. alpinus og P. prelongus. Nogle af Potamogeton-Arterne har kun Undervandsblade (P. perfoliatus, P. prelongus, P. nitens og P. alpinus her paa Fergerne), andre har ligesom Sparganium Flydeblade, men medens de hos denne er baanddannede, er de hos Vandaxene elliptiske. Feelles for alle Arterne er, at de er Vindbestovere, og om dem alle gelder det, ja i endnu hgjere Grad end om Litorella-Associationens Arter, at deres Frugtseetning meget ofte slaar fejl; flere af de sjaldnere er slet ikke kendte med Frugt paa Fergerne (sé nermere p. 43). Kun Myriophyllum synes at fruktificere nogenlunde regelmeessig *).
Det er, som ogsaa foran paapeget, en meget mager Vegetation, der huses i de feergske Indsger. I en Afhandling om de skotske Sgers Flora har George West (1905) fornylig givet os Materiale til en Sammenligning mellem de skotske og de feergske Sger. Det viser sig tydelig heraf, at de skotske Hojlandssger ligner de feer- oske meget, hvad Vegetation og Udseende angaar. Af den store Meengde Fotografier, som ledsager West’s Afhandling, sés, at ad- skillige Sger er forbavsende lig de feer@ske; saaledes kan henvises til Fig. 49, 53, 55, 58, 63, 64 og 69. Det fremgaar ogsaa af Texten (Il. c. pp. 1002—1003), at det er de samme Arter og tillige adskillige andre, som mangler paa Feergerne, der danner Vegetationen, hvis almene Preeg gjensynlig er det samme. Ensartetheden treeder dog tilsyneladende ikke saa sterkt frem, da West behandler baade
1) I Tilslutning til disse Indsgplanter ber vist nevnes Ruppia maritima, som findes i nogle lavvandede, smaa Damme ner Havet ved Kvalbo. Botanisk Tidsskrift. 28. Bind. 5
==. 66 —
Limne-og Sumpformationerne under ét og uden Adskillelse; men ved nermere Sammenligning er den upaatvivlelig.
Exempler:
1. Kvanhauge-Sgen paa Sydergo. Litorella-Association: Litorella og Nitella fra Vandgrensen til c.50 Cm.’s Dybde. Potamogeton-Sparganium-Associa- tion: Potamogeton perfoliatus og Isoétes lacustre fra c. 50—100 Cm.’s Dybde.
2. Kvalbo Ejde-S@ paa Syderg. Paa Vestsiden voxer Litorella helt ovenfor Vandet og blomstrer; den gaar ud til ¢. 75 CGm.’s Dybde. Blomstrende og delvis frugtsattende Exemplarer af Myriophyllum og Potamogeton filiformis samt sterile P. gramineus stod nesten helt ind til Bredden paa den sandede Vestside. Lidt lengere ude stod igvrigt Myriophyllum i stor Mengde og lidt Isoétes lacustre. Hvor der var Klippebred, var der en tet Bekledning af Clado- phora glomerata.
3. Soeni Vatnsdal, Syderg. Litorella-Association: Litorella, Isoétes lacustre, Juncus supinus (submers). Potamogeton-Sparganium-Association: Pota- mogeton gramineus og P. prelongus, Myriophyllum og Isoétes lacustre. I Aflobet fra Soen Litorella, Heleocharis palustris og Myriophyllum.
4. Vaag-Vatn, Sydero. Sumpvegetation ved Bredden. Heleocharis- Association; Heleocharis palustris, Equisetum fluviatile, E. palustre, Carex salina. Litorella-Association: Litorella, Isoétes lacustre, Nitella opaca, Potamogeton filiformis og Myriophyllum. De to sidste gaar tillige ud i Sparganium-Potamogeton- Associationen med Potamogeton perfoliatus og Sparganium affine. Nogle Stumper af Callitriche autumnalis fandtes opdrevne.
5. Miavevatn og Leinumvatn, Stromg. Bredderne nesten overalt grusede og stenede. Pletvis Heleocharis-Association: Heleocharis palustris og Ranunculus flammula. Derpaa Litorella-Association: Litorella, Isoétes echino- sporum og I. lacustre, Subularia, Nitella opaca, Callitriche hamulata og Myrio- phyllum; den sidste paa Overgangen til Sparganium-Potamogeton-Associationen, hvoraf kun Sparganium affine iagttoges.
6. Smaa Sger ovenfor Nes Prestegaard paa Osterg, c. 100 M. o. H. Litorella-Association: Litorella, Isoétes lacustre og echinosporum, Juncus supinus, Subularia, Ranunculus flammula. Sparganium-Potamogeton-Association: Sparganium, Potamogeton gramineus (sparsomt), Myriophyllum, fra c. 50 Cm.’s Dybde.
7. Toftevatn paa Osterg@l, stor So. Vegetation mangler ved den gru- sede og stenede Bred; lidt ude i Vandet Litorella-Association med Litorella, de to Isoétes-Arter og Subularia. Meget sparsom Sparganium-Potamogeton-Associa- tion med Potam. gramineus og perfoliatus samt Myriophyllum.
8. Den store So ved Ejde, Osterg. Udenfor den sedvanlige Litorella- Association treffes i Vigene Sparganium og Potamogeton natans i tet Bevox- ning, lengere ude submerse Potamogeton-Arter: P. alpinus, P. perfoliatus og P. pusillus.
Den mindre S@ er helt dekket af P. natans og lidt Myriophyllum.
9. Sorvaagsvatn paa Vaago, Fergernes storste So. Vandstanden var ved mit Besog saa hgj, at den grusede Breds faa og smaa Planter (Montia og Sagina procumbens) stod helt dekkede af Vand; udenfor disse kom pletvis lidt Litorella med indblandede Isoétes, men ellers saa jeg ingen Vegetation.
10. Sandsvatn paa Sandg. I Goldhed ligner den de andre storre Seer: Toftevatn og Sorvaagsvatn. Den grusede Strandbred er ogsaa her bevoxet med
BAG Gem
Sagina procumbens, Montia, Juncus lampocarpus og Ranunculus reptans (delvis submers) vg nogle tilfeeldige Gester, som f. Ex. Poa annua, Juncus bufonius og Koenigia. I Vandet ses Litorella og lengere ude Potamogeton perfoliatus og lidt P. gramineus.
11. Grothusvatn (,Saltvigsvatn*) paaSandg. Bredderne er for en stor Del Klippebred, mod Vest ogsaa grusede. Hele Seen, der er meget flad- vandet med en Dybde af 50—100 Cm., er dekket af Sparganium-Potamogeton- Association: Potamogeton perfoliatus, P. nitens og P. gramineus dominerende, desuden Sparganium, lidt Litorella, Juncus supinus (submers), lsoétes, og plet- vis Potamogeton pusillus i lave, tette Buske, der slet ikke forsoger at naa op til Overfladen. — Smaa Vandhuller ved Grothusvatn har en frodig Vegetation af Litorella, Lobelia, Juncus supinus, Sparganium, Potamogeton natans og P. polygonifolius, ud imellem hvilke Menyanthes og Heleocharis vover sig.
12. Lille So i Skopen Bygd, Sando. Gruset Bred, iovrigt Mudder- bund; rig Algevegetation paa Myriophyllum og Potamogeton natans, der er vegetationsdannende. Litorella og de to Isoétes-Arter spiller mindre Rolle.
c. Det rindende Vands Limnzeformation.
De utallige smaa Vandlob paa Fergerne er oftest garnerede med en Breemme af Planter, hovedsagelig Mosser. Hvis Vandlobet er ubetydeligt, kan denne Mosvegetation godt deekke det helt; men er det lidt storre og folgelig mindre efemert, lober selve Vand- massen neesten altid hen over en stenet og gruset Bund, der berer en sparsom Lithofytvegetation (sé nedenfor). Kun i de _ storste Vandlob — her er jo overhovedet ikke Tale om egentlige Floder — kan der undertiden dannes lidt Vegetation af hgjere Planter paa Steder, hvor Faldet er ringe og Vandbevegelsen folgelig mindre sterk, d.v.s. i Vige og i Vandlobenes nedre Del. De Planter, der da indfinder sig, er dels de samme, som er omtalte for Sgernes Vedkommende, dels Sumpplanter; dog findes hverken Tsoétes- Arterne eller Subularia i Vandlobene. Da Sumpplanterne vil blive omtalt senere, kan vi her ngjes med disse Antydninger angaaende denne Formation og skal blot anfore nogle Exempler, tagne fra mine Notebgger:
1. Vandlgb i Hovedalen paa Syderg. En Vig med svag Vand- bevegelse og torveholdig Bund. Litorella og Myriophyllum i Mengde, desuden Potamogeton polygonifolius, Chara delicatula, Callitriche hamulata og submers Juncus supinus.
2. Elv ved Hojvig ner Torshavn. Vandlob med ret hurtig lobende Vand; paa de roligere Steder Potamogeton natans med smalle Flydeblade, Myriophyllum, Litorella, Nitella opaca, Juncus supinus og lampocarpus (begge
submerse). 3. Vandlob i Kollefjords Bund, ner Udlobet i Fjorden. Equisetum
fluviatile, Callitriche hamulata, Juncus lampocarpus (submers), Litorella, lidt Glyceria fluitans. 5*
2B OFr aes
4, Tillobselven til Grothusvatn, Sandg. Myriophyllum og Potamo- geton polygonifolius i Mengde og pletvis P. nitens og submers Juncus supinus.
d. Det ferske Vands Lithofytformation.
Det er ovenfor nevnt, at der paa Stene i Sgerne (p. 63) og i Vandlobene (p. 67) findes en sparsom Planteveext, hvis Bestanddele er Mosser og Alger. Da mine Kundskaber om disse Planter er ret indskreenkede og mine Notitser meget sparsomme, kan jeg desveerre ikke gaa saa meget ind paa denne seregne Formation som @nske- ligt. C. Jensen (1897) og F. Borgesen (1899, p. 322 og 1901, p. 204) neevner i deres Afhandlinger lidt derom. Den mest igjne- faldende og vel hyppigste af Stenmosserne er Fontinalis anti- pyretica, paa sine Steder ogsaa F. gracilis, men desuden kan nzevnes Jungermannia cordifolia, Hypnum rusciforme og rivulare, Pohlia feroénsis, Grimmia alpicola rivularis, Amblystegium ochraceum, A. Smithii og A. dilatatum; de vigtigste af de mange Mosser, der danner Vandlobenes Randvegetation, neevnes nedenfor.
Af Alger har jeg allerede (p. 63) omtalt den store grgnne Cla- dophora glomerata, som i Meengde fandtes paa Klipperne i Sgen i Kvalbo Kjde.
Der er endvidere en ejendommelig EHnteromorpha-Association i Vandlgb hejt oppe over Havet. Allerede Lyngbye (1819, p. 64) nevner den, og senere omtales den af F. Borgesen (1901, p. 243—45). Jeg har selv iagttaget den paa Fuglo i c. 200 Meters Hojde i et lille Vandlob, og Bergesen har fundet den paa Stroma, hvorfra ogsaa Lyngbye’s Angivelse stammer. Efter Borgesen (1902, p. 492) ber Planten benzevnes Hnteromorpha intestinalis prolifera.
Foruden de faa her neevnte storre Alger findes der naturligvis en Vrimmel af mindre Alger: Gronalger og Diatoméer, feestede til Stene i fersk Vand; blandt de mere fremtraedende er de forskellige traadformede Gronalger: Ulothrix, Conferva, Microspora og Konju- gater.
e. Hydrofytformationen ved Kildeveld og Vandlobenes Bredder.
Mere igjnefaldende i Landskabets Fysiognomi end den nysnzevnte Lithofytvegetation i fersk Vand er den Planteformation, som optreeder ved Kildeveeld og langs de nedrislende Vandlob. Allerede paa Afstand ser man Fjeeldenes Skraaninger ligesom aarede af lysgrgnne Striber, der liver op mod det merkere Grgnne, og nian lerer snart, at disse Striber betegner de smaa Beekkes Lob. Den Vegetation, der frem-
a gs
bringer denne lyse Farve, bestaar hovedsagelig af Mosser og kan efter den almindeligste og mest fremtraedende Art benzevnes Phi- lonotis-Associationen. Foruden Philonotis fontana horer af Mosser folgende med til Karakter-Arterne: Martinellia undulata og M. purpurascens, Pellia Neesiana, Chiloscyphus pallescens, Anisothecium squarrosum, Astrophyllum punctatum, Bryum ventricosum og Pohlia albicans glacialis, samt i mindre Grad Hypnum rivulare og Ambly- stegium-Arter o. fl. De mest fremtreedende Fanerogamer er Montia rivularis, Saxifraga stellaris, Epilobium alsinifolium (og E. palustre) ; hyppig findes ogsaa Caltha, Cardamine pratensis, Stellaria uliginosa, Carex panicea, Eriophorum polystachyum o.a. Keerplanter.
Det ejendommelige ved denne Formation, til hvilken man kan henfere Vegetationen paa de Klipper, hvorover Vandet stadig siver eller risler ned, er, at den stadig er vanddrukken, og at Vandet er rindende, friskt, koldt og indeholder megen Luft. Medens Sump- vegetationen har den forste af disse Karakterer (stadigt Overskud af Vand) tilfeelles hermed, afviger den i Henseende til Vandets Beskaffenhed, og netop herved fremkommer den store Forskellighed i Vegetationens Sammensetning. De mange Mosser er sikkerlig betingede af det friske, rindende Vand; den lave Temperatur, som ogsaa skyldes den stadige Tilforsel af nyt koldt Vand, hemmer Fanerogamernes Optreeden eller rettere gor Antallet af dem, der kan trives, yderlig ringe. De mest typiske af Fanerogamerne voxer inde i Mostuerne og danner tettere eller tyndere Bestande, frem- komne ved rigelige Skuddannelser og Forgreninger nede i Mosteeppet, saaledes Montia, Epilobium alsinifolium, Saxifraga stellaris og Stel- laria uliginosa.
Philonotis-Associationen er gjensynlig vidt udbredt i nordiske Bjerglande; jeg kender den fra Gronland og iszer fra Island, og den omtales ogsaa af de Forfattere, som har skildret Vegetationen i disse Egne. Fra Island beskriver saaledes J6nsson (1895, p. 73) ,en Mosvegetation bestaaende af lysegronne, storre eller mindre Mospuder, hvilende paa et dyndet Underlag (Di)‘, og i senere Afhandlinger (1900, p. 25 og 1905, p. 11) kommer han tilbage til denne Formation, som han kalder Mosker og karakteriserer ved Philonotis fontana og delvis Mniobryum (Pohlia) albicans vay. glacialis ; de hos ham nevnte Fanerogamer er omtrent de samme som de for Fergerne anforte. Tilsvarende hertil er den Vegetation omkring de ,varme* Kilder (Unartut), som Porsild (1902, p. 227) omtaler. Imidlertid er det neeppe rigtigt af Jonsson at slaa Philonotis-Asso-
=o =
ciationen sammen med Moskeerene, saaledes som Warming (1888, p. 132) beskriver dem; thi dennes Definition af Moskeer er egentlig, at det er Greeskeer, hvor Mosserne ved deres Masseoptreeden har treengt Fanerogamerne tilbage, og heraf folger, at en af Karaktererne for et Moskeer er det stagnerende Vand. Selvfolgelig er de to Plante- samfund beslegtede, og Warming (I. c. p. 132—133) synes ikke at have holdt dem helt ude fra hinanden. Kolderup Rosenvinge har ojensynlig ogsaa (1897, p. 243-44) begge Samfund i sit Begreb »Moskeer*; medens de hos Porsild (I. c. p. 226 og 297) er blevne fjeernede for langt fra hinanden. Jeg tror, at det er naturligst at holde dem adskilte, fordi det rindende og friske Vand, der sandsynligvis indeholder Ilt og Kulsyre i rigelig Mengde, men neppe megen Humussyre, er af saa overordentlig Betydning for Philonotis-For- mationen og bevirker Tilstedeveerelsen af visse Arter og Fraveerelsen af andre, der er almindelige i rigtige Keerdannelser med disses sure Vand.
f. Sumpformationen.
Det er neevnt i det foregaaende, at Sumpvegetation kun spiller en ringe Rolle paa Feergerne; Landets Konfiguration og @Mernes Lidenhed giver ikke Lejlighed til Dannelsen af udstrakte Sumpe. De Antydninger heraf, som findes, forekommer ved Bredderne af nogle af Sgerne samt i de talrige Vandhuller, der findes overalt i det lavere Land, dannede dels af Naturen, dels af Mennesket (ved Torveskering). Den Vegetation, som findes ved sumpede So- bredder, er dog ret forskellig fra Vandhullernes, og jeg deler derfor Feergernes Sumpformation i to Associationer :
a. Heleocharis-Association. 2. Menyanthes-Polygonifolius-Association.
Heleocharis-Associationen er en lav Rgrsump, der ind- tager Overgangsomraadet mellem Vandvegetationen og Keerene ved enkelte feergske Sger. Frodig udviklet, saaledes som vi kender den saa godt fra Smaasger i Danmark, iseer i Jyllands Hede- og Klit- Egne, findes denne Formation ved Vaag-Vatn paa Syderg, hvor foruden Heleocharis palustris ogsaa Equisetum fluviatile, K. palustre, Carex salina og Ranunculus flammula forekom. Ogsaa omkring Sgerne ved Ejde paa Mster@ iagttoges en lignende Vegetation med Heleocharis palustris, Iris pseudacorus, Carex salina, Menyanthes, Myo- sotis palustris strigulosa og Galiwn palustre. Paa et Par Steder ved Bredden af Sandsvatn paa Sand@ noteredes ogsaa Bestande af Heleo-
ee
charis palustris og Carex salina samt Polygonum amphibium natans ; men dermed er ogsaa alt omtalt, som jeg saa paa Feergerne horende til Rorsumpen. Antydninger fandtes flere Steder (sé f. Ex. Expl. 5, p. 66), hvor en eller to af de navnte Arter dannede smaa Bevox- ninger. — De egentlige Karakterplanter er blot Heleocharis palustris, Equisetum fluviatile og Carex salina — alle tre Arter med kraftige, vandrette, underjordiske Rhizomer *).
Anderledes hyppig, men ikke ner saa godt karakteriseret, er den Association, som jeg kalder Menyanthes-Polygonifolius-
Fig. 13. Et lille Vandhul bevoxet med Menyanthes ner Nes Prestegaard paa Ostero. (Efter Foto. af Prof. Warming.)
Associationen, og som kendetegnes ved Menyanthes og Potu- mogeton polygonifolius. Overalt, hvor der er dyndet, nogen Tgrve- bund, som enten hele Aaret eller i alt Fald til visse Tider staar under Vand, indfinder Potamogeton polygonifolius sig og danner en mere eller mindre tet Vegetation, som baner Vejen for de egentlige Kerplanter. I mange Vandhuller iser i de storre, treeder Meny- anthes (sé Fig. 13) i Stedet for den eller optreeder sammen med den, og adskillige andre Planter kan ogsaa komme til, saaledes
1) At Carex salina, der horer hjemme i Strandengen, genfindes her i Ror- sumpen, skyldes den Omstendighed, at de faa Lokaliteter for Rorsump alle ligger meget ner Havet,
EG
f. Ex. Myosotis repens (Sydero), Ranunculus flammula, Juncus supinus og lampocarpus, Sphagna, Amblystegium scorpioides og mange andre. Dette Plantesamfund danner Overgangen til de fugtige Ker, som vi dernest skal behandle; men ved sine to Karakter- Arters fra seedvanlige Keerplanter afvigende Udseende fortjener den sin selvsteendige Plads som en Slags Pionér-Vegetation for Keeret, ligesom Rorsumpen er en anden Pionér-Form. Det er Udgangspunkternes Forskelligheder (de rigtige Soer og Torvehullerne), der betinger de to Associationers forskellige Sammensztning, og farst ved den teettere Bevoxning, som Keerformationen giver, for- svinder Forskellen, saa vi ad to Veje naar til samme Resultat.
g. Kerformationen (Gresmosen).
Storstepartlen af den vegetationskleedte Del af Fergerne bestaar af Planteformaltioner paa humussur Bund; efter deres forskellige Vandindhold kan de deles i en Rekke Samfund, som selvfolgelig gaar ganske jevnt over i hverandre. Det fugtigste er den lige neevnte Sumpformation, der kun er lidet udbredt; dernaest kommer vi til, hvad jeg kalder Kerformation, og sidst til Hede, som dog altid maa beneevnes fugtig Hede; den torre Morbunds Callunahede findes ikke.
Keerformationen deler jeg — for det lavere Lands Vands Ved- kommende — i to Underafdelinger efter Fugtighedsgraden i Jord- bunden og dermed folgende Forskellighed i Plantesammenseetning, nemlig:
a. Cyperacé-Sphagnum-Association (Keer). 8. Glumiflor-Hylocomium-Association (Hedeker).
Beneevnelserne har til Hensigt at kendetegne de to Samfund baade ved deres karakteristiske Fanerogamer og ved deres Mosser. Mosserne spiller nemlig en stor Rolle i de feeroske Plantesamfund og iseer i dem, der voxer paa humussur Bund.
De egentlige Keer (Gy peracé-Sphagnum-Associationen) findes iseer i det bglgeformede Landskabs Bolgedale. Hvor der, saaledes som f. Ex. nord for Torshavn, paa den sydlige Halvo af Mstero og i Terrenet mellem Sand og Skopen paa Sando (sé Fig. 14), er en tydelig Udvikling af smaa isskurede og afrundede Kupler (Rundheller) med Fordybninger imellem, vil man_ treffe Keersamfundet i Fordybningernes Bund, for saa vidt som de ikke er vandfyldte hele Aaret rundt. Paa Rundhellernes Sider treeffer man den fugtige Hede og paa Toppen ofte en mager Fjeldmark
a
med den nggne Klippe eller den bare Jord stikkende frem overalt. Foruden i disse Fordybninger treeffes Keersamfund overalt i Dalenes nedre Dele, hvor Vandet er rigelig til Stede, og hvor Vandbeveegelsen er hemmet eller svag. I Nutiden, hvor neesten hver Dal er taget i Brug til Torveskering, er denne Kerdannelse tiltaget overordentlig. Dalenes uregelmeessige Bund, hvor Klippen ofte naar op til eller lige mod Overfladen, medens den lige ved Siden af ligger i en halv til hel Meters Dybde, har naturligvis bevirket, at Menneskene kun har skaaret Torv, hvor der er nogen Afstand ned til Klippen.
Fig. 14. Bolgeformet Landskab paa Sando mellem Sand og Skopen; i Baggrunden til venstre en lille So. Fordybningerne indtages af Kerformationen, Kuplerne af Hede eller Fjzldmarksvegetation. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.)
Felgen heraf er, at en feergsk Dalbund har en meget ujeevn Over- flade med uafbrudt Vexlen mellem smaa Fordybninger og Forhgj- ninger. I de ved Torveskering dannede Fordybninger, saavelsom i de naturlige, har Kerplanternes Samfund indfundet sig, da her er saa meget Vand, at det er det bedst skikkede til at leve der. I Tidens Leb forgger Planteveexten Torvemassen og faar Overfladen til at have sig; derved seenkes Vandstanden relativt sét, og Vege- tationen faar lidt efter lidt et andet, lidt mindre keragtigt Preeg ; Eriophorum og Carex-Arter viger for Scirpus cespitosus, Juncus squarrosus og Nardus, og Sphagnum og Campylopus for Hyloco- mia, Isothecium tenuinerve og Grimmia hypnoides — der dannes
ae Am
det Plantesamfund, som jeg kalder Hedeker. I Landskabet bevirker denne Udvikling, at Dalbundens Overflade jzvnes noget, og at der derved kommer mere Ensartethed i Plantedeekket. Saaleenge For- dybningernes Overflade ligger kendelig lavere end Forhgjningerne, er Vegetationen paa disse temmelig tor, oftest hedeagtig, men efter- haanden som Forskellen mellem Fordybning og Forhgjning ud- viskes, forsvinder ogsaa Forskellen i Vegetationen paa de to Steder, og den hele Udvikling kan ende med, at der dannes en jeevn og svagt skraanende Overflade med en Hedekervegetation. Saaledes har Plantedeekket sandsynligvis udviklet sig i Tidens Lob, og Menneskets Indvirkning i det Aartusinde, Werne har veeret beboede, har rimeligvis veeret den at szette Vegetationen kunstig til- bage til et allerede gennemlobet Udviklingstrin.
Til de karaktergivende Arteri Cyperacé-Sphagnum-Asso- ciationen regner jeg af Blomsterplanter: Kviophorum polystachyum, Juncus lampocarpus, Carex stellulata, C. flava, C. panicea og C. Goodenoughii, samt af ,blomstrende* (d. v. s. ikke graeslignende) Urter: Ranunculus flammula, Narthecium, Caltha og delvis Leontodon autumnale (oftest var. Taraxaci); af nogen Betydning er endvidere mangesteds Agrostis canina og Molinia.
Om Mosserne tor jeg ikke udtale mig ret meget. Sphagnum- Arter er de mest fremtreedende; men meget karakteristisk er ogsaa den sortgronne Campylopus atrovirens, hvis teette Puder ofte dekker udstrakte Partier af Torvejorden, der da gerne kun er sparsomt bevoxede med Blomsterplanter. I de fugtige Ker kommer andre Mosser, Amblystegia (A. stellatum og intermedium), og Levermosser som Pellia til. Neevnes ber endvidere Dicranum scoparium, Gymno- cybe palustris, Astrophyllum hornum og Acrocladium cuspidatum. Mosfloraen er meget rig og meget blandet; vi finder saaledes altid, ogsaa i de egentlige, fugtige Keer, de forskellige Hylokomier, der synes mig mest karakteristiske for de lidt torrere Hedeker. Med Hensyn til Sphagnum-Arternes Voxemaade da er der den store Forske] fra deres Voxemaade under mindre insulert Klima, at Planterne aldrig paa Fergerne (heller ikke i Island, saa vidt jeg kender til) danner egentlige Sphagnummoser (Hojmoser); herved menes Mosestreekninger, som er deekkede med et Teeppe af Sphagnum, hvori de ofte ret faatallige Blomsterplanter staar spredt. Selv paa de Steder, hvor jeg saa Sphagnum-Arterne mest dominerende, var der dog altid saavel andre Mosser som Blomsterplanter til Stede i betydelig
= Baas
Mengde. C. Jensen har allerede (1897, p.202) peget paa dette Forhold.
Vender vi fra Mosserne tilbage til Blomsterplanterne og ser lidt paa de karaktergivende Arters Skudbygning, da traeffer vi baade Arter med underjordiske Vandreskud: Eriophorum, Carex panicea, C. Goodenoughii og Narthecium, og stavnsbundne Arter: C. flava, C. stellulata, Leontodon, Molinia, og endelig Arter med mere eller mindre udviklet Vandringsevne ved overjordiske Skud: Ranunculus flammula, Caltha og Agrostis canina. Arterne med underjordiske Vandreskud er de dominerende, hvad der skyldes deres Voxemaade; det er dem, der bliver de toneangivende Planter paa en Keer- streekning.
Med Hensyn til de her neevnte Kerplanters Blomstring og Frugtsetning er kun lidet at sige; de graeslignende er alle Vind- bestovere, og de ,blomstrende* Urter har gennemgaaende aabne Blomster med gule Blomsterblade, saa de besgges vel mest af Fluer (Leontodon?). Frugtseetningen er, vistnok for alles Vedkommende, rigelig og uden Fejlslagning selv i ugunstige Somre.
Foruden de her nezvnte Arter, som jeg betragter som de mest karakteristiske, fordi de naar deres bedste Udvikling og optreeder i storst Meengde i dette Samfund, findes der naturligvis mange andre, omend Kersamfundet ikke er saa artsrigt som Hedekersamfundet. En Del Exempler paa Ker har jeg optegnet paa mine Ture rundt paa @Werne, og de vil bedst give et Indtryk af, hvordan Udseendet af disse Ker er, og hvor jevnt og umerkelig de gaar over i Hedekeerene:
1. Torvelandskab ved Punthavn paa Sydsiden af Trangis- vaagfjorden, Syderg. Carex panicea C. stellulata, C. Goodenoughii, C. binervis, C. flava, Narthecium, Scirpus cespitosus, Juncus squarrosus, J. lampocarpus, J. supinus, Leontodon Taraxaci, Anthoxanthum, Ranunculus flammula, Potentilla erecta, Polygala serpyllacea, Eriophorum polystachyum o.s. v.; 1 Bunden Sphagna, Campylopus atrovirens, Hylocomia o. a. Mosser. Her er en tydelig Overgang fra Ker til Hedeker.
2. ,Dalen* ved Kvalbo, Syderg. Et forholdsvis fladt Terren, gennem- furet af talrige smaa Vandlob og Grofter. Cares: Goodenoughii og Juncus lampocarpus er de dominerende;: almindelige er Ranunculus flammula, Bellis, Nardus, Brunella, Lychnis flos cuculi, Scirpus pauciflorus; men desuden notere- des Succisa, Alchimilla filicaulis, Taraxacum sp., Caltha, Plantago maritima, Festuca rubra, Anthoxanthum, Agrostis canina, Eriophorum, Juncus supinus, Potentilla erecta, Gomarum, Pedicularis, Euphrasia sp., Sagina procumbens, Carex panicea, C. stellulata og C. flava. I en hjembragt Prove af Bundmosset var efter C. Jensens Bestemmelser Amblystegium stellatum, A. intermedium og Pellia de hyppigste Arter.
See) ee
3. Rundhellernes Fordybninger, Terrenet nord for Tors- havn. Eriophorum polystachyum og Carex stellulata samt Sphagna domi- nerende; almindelige og pletvis dominerende var endvidere Carex Goodenoughii og Juncus supinus; igvrigt noteredes: Epilobium palustre, Potamogeton poly- gonifolius, Carex pulicaris, C. flava, Ranunculus flammula, Viola palustris, Scir- pus ceespilosus og af Mosser Gymnocybe palustris, Astrophyllum hornum, Poly- trichum commune, Breutelia og Diplophyllum albicans.
4. Kollefjords Nordside; fladt Parti ner Vandet, inddemmet af en
Grusvold. Eriophorum, Juncus lampocarpus, Carex Goodenoughii og C. panicea samt Ranunculus flammula dominerende: desuden noteredes: Molinia, Anthox- anthum, Agrostis canina, Caltha, Trifolium repens, Epilobium palustre, Succisa, Leontodon Taraxaci, Carex stellulata, Montia, Euphrasia scotica, Alectorolophus minor, Luzula multiflora, Heleocharis palustris, Scirpus pauciflorus, Lychnis og Juncus effusus. 5. En flad Strekning ved den ovre Ende af Grothusvatn paa Sando. Kervegetation med store Sphagnum-Puder, Carex panicea, C. Gooden- oughii og C. stellulata, Eriophorum, Ranunculus flammula, Nardus, Potentilla erecta o. fl.
Til disse Exempler kunde der fojes adskillige andre; men her vil rimeligvis veere nok til at give et Indtryk af det fugtige Kers Vegetation. Overordentlig udbredt er Blandingssamfundet mellem Ker og Hedeker, og selv de lige opforte Lister inde- holder alle i alt Fald nogle af Hedekerenes Karakterplanter; dette treeder seerlig frem ved det forste Exempel. Endnu tydeligere vil de folgende Lister vise Blandingssamfundet :
1. Torveskerparti paa Vestsiden af Toftevatn, Ostero. Over- fladen meget ujevn paa Grund af den sterke Benyttelse. Eriophorum, Carex Goodenoughii, C. panicea, C. flava, Agrostis canina, Scirpus cespitosus, Juncus squarrosus, Potentilla erecta, Calluna ere de almindeligste Blomsterplanter, som for en stor Del skiftes til at dominere, Plet for Plet. Sphagna, Polytrichum commune, Hylocomia og Grimmia hypnoides vexler med hverandre.
2. Torveskerparti i Lavningen fra Midvaag til Sorvaagsvatn paa Vaagg@. De hojere Partier af denne uregelmessige, ujavne Strekning er frodig lyngkledte; i Fordybningerne dominerer Eriophorum, Juncus lampocarpus, C. flava, Scirpus cespitosus, C. Goodenoughii o. fl.
3. Kerstrekning ved Sgerne mellem Sand og Skopen, Sandg. Dominerende Arter er Hriophorum, Scirpus cespitosus og Sphagna; almindelige Potentilla erecta, Calluna, Cladonia rangiferina; spredte Empetrum, Pingui- cula o. fl.
4. Elvdelta ved den ovre Ende af Sandsvatn, Sandg, indrammet af Elvens forskellige Lob; Overfladen ganske flad. Dominerende Arter er Jun- cus lampocarpus, Nardus og Agrostis sp.; almindelige: Succisa, Potentilla erecta, Ranunculus flammula; iovrigt noteredes: Anthoxanthum, Bellis, Festuca ovina, Leontodon, Brunella, Carex panicea, Euphrasia borealis, Plantago lanceolata, Ranunculus acer,
5. Det flade Parti ved Kvanhauge-Sgen paa Sydero. Domine- rende er Carex Goodenoughii, Nardus og Anthoxanthwm; desuden noteredes:
REG io pce
Eriophorum, Juncus conglomeratus, Luzula multiflora, Potentilla erecta, Galium saxatile, Festuca ovina, Rumex acetosa, Polygala serpyllacea, Selaginella, Euphra- sia scotica, Pinguicula, Bellis, Ranunculus flammula, Carex pilulifera. Meget rigelig Mosdekke i Bunden. En hjembragt Prove paa Mosvegetationen indeholdt i Folge C. Jensen’s Bestemmelser dels Sphagna (S. subnitens, S. Gravetii, S. cym- bifolium), dels Hylocomia (H. loreum, H. proliferum, H. parietinum, H. squar- rosum) og dels andre Mosser (Isothecium tenuinerve, Thyidium tamariscifolium, Gymnocybe palustris, Astrophyllum hornum og Hypnum purum).
Serlig de to sidste Lister (Nr. 4 og 5) fjarner sig jo, hvad deres Arter an- gaar, adskilligt fra den egentlige Kervegetation og nermer sig sterkt til Hede- keeret.
Ved Hedeker (Glumiflor-Hylocomium- Association) forstaar jeg et Plantesamfund paa humussur, torveagtig Bund, hvis Vandindhold kun er middelstort; i alt Fald til visse Tider kan det veere ret ringe, medens det til andre Tider kan vere meget stort, idet Jorden kan vere vandmettet eller endog sat helt under Vand. Paa Grund af den af og til forekommende Udterring er Bunden ikke saa sur som i Keret, og medens Hrio- phorum og Carices var de dominerende Planter i dette, maa de her vige Pladsen for Nardus, Juncus squarrosus og Scirpus cespi- tosus. Disse tre Planter, som her i Danmark ofte forekommer paa tor Hedebund, synes stedse paa Feergerne at foretreekke noget mere Fugtighed. Paa saadan middelfugtig, torveagtig Bund er de til Gengeeld de vegetationsdannende Arter, og jeg mener, at man kan betragte deres Plantesamfund som nermende sig til en fugtig Hede uden Lyngbuske. Det findes overalt i de lavere Egne, hvor man, hvis Expositionen overfor Solen havde veret mere gunstig, vilde have truffet Lynghede. Netop paa Grund af den store Betydning, som Beliggenheden i Forhold til Solstraalernes Retning har, er der altid en stor Forskel paa de to Sider af en gst-vest gaaende Dal; den sydlige, nordexponerede Side er fugtigere, rigere paa Mos og uden Lyngbuske, medens den nordlige, sydexponerede, er torrere, fattigere paa Mos og med Lyngbuske.
Hedekeeret, som jeg i min Rejseberetning (1901) har kaldt »Nardus-Eng*, ,Nardus-Formation*, er overordentlig udbredt paa Fergerne fra Havet og op ad Fjeldsiderne til 3—400 Meter; i den ovre Del af dets Omraade spiller Grimmia hypnoides en saa stor Rolle, at vi faar et Blandingssamfund (Rejseberetningens ,Grimmia- Nardus-Formation*), og oppe paa Fjldplateauerne har vi Keedens tredje Led, den rene Grimmiahede. Den Lokalitet, hvor Hedekeeret iser er udviklet, er paa den nedre Del af Fjzldsiderne, hvor Heeldningen er bleven saa svag, at Vandbevegelsen er ringe, medens
en igh eh
den dog paa den anden Side findes, saaledes at Vandet langsomt kan sive bort. Omraadet bliver altsaa Partiet mellem selve Dal- bunden med dens Ker og den torrere Gresli eller, paa Sydskraa- ninger, Lyngheden.
De tre nevnte Glumiflorer, Nardus, Scirpus cespitosus og Juncus squarrosus er de karaktergivende, og ofte optraeder den ene som dominerende med neesten Udelukkelse af de to andre; vi faar saaledes tre Facies for Hedekeer:
Nardus-Facies, Juncus-squarrosus-Facies, Scirpus-ceespitosus-Facies.
Der er muligvis en ringe Forskellighed i de tre Planters For- hold til Vandmeengden, og i saa Fald maa Nardus betragtes som den mindst vandelskende (eller vandtaalende). Det er veerd at legge Meerke til, at de alle tre er udpragede Tueplanter.
Hedekeerets Udseende er i Almindelighed ret broget, da ikke faa »blomstrende* Urter bryder ,Gressernes* ensformige Grgnne. Som nogle af de almindeligste kan neevnes Potentilla erecta, Polygala serpyllacea, Succisa, Pinguicula, Viola palustris, Ranunculus flam- mula, Galium saxatile, Huphrasie o. fl. Af greesagtige Arter foruden de tre Karakterplanter findes hyppig Anthoxanthum, Luzwa multiflora, Carex pilulifera, C. binervis, Agrostis vulgaris, A. canina, Festuca ovina, o. fl. Et Serkende for Hedekzeret er endvidere, at Bunden er deekket med en stor Mengde Mosser, talrige saavel i Kvantitet som i Artsantal. De mest fremtreedende er: Hylocomia (H. loreum, H. proliferum, H. squarrosum og H. parietinum), Stereodon erice- torum, Isothecium tenuinerve, Thyidium tamariscifolium, Breutelia chrysocoma o. fl., og naturligvis er den allestedsforekommende Grim- mia hypnoides ogsaa her meget hyppig. I C. Jensens’s Rejse- beretning (1897) findes der mange Steder udforligere Beskrivelser af Mosvegetationen i dette vidt udbredte og mangfoldig nuancerede Plantesamfund.
Paa bare Pletter i Bunden af dette Samfund overtreekkes Jorden ofte af en purpurviolet Hinde af Algen Zygogoniwm erice- torum; rimeligvis har disse Pletter veeret under Vand i Foraars- tiden.
Hedekeret er vist det Plantesamfund paa Fergerne, som jeg steerkest har udpeget i min Rejseberetning, og som jeg dér stadig kommer tilbage til, dels i dets typiske Skikkelse, dels i dets mange- artede Overgange til Grimmiaheden. Naar jeg saa meget har frem-
ey) eee
heevet det, saa ligger det i, at det har saa vid en Udbredelse, og
at det er af stor okonomisk Veerdi, idet det egentlig er dette Sam-
funds Planter, som hovedsagelig giver Fode til Fergernes vig-
tigste Husdyr, Faaret. Det forekommer paa alle de Wer, jeg har
besggt, og man kan vist rolig sige paa alle Frrgerne. Exempler:
1. Skaalefjeld, nord for Kvalbo paa Syderg; c. 250 M. o.H.; Skraaning mod Syd. Nardus er Karakterplante, dog pletvis fortrengt af Juncus squarrosus. De hyppigste Indblandingsarter er: Potentilla erecta, Polygala ser- pyllacea og Galium saxatile: endvidere forekom Luzula multiflora, Anthoxan- thum, Euphrasia sp., Selaginella, Hypericum pulchrum, Carex pilulifera, Thy- mus, Agrostis canina, Vaccinium myrtillus, Carex flava, C binervis, Festuca ovina, Pinguicula, Carex stellulata, CG. panicea, Lycopodium selago, Thalictrum alpinum, Ranunculus flammula, Aira cespitosa, Juncus supinus, Calluna, Plan- tago maritima, Festuca rubra. Ret rigeligt Mos, iseer Grimmia hypnoides, Iso- thecium tenuinerve, Polytrichum alpinum og P. commune cubicum, samt i mindre Mengde Hylocomia, Thyidium, Dicranum seoparium, Polytrichum sub- rotundum, Nardia scalaris og Marsupella emarginata; enkelte Sphagnum-Tuer af S. subnitens og S. subsecundum. (Mosserne er bestemte af C. Jensen.)
2. Hovedalens Sydside, Overgang fra Porkere, Syderg. Fladt Terren med bolgeformet Overflade. Juncus squarrosus og Nardus Karakter- planter; almindelige: Anthoxanthum, Potentilla erecta, Galium saxatile, Agrostis canina, Luzula multiflora, Euphrasia sp., Festuca ovina, Carex stellulata i Smaa- huller; spredte Carex Goodenoughii, Polygala serpyllacea, Viola Riviniana, Carex flava og C. panicea, Pinguicula, Lycopodium selago, Aira flexuosa, pletvis Cal- luna og Empetrum. Mosser meget fremtredende, iser Sphagna (S. subnitens, S. tenellum), desuden Campylopus atrovirens, Amblystegium revolvens, Astro- phyllum hornum, Martinellia gracilis, Gymnocybe palustris, Hylocomium loreum, H. proliferum, Grimmia hypnoides o.s.v. (Mosserne er bestemte af C. Jensen).
3. Dalbunden ved Orerenge, nedenfor Skellingfjeld, Stromo. Terrenet bolgeformet, svagt skraanende. Nardus, Juncus squarrosus og Nar- thecitum Karakterplanterne; almindelige: Calluna, Molinia, Agrostis canina, Scir- pus cespitosus, Potentilla erecta, Grimmia hypnoides; spredte Anthoxanthum, Luzula multiflora, Carex pilulifera, Lycopodium selago, Festuca ovina, Polygala serpyllacea, Galium saxatile, Succisa, Aira flexuosa, Vaccinium myrtillus, Orchis maculatus, Euphrasia sp., og af Mosser Campylopus atrovirens og Hylocomia.
4. Ovenfor Selletre paa Oster; svagt skraanende Terren paa 150—200 M. 0. H. Juncus squarrosus, Nardus, Nartheciwm, Potentilla erecta og Polygala serpyllacea er Karakterplanterne; paa nogle Steder er dog Scirpus cespitosus og Agrostis canina dominerende; desuden noteredes: Carex panicea, Calluna, Empetrum, Viola palustris, Erica cinerea (sjelden), Galium saxatile. Pinguicula, Festuca ovina, Leontodon, Lycopodium selago, L. alpinum, Juncus lampocarpus, Epilobium palustre, Vaccinium myrtillus, Sphagna, Gymnocybe palustris, Grimmia hypnoides o. a. Mosser.
5. Sorvaagsvatns Ostside, Vaago. Svagt skraanende bolgeformet Terren. Nardus dominerende, pletvis aflost af Scirpus ccespitosus eller Carex panicea; iovrigt noteredes Anthoxanthum, Festuca ovina, Leontodon, Potentilla erecta, Succisa, Agrostis canina, Sieglingia og mere spredt Narthecium, Calluna og Juncus lampocarpus.
= Aiea
Det kan have sin Interesse at undersoge, om dette Plantesamfund, Hedekeeret, ogsaa findes andetsteds, og det viser sig da, at lignende Samfund omtales af flere af de p.61 neevnte engelske og skotske Forfattere som forekommende i den subalpine Region i Nord- England og Skotland. Fra Island beskriver Jonsson (1900, p. 67) en ,Nardus-Li*, som @jensynlig i mangt og meget er lig den feergske Nardus-Facies, og jeg har ogsaa selv i Nordvest-Island sét et lig- nende Samfund med Nardus som Karakterplante og har ganske kortelig omtalt det (Ostenfeld 1905, p. 118). Dog tror jeg, at det nzeppe nogetsteds er saa udbredt som paa Feergerne, og Grunden hertil er vist det udpreeget insuleere Klima med den store Meengde Fugtighed i Jordbund og Luft hele Aaret rundt.
h. Hedeformationen (fugtig Lynghede.)
Fra Hedekwret har vi en jeevn Overgang til Lyngheden. Denne kommer frem, hvor den humussure Bund bliver endnu mindre fugtig, og det er mest Tilfeeldet paa Skraaninger mod Syd eller Vest, saa- ledes som ovenfor er nevnt.
Rigtig Hede med Calluna og Erica som neesten eneherskende Planter, kun oplivet af faa Urter og neesten ingen greeslignende Planter — saaledes som vi kender saa godt fra vore hjemlige Egne — forekommer intet Steds paa Feergerne. Ej heller optreeder den brogede, arktiske og subarktiske Hede, som spiller saa stor en Rolle i Island, Gronland o.s. v., og som kendetegnes ved de talrige Dveergbuske (neesten alle Ericinéer), her.
Den Hede, der findes paa Feergerne, har uden Tvivl sin neer- meste Slegtning i Heden paa Norges Vestkyst. Desveerre existerer der ingen g@kologiske Beskrivelser af den vestnorske Hede; men dens Udseende kan dog tilnzermelsesvis bestemmes efter de Skil- dringer, som findes i nogle af O. Dahl’s Afhandlinger om de plante- geografiske (floristiske) Undersggelser, han har gjort i Sendmere, Romsdal, Nord- og Sgndfjord. Saaledes giver han f. Ex. i en Af- handling (1894, p.40) en kort Karakteristik af ,Lyngteeppet over de nogne Klipper* ved Kysten, der passer ret naje med ferdske For- hold. Han nevner Calluna som Karakterplante, omtaler derneest Erica cinerea og opregner som Indblandingsarter Juniperus, Poly- gala serpyllacea, Hypericum pulchrum, Galium saxatile, Euphrasia (gracilis) og Bunium flecuosum, samt de hoje greslignende Arter Carex binervis, Luzula silvatica. Med Undtagelse af Bunium flexu- osum er alle disse mere eller mindre almindelige og fremtraedende
“
cag
iblandt den fergske Hedeformations Arter. Forgvrigt har allerede A. Blytt (1869, p. 49) givet en Liste over Karakterplanter for »lorvemyrene og Lyngen i de vestligste Egne*, af hvis 19 Arter ikke mindre end 14 er almindelige i Feergernes Plantesamfund af lignende Beskaffenhed. Imidlertid er dog vist den vestnorske Kysts Hede mere ren Calluna-Hede end den fergske. Dette er i alt Fald i ret udpreeget Grad Tilfeeldet med Hedeformationen omkring Ler- wick paa Shetland, af hvilken jeg fik et lille Glimt at se under et nogle Timer langt Ophold i 1903. I min Notebog har jeg gjort folgende Optegnelser: ,Bolgeformet Hojdedrag nord for Byen, Ur- bjerg. Vegetationen her er virkelig Lynghede, hvor Calluna er sterkt dominerende. Ret almindelige er Azra flexuosa, Nardus, Juncus squarrosus, Festuca ovina vivipara, Scirpus cespitosus og Potentilla erecta, men disse mest i Lavninger; Calluna-Heden er forbavsende ren; paa lidt fugtigere Bund kommer Eriophorum polystachyum til, medens Calluna vedbliver; her er rigelig Sphagnum. Den torre Lynghede har lidt Grimmia, Dicranum og Hylocomia; lidt Empetrum findes ogsaa. Endvidere saas noget Cladonia ran- giferina og af andre Indblandingsarter Luzula multiflora, Carex binervis og Anthoxanthum. HKuphrasice ‘sés_ ikke i Heden, ej heller Erica cinerea eller Vaccinia‘.
Hvorpaa den Forskellighed beror, som der er mellem den shetlandske, vestnorske — og vi tor vist tilfaje den skotske — Hede paa den ene Side og den feergske paa den anden, lader sig neeppe afgore med Vished. Ganske vist er det feeroske Klima om mulig endnu mere extremt insulzert end de andre neevnte Landes, men For- skellen er kun ringe. En Faktor, der muligvis er af storre Betyd- ning, er det geologiske Underlag. I Vest-Norge og paa Shetland er dette for de her behandlede Egnes Vedkommende Urbjerg og saa- ledes ogsaa mangesteds.i Skotland (cfr. Smith’s og Lewis’s citerede Arbejder), medens det paa Feergerne er Basalt.
At dog dette alene ikke er det afgorende, sés af, at der i Syd- Island er veludviklet Calluna-Hede (cfr. Ostenfeld 1899, pp. 247—249 og Jonsson 1905, p. 43); men her er Klimaet mindre insulert og i alt Fald Vinteren adskillig haardere end paa Fergerne. Frem- heeves kan ogsaa, at det regnfulde Klima og Jordbundens Art bevirker en hej Grad af Fugtighed baade i Luften og Jorden, og at dette sikkerlig spiller en Rolle som medvirkende Aarsag til den feeroske Hedes blandede Karakter.
Hedens Optreden og Forekomst gor absolut det Indtryk paa
Boianisk Tidsskrift. 28. Bind. 6
= go Iagttageren, at den er en Formation, som ikke befinder sig rigtig vel paa Feergerne og derfor er kreesen og fordringsfuld. Det, den fordrer, er nogenlunde tor Bund og Sol, og begge Dele er sjzldne Varer. Vi treeffer den iseer i de sydligere, lavere Dele af de storre Mer, nemlig Oster@ og Stramg, og endvidere i Egnen mellem Sand og Skopen paa Sandg. Forovrigt kommer der mindre Pletter af Hede frem paa de fleste af @erne, hvor Dalene er nogenlunde brede, saaledes at de lavere Dele af de sydexponerede Nordsider faar rigelig Sol og er nogenlunde torre. Seerdeles lidt Hede er der paa Sydere, hvor jeg kun i Trangisvaagdalen saa en nogenlunde typisk
Fig. 15. Bolgeformet Hedestrekning ved Sand paa Sando, i Baggrunden Sands- vatn. Talrige likenkledte Klippeblokke og Sten rager op af Plantetwppet. (Efter Botany of the Ferées L)
Hedeplet. Paa Fuglo var der — saavidt jeg har set — slet ingen Hede; jeg fandt kun nogle faa Buske af Calluna paa et Par Klippeafsatser og saa slet ikke Erica. C. Jensen omtaler (1897, p. 182 og 190), at paa Myggenes og Store Dimon saa han ingen Hede, ,men Betingelserne for Lynghede manglede ogsaa ganske*.
Den Form af Lynghede, der findes paa Fergerne, ber kaldes Calluna-Erica-cinerea Hede til Adskillelse fra den fugtige Hede, som Warming og andre danske Forfattere har kaldt ,Cal- luna-Erica-Hede‘ ; denne sidste er betydelig renere Lynghede og afviger bl.a. ogsaa ved, at det er Erica tetralix, og ikke E. cinerea, som optreeder.
Imellem Lyngbuskene findes der i den feerdske Hede en Meengde
Urter og Greesser, ja til Tider kan disse faa Overvegt i den Grad, at man ikke lengere har Ret til at tale om Lynghede; vi kommer derved paa den ene Side over i den neste Formation, Greslien. Paa den anden Side gaar Heden som ovenfor nevnt (p. 72) jeevnt over i Hedekeeret, og endelig er der Overgange fra Hede til Fjzeld- mark og’ til Grimmiahede, hvilken sidste Formation trader i Stedet for den paa Fjeeldplateauerne; Lyngheden forekommer nemlig kun i de lavere Egne.
Nogle Exempler vil give en Forstaaelse af den fsroske Hedes Art og Udseende:
1. Langs Siderne af Trangisvaagelvens nedre Lob, Sydergo. Her er ret plane Partier, dannede af det af Elven medforte Materiale (Grus) og ikke videre torveagtige; disse Partier er delvis nesten ren Calluna-Hede, hvis Lyngbuske er lave og tarvelige. Af Indhlandingsplanter noteredes: Anthox- anthum, Succisa, Potentilla erecta, Luzula multiflora, Festuca ovina vivipara, Scirpus cespitosus, Nardus, Empetrum, Thymus, noget Grimmia hypnoides. Vegetationen her er relativ ung, og Forholdene er lidet stabile paa Grund af Elven.
2. Rundhellernes Sider, Terrenet nord for Torshavn (sam- menlign Expl. 3, p. 76). Callwna toneangivende, dernest Empetrum; Indblan- dingsarter: Erica cinerea, Thymus, Galium saxatile, Potentilla erecta, Plantago maritima, Anthoxanthum, Festuca ovina, Leontodon autumnale, Polygala ser- pyllacea, Viola Riviniana, Luzula multiflora, Hypericum pulchrum, Agrostis vul- garis og stolonifera, Brunella, lidt Nardus, Juncus squarrosus, Viola palustris, Pinguicula; af Mosser Grimmia hypnoides, Hypna og Thyidium.
3. Haugen ved Viderejde, Viderg. Den sydexponerede, kun svagt skraanende nedre Del af Nordsiden; bolgeformet-tuet Terren, i hvis Lavninger og Render Torvejorden paa Grund af et ufuldstendigt Plantedekke (Campylopus atrovirens, Carex flava, Narthecium, Scirpus caspitosus o. fl.) titter frem. Tuerne er kledte med Hede af Calluna, Empetrum og Erica cinerea, hvor- imellem findes: Nardus, Juncus squarrosus, Potentilla erecta, Anthoxanthum, Carex panicea, Brunella, Festuca ovina vivipara, Luzula multiflora, Selaginella, Cerastium vulgare, Polygala serpyllacea, Euphrasia sp., Agrostis vulgaris og Leontodon.
4, Lien langs Bordgvigs Nordside ude ved Skaarene, Bordg. Nedenfor 100 M. er Lien helt lyngkledt, navnlig med Callwna, men ogsaa Hrica og lidt Empetrum. Paa Terrassen ovenfor (c. 140 M.) er Lyngtwppet meget blandet med Scirpus cxspitosus, Nardus og Juncus squarrosus samt Grimmia hypnoides: paa neste Terrasse (c. 240 M.) er Calluna underordnet og Erica nesten forsvunden, medens Nardus og Grimmia er sterkt tiltagne, og paa tredje Terrasse (c.300 M.) optraeder den seedvanlige Overgangsformation mellem Grimmia- heden og Hedekeret, Lyngplanterne er borte.
5. Terrenet ovenfor Nes Prestegaard, Ostero. Overfladefor- holdene ligner meget dem nord for Torshavn (se Expl. 2). Calluna og Erica dominerer paa de torrere Steder, medens Lavningerne er bevoxede med Ker- vegetation.
6*
aes Hes
6. Lavlandet mellem Midvaag og Sorvaagsvatn, Vaagg. For- holdene lig foregaaende Exempel. ‘Tuerne er kledte med Calluna, lidt Erica og Scirpus cespitosus o. fl.
7. Lien i c. 200 M.’s Hgjde paa Vestsiden af Skaalefjords- dalen, Osterg. Efter GC. Jensen (1897, p. 208) dannes Hovedmassen af Fanerogamvegetationen af Vaccinium myrtillus, V. uliginosum, Cornus suecica, Calluna, Empetrum, Eriophorum polystachyum, Potentilla erecta, Narthecium, Nardus, Rumex acetosa, Anthoxanthum, Juncus squarrosus og Scirpus ceespito- sus; de vigtigste Mosser var Polytrichum commune og alpinum, Grimmia hyp- noides, Hylocomium parietinum, H. proliferum og H. loreum, Plagiothecium un- dulatum, samt Diplophyllum albicans, Frullania tamarisci o. a. Levermosser. — Dette Exempel fra Jensens Afhandling er medtaget dels for at vise, hvilke Mosser der findes i hedeagtigt Terrzen, dels for at pege paa Vaccinierne.
Af Exemplerne vil det fremgaa, at de Dveergbuske, der danner den fergske Hede, er forst og fremmest Calluna og dernest Empetrum og KHrica cinerea; til de mere underordnede, men dog karakteristiske Bestanddele kan regnes Vaccinium myrtillus, V. uligi- nosum (sjeelden), Thymus serpyllum og Juniperus (meget sjzelden). Af karakteristiske Urter vil jeg neevne: Potentilla erecta, Cornus suecica, Hypericum pulchrum, Viola Riviniana, Polygala serpyllacea og Galium saxatile. Blandt greeslignende Arter hgrer folgende hjemme her: Carex binervis (til Dels), Anthoxanthum, Festuca: ovina vivipara, Luzula multiflora o. fl. Undervegetationen i Heden bestaar af en talrig Maengde Mosser, saaledes Grimmia hypnoides, Hyloco- mia, Stereodon ericetorum, Thyidium tamariscifolium, Isothecium tenuinerve, Dicranum scoparium, Polytrichum alpinum og P. commune, endvidere Diplophyllum albicans, Ptilidium ciliare og Frullania tamarisci. Derimod er Likenerne af meget underordnet Betydning; selvfolgelig findes der Cladonia rangiferina i de flesfe Hedepartier, men neesten altid kun som meget underordnet Bestanddel; ogsaa andre Cladonia-Arter og Cetraria islandica, foruden mindre igjne- faldende Arter, forkommer i ringe Meengde.
De egentlige Lyngbuskes Bygning og Biologi er velkendt fra Warming’s og andre Forskeres Undersggelser. rica cinerea staar i Skudbygning nermere Calluna end sin Slegtning Erica tetralixz. Frugtseetningen er for Calluna’s og vist ogsaa for Hrica’s Vedkommende ret upaaklagelig; derimod er den mindre god hos Empetrum og ringe hos Vaccinierne, samt hos Cornus suecica (sé foran, p. 42).
Alle Hedens Blomsterplanter (Rhinanthéerne undtagne) er fler- aarige, men forovrigt forskellige i deres Skudbygning. Stavnsbundne er af de neevnte Arter Potentilla erecta, Viola Riviniana, Juniperus,
Ss ro
Carex binervis, Festuca ovina, Anthoranthum og Luzula multiflora '). Paa Overgangen mellem stavnsbundne Arter og Arter med over- jordiske Vandreskud stiller jeg de Arter, der har nedliggende, undertiden rodslaaende Skud, nemlig Calluna, Erica, [mpetrum, Thymus, Polygala serpyllacea og Galium saxatile; Reekkefolgen skal omtrentlig svare til den tiltagende Hyppighed af Birodsudviklingen. Endelig har de to Vaccinier og Cornus suecica underjordiske Vandreskud.
Hvad Blomstringsforholdene angaar, da treeffer vi i Lyngheden den naturlige Formation, hvis Arter — for Feergernes Vedkommende — er mest tilpassede til Insektbestovning. Vindbestovere og de lavere Former for Insektbestovning (aabne, oftest gule Blomster) er i afgjort Minoritet; i Korrelation til @ernes Insektfattigdom staar vel derfor ogsaa den ringe Frugtseetning hos flere af de neevnte Arter.
Ovenfor blev det nevnt, at man kunde treffe en Vegetation, hvori Hedens underordnede Bestanddele, dens Urter og Gresser, havde Overhaand over Lyngbuskene, og at denne Vegetation maatte betragtes som en Overgang til Gresli; den staar i Virkeligheden midt imellem Hede og Gresli og kunde maaske betragtes som et seerskilt Plantesamfund, idet den i én Henseende staar neermere Heden, nemlig ved sin i alt Fald delvis moragtige Bund, medens Greeslien ellers har muldet Bund. Da imidlertid de optreedende Arter er omtrent de samme som i Greeslien, er det bekvemmere og ogsaa mere berettiget at bruge dem som Adskillelsesmerker fremfor Jordbundens Beskaffenhed. Men denne Usikkerhed i Valget af, hvor Grensen skal trekkes, giver et tydeligt Begreb om, hvor jeevne Overgangene er.
i. Greesliformationen.
Ved Gresli forstaar jeg en Planteformation, hvis Karakterplanter er Graminéer, og som treeffes paa middelfugtig Bund og oftest har skraanende Overflade; hyppigst er Jorden muldet; men, som lige neevnt, kan den vere mere eller mindre moragtig.
H. Jonsson har i sine Vegetationsskildringer fra Island be- handlet denne Formation og dens nermeste Slegtninge ret udforlig, og hans Skildringer harmonerer godt med, hvad der findes paa
1) Hypericum pulchrum synes at vere stavnsbunden, men dog med svag Ud- vikling af underjordiske Vandreskud; den fortjener nermere Undersogelse i Naturen. Jeg har uden afgorende Resultat undersggt talrige Herbarie- exemplarer.
x aepeee
Fergerne; serlig den sydislandske Greesli (JOnsson 1905, p. 36—40) har ojensynlig omtrent samme Sammensetning som den feergske. At de 10 af ham som dominerende opforte Arter er Agrostis vulgaris, Anthoxanthum, Festuca ovina, Brunella vulgaris, og Leontodon ogsaa karakteristiske for den feergske Greesli, og de ovrige 5 forekommer der ogsaa, omend Trifolium repens, Geranium silvaticum og Poa alpina paa Fergerne ikke seerlig horer til i denne Formation.
Vi treffer paa Feergerne Greeslien paa lignende Steder som Island, d.v.s. paa den nedre og mellemste, samt sjeeldnere paa den overste Del af Fjeeldenes Skraaninger, naar Forholdene er saadanne, at Vandet kan lobe hurtig bort (altsaa en ret stejl Skraaning), og at Jordbunden er stabil og ikke gdeleegges for ofte af nedstyrtende Jord- og Klippemasser. Derimod har Expositionen ikke saa meget at sige; i de lavere Egne vil der ved Sydexposition, som oftere bergrt, dannes Hede, med mindre Heeldningen er altfor stejl; lidt hgjere til Vejrs treeffes Greeslien hyppig baade med sydlig og nordlig Exposition. I Almindelighed er Greeslien steerkt gdelagt af Faarene, der her finder deres laekreste Fade; derfor er dens Overflade oftest forsynet med talrige smalle Stier, der lober parallelt med Dalbunden og paa Afstand giver Lien et rillet Udseende'). Vel ingen For- mation paa Fergerne har i den Grad lidt ved det store Faarehold som Greslien, og Undersggelsen af dens Flora er i hoj Grad besveerliggjort ved den tatte Klipning eller Afgresning. I sin naturlige Tilstand byder Lien (og den frodige Hammer) de bedste Livskaar for Planteveexten, og uden Tvivl har man, for Oerne blev beboede, her kunnet finde de fleste af Feergernes keelnere Arter, som nu alene har fundet et Fristed paa gunstig beliggende Hamre, for saa vidt som de ikke er blevne udryddede.
Foruden denne egentlige Greesli paa skraanende Bund finder man hist og her en Graminévegetation af omtrent samme Karakter, men paa plan Bund. Betingelsen for Fremkomsten af en saadan Graminé-Eng er, at Jordbunden til Trods for den plane Overflade er middelfugtig og med let Aflob for Vand, saaledes at den ikke bliver sur. Paa Grund af Fergernes kuperede Terran er det naturligt, at denne Betingelse forholdsvis sjeldent kan opfyldes, og derfor er de flade Greesenge ret sjeldne; de forekommer dog
*) Maaske er det de samme Dannelser, som Jonsson (I. ¢. p.36) omtaler som »Rynker‘.
ples
undertiden ved Elv- og Sobredder, og vi skal i det efterfolgende nzevne et Par Exempler herpaa.
Der findes Greesli paa alle @Werne, men i forskellig Grad af Hyppighed, de nordlige Dele af Vaago, Strome@ og Wstero samt
Fig. 16. Hammerdannelser paa Stigafjeld paa Stromo; forneden og imellem de to nederste Hamre sés ret stejle Greeslier. (Efter Botany of the Feerées I.)
Nordregerne er saa stejle, at Greeslien er mindre udbredt, og tillige er Klimaet her barskere; paa Syder@ derimod er Greeslien meget udbredt, ja i den Grad, at Wen gor et mere gront Indtryk, naar man ser den fra Havet, end de andre @er.
ere
Folgende Exempler fra mine Optegnelser kan tjene til Oplys- ning om Greesliernes Sammensetning:
1. Punthavn paa Trangisvaagfjordens Sydside, Syderg. Svagt belgeformet Strekning, hvis hgjere Partier indtages af folgende Graminéforma- tion: Carex binervis, Anthoxanthum og Potentilla erecta dominerende; desuden noteredes: Luzula multiflora, Galium saxatile, Agrostis stolonifera, Festuca ovina vivipara, Carex Goodenoughii, Nardus, Orchis maculatus, Cornus suecica, Vac- cinium myrtillus, Carex pilulifera, Polygala serpyllacea, o. fl.
2. Holm i Soeni Vatnsdal, Sydergo. Hoj, frodig Vegetation (sé p. 28). Carex binervis, Luzula silvatica og Eriophorum polystachyum Karakterplanter ; desuden noteredes: Potentilla erecta, Succisa, Nardus, Anthoxanthum, Euphrasia scotica, Festuca ovina vivipara, Agrostis stolonifera, Polygala serpyllacea, o. fl, I Bunden et frodigt Mosteppe af Polytrichum commune, Hylocomium loreum o. fl. Arter.
3. Ved Orerenge, Stromg. Ved Elvens Udlob i Fiordbunden ligger der en stor Kerstreekning, udenfor hvilken der er et Belte af Graminéeng, hvis Karakterplanter er: Agrostis vulgaris, Trifolium repens og Bellis, med folgende Indblandingsarter: Sagina procumbens, Leontodon, Ranunculus acer, Plantago lanceolata, Euphrasia borealis, Gerastium vulgare, Anthoxanthum, Brunella, Suc- cisa, Taraxacum sp., Rumex acetosa og Luzula multiflora.
4. Dalbunden nedenfor Skellingfjeld, mellem Leinumvatn og Mrerenge, Stromo. Det meste af Dalbunden indtages af Ker og Hede- ker (sé Expl. 3, p. 79); men Partiet ved Dalbundens Vandskel (c. 100 M. 0. H.) er mosrige Graminéenge, hvis Karakterplante er Agrostis vulgaris. lovrigt note- redes Trifolium repens, Festuca ovina vivipara, Luzula silvatica (uden Blomst), L. multiflora, Potentilla erecta, Galium saxatile, Euphrasia scotica, Bellis, Leon- todon, Brunella, Thymus, Ranunculus acer, Veronica officinalis, Anthoxanthum, Festuca rubra og Cerastium vulgare.
d. Svagt skraanende Parti af Nolsg; c. 260 M. o. H.; nordlig Exposition. Gresli med Agrostis vulgaris som Karakterplante; almindelig er Anthoxanthum, Galium saxatile og Thymus; spredte Rumex acetosa, Viola pa- lustris, Luzula multiflora, Festuca rubra og F. ovina vivipara, Potentilla erecta, Ranunculus acer, Cerastium vulgare, Euphrasia sp. Rig Undervegetation af Mosser, iseer Hylocomium squarrosum og H. proliferum samt Polytrichum al- pinum.
6. Skraaning paa Malinsfjewld, Viderg; c. 600 M. 0. H.; meget blomsterrig Greesli (Urteli) med Mosser, navnlig Philonotis fontana, i Bunden, dannet omkring et udtorret Bekleje. Hyppigst er Silene acaulis og Alchimilla filicaulis, endvidere iagttoges Alchimilla alpina, Cerastium vulgare, Saxifraga hypnoides, Epilobium alsinifolium, E. anagalidifolium, Sibbaldia, Sagina pro- cumbens, Sedum vilosum, Thalictrum, Cerastium Edmondstonii, Agrostis vulgaris, Festuca rubra, Veronica serpyllifolia, Anthoxanthum, Thymus o. fl.
7. Skraaning paa Hojefjeld, Videro; c. 40) M. o.H.; nordgstlig Exposition. Gresli dannet af Agrostis vulgaris, Nardus og Anthoxanthum med rigelig Bundvegetation af Hylocomia 0. a. Mosser, Indblandingsarter er: Poten- tilla erecta, Viola Riviniana, Viola palustris, Blechnum, Luzula silvatica, Alchi- milla alpina, Sibbaldia o. fl.
8. Ritebjergs Skraaning, Vaagg. Ovenfor de fugtigere Partier med Krer og Hedeker er der Gresli lige til Toppen, i alt Fald paa den Side, der
oo MEG
vender mod Sorvaagsvatn. Pletvis er Nardus den dominerende Art og pletvis Agrostis vulgaris, Anthoxanthum eller Festuca ovina vivipara. —
Greslier omtales i GC. Jensen’s Rejseberetning, 1897, p. 183 (Gjoverbotn), p. 189 (Store Dimon) og p. 190 (Sunnbg), samt p. 209 (Skaalefjorddalens Skraaning).
De for Greeslien karakteristiske Greesser og greeslignende Planter er Anthoxanthum, Agrostis vulgaris (til Dels Agrostis stolonifera), Festuca ovina vivipara, Carex binervis, C. pilulifera, Luzula multi- flora og til Dels L. silvatica. Neesten alle disse Arter er Tuegreesser, hvad der er i god Overensstemmelse med den faste Jordbund, der ikke er videre gunstig for Udlobere ').
Af de talrige og meget vexlende ,blomstrende* Urter, der findes paa Greeslierne, er folgende de hyppigste: Bellis, Trifolium repens, Brunella, Cerastium vulgare, Viola Rivinianu, Leontodon, Polygala serpyllacea, P. vulgaris Ballii, Potentilla erecta, Euphrasie, Thymus, Ranunculus acer og Sagina procumbens. Ogsaa her er de stavnsbundne Arter i stor Majoritet, men der findes dog nogle (Trifolium repens, Sagina procumbens) med overjordiske Vandre- skud. Alle disse Urter bibringer Greeslien en Rigdom paa Farver, der dog — paa Grund af den ovenfor nzvnte systematiske Afgraes- ning — ikke er saa stor, som man skulde vente sig.
Frugtseetningen er, for saa vidt Blomsterne faar Fred til at udvikle sig, for de flestes Vedkommende upaaklagelig. De fleste af Blomsterne er ret aabne og maa kunne bestoves af Fluer, men enkelte som Thymus, Brunella og Trifoliwn repens (mon dennes Frugtseetning er god?) kraver mere langsnablede Insekter.
Det vil ses, at en stor Del af de neevnte Urter er de samme som i Heden, og dette er i endnu hgjere Grad Tilfeeldet med Mosserne. Disse spiller en stor Rolle i denne Formation, iser Hylocomia; meget almindelige og talrig optreedende er endvidere: Polytrichum alpinum, P. commune, Dicranum scoparium, Thyidium tamariscifolium, Grimmia hypnoides, Stereodon ericetorum, Cteni- dium molluscum, Isothecium tenuinerve og Amblystegium aduncum, samt af Levermosser Diplophyllum albicans, Frullania tamarisci og Nardia scalaris. Likenerne er meget underordnede, ikke sjeeldent treeffes dog Peltigera canina.
De Former, hvorunder Greeslien optreeder, er ikke lidet for- skellige; de ovenanfgrte Exempler vil give et Indtryk heraf. Saa-
1} Dog har Agrostis-Arterne Udlobere, hos A. stolonifera overjordiske og hos A. vulgaris underjordiske; men hos den mest almindelige Art, A. vulgaris, er de dog af ret underordnet Betydning.
— 90 —
ledes kan som seerlig Association udsondres Carex-binervis- Luzula-silvatica-Associationen, der staar meget ner den feeroske Lynghede og paa den anden Side ner Hammervegetationen, som skildres nedenfor; denne Association er den, der har mest moragtig Bund, og til hvilken der ovenfor (p. 85) hentydes. Endvidere kan naturligvis de Greeslier, som findes hgjere til Fjeelds, udsondres fra de lavere Egnes, da flere Arter ikke gaar saa hajt over Havet og andre Arter kommer til; der kan saaledes tales om en alpin Gresli-Association. Og endelig kan den Association, som jeg betragter som den typiske Gresli: Anthoxanthum-Agrostis - vulgaris-Associationen, optrede i to forskellige Facies, efter- som det ene eller det andet Karaktergrees dominerer.
j—m. Klippernes Vegetation.
Med Greslien forlader vi de subalpine Formationer af hojere Planter, der danner et uafbrudt Dekke over Jordbunden, og gaar over til at behandle dem, hvor den nggne Bund, enten fast Klippe, lose Sten eller Grus, treeder frem mellem Vegetationens Bestanddele. Iovrigt er de Formationer, der hgrer ind under denne Kategori, vidt forskellige og falder i to Hovedafdelinger: Klippevegeta- tionen og Fjeldmarken. For den forstes Vedkommende beror det ufuldsteendige Plantedekke paa de ugunstige edafiske Forhold, idet nemlig de hg@jere Planter ikke er i Stand til at feeste sig paa den nggne Klippe, men ngdvendigvis kreever nogen L@sjord for at kunne leve, enten det saa bliver i en Klippespalte eller paa en Klippeafsats. I Fjzeldmarken er det derimod mere de ublide kli- matiske Kaar, iseer Vind, som er Skyld i, at kun faa, serlig haard- fore og tilpassede Arter kan friste Livet dér.
Om begge disse Plantesamfund, saavel som om Greeslien, gelder det, at de forekommer baade i de lavere Egne og til Fjzelds; de passer for saa vidt ikke ind under den Hoved- afdeling, hvori vi befinder os: subalpine Formationer. Naar jeg alligevel har behandlet Greslien her og ligeledes vil behandle Klippevegetationen, da ligger det deri, at disse Samfund er rigeligst og bedst udviklede i de lavere Egne, og at deres Udseende hojere til Fjeelds ikke er veesentlig afvigende, men kan betragtes som blot en Depauperation af de lavere Egnes Type. Hovedgrunden til denne store Overensstemmelse er at soge i, at de ydre Kaar, iseer hvad Lyset og dermed folgende Insolations-Varme angaar, paa Grund af disse Plantesamfunds Forekomst paa skraanende Bund er temmelig ens,
— 91 —
selv om Hgjden over Havet er forskellig; thi det, der her er det afggrende, er Stedets Exposition og ikke dets Hojde.
Med Fjeldmarken er det anderledes; det er en alpin Forma- tion, som paa Feergerne sjeldnere forekommer i de lavere Egne; den har ret udpreget sit Hjem paa Fjeldenes flade Plateauer og er altid tilstede dér, enten vi befinder os paa de lavere Plateauer (2--300 M. 0. H.) eller paa de hajeste Fjzelde (7—800 M.); det er derfor naturligt at vente med Behandlingen af denne Formation til neeste Hovedafdeling og ikke forst her omtale de faa og lidet typiske Fjeeldmarker i de lavere Egne og saa senere komme tilbage til samme Samfund igen.
Klippevegetationen er et Begreb, som omfatter flere for- skellige Formationer, der danner en kontinuerlig Rekke fra den neesten kun Liken-kleedte lodrette Klippeveeg til den frodige Gjov, hvis Afsatser i den Grad bugner af Vegetation, at ,Greestorven‘ henger udover Kanten og naar ned til den neste Afsats. En serlig Formation af Klippevegetation, Strandklippeformationen, er behandlet foran (p. 58).
Som karakteristisk for Klippevegetationens Livskaar') er at fremhzeve, at de Planter, der lever paa Klipperne, maa kunne taale en meget betydelig Variation i Temperatur og tillige veere mod- standsdygtige overfor periodisk Udtorring. vad Temperaturen angaar, da er det jo en Folge af Klippens Konfiguration, at Insola- tionen ofte kommer til at virke meget steerkt, nemlig naar Sol- straalerne treffer den skraanende Overflade med en Vinkel, der er 90° eller neer derved. Dette vil kunne indtreeffe paa sydexponerede Klippesider. Paa den anden Side vil nordexponerede Klippeveegge slet ikke treeffes direkte af Sollysets Straaler, men kun modtage diffust Lys. Det er derfor naturligt, at Klippevegetationen i endnu hgjere Grad end Greeslien er forskellig efter Stedets Exposition. Dette gentagne Gange bergrte Forhold med Expositionens Betydning for Vegetationen er fremheevet af neesten alle Forfattere, som har skrevet om de nord- lige Egnes Plantesamfund (Warming 1888, Hartz 1895, Rosen- vinge 1897, Kjellman, Gunnar Andersson 1900, Kihlman, Vestergren 1902, Hesselman 1905, o. fl.), og det er for Feer- gernes Vedkommende fremhevet af C. Jensen (1897, p. 165, 192 o. fl. Steder) og af mig (Ostenfeld 190], p. 27, 33, 35 o. fl. Steder).
Ogsaa den meget varierende Vandtilforsel staar i neer Forbin-
1) Cfr. E. Warming: 1895, pp. 182—185, og Alb, Nilsson, 1899, p. 93 o. flg.
— 92 —
delse med Insolationen. Paa Sydskraaningerne vil Solvarmen hurtig faa Vandindholdet i Jorden sat betydelig ned, og naar der ikke stadig er ny Tilfgrsel, hvad der ofte vil vere umuligt paa frem- springende Klippepartier (frasét Regn), vil Jorden til Tider kunne blive meget tor, og de paa saadanne Pladser voxende Planter maa folgelig veere tilpassede til at kunne udholde en periodisk Udtorring. Nordskraaninger derimod vil i et Land som Feergerne altid vere i Besiddelse af en ikke ringe Jordbundsfugtighed.
Men forgvrigt er der stor Forskel paa hver enkelt Klippespaltes eller Klippeafsats’s Vandrigdom, varierende efter Losjordens Mengde, Tillabsforholdene o. a. lokale Aarsager.
Medens det for de foregaaende Plantesamfunds Vedkommende har veeret Mosser og Blomsterplanter, seerlig de sidste, som har dannet den integrerende Del af Plantedzekket, maa vi for Klippernes Vedkommende medtage Likenerne og delvis Algerne. Desveerre er mine Kundskaber om disse Planter, ligesom om Mosserne, meget fragmentariske, og mine Optegnelser faa og ufyldestggrende, saa- ledes at den folgende Fremstilling bliver ufuldstendig og man- gelfuld.
Naar man vil vinde lidt Oversigt over Klippevegetationens Elementer, maa man forst gore sig klart, at den Vegetation, man ser paa en Klippeafsats, -Skraaning eller -Vzeg, omfatter Planter levende under vidt forskellige Kaar. Der er Likener, Alger og Mosser, som er festede til den nogne Klippes Overflade (Schimper’s Lithofyter), og der er Mosser og Blomsterplanter, som voxer i Revner eller paa Afsatsernes Overflade, med andre Ord paa Steder, hvor der har samlet sig Losjord, dannet af Klippens Forvitringsprodukter og formuldede Planterester.
1 (j). Den nogne Klippes Plantevext, den egentlige Lithofyttormation, bestaar udelukkende af Kryptogamer, hoved- sagelig af en Mengde Likener, hvortil knyttes nogle Mosser og — iseer paa Steder, hvor Vandet risler ned over Klippeveeggen — nogle Alger. ,De sorte Striber*, som saa hyppig sés paa Feer- gernes Klipper, er dannede af forskellige Alger, bl. a. Stigonema- Arter, som er mere eller mindre likeniserede. Ogsaa Mosserne ynder for de flestes Vedkommende de Steder paa Klippen, hvor Vandtilforslen ikke er altfor ringe; men forevrigt optager disse saa- vel som Likenerne Hovedmeengden af deres Vand fra Luften.
Likenerne danner et nesten fuldsteendigt Overtreek over Klip- pen, et Overtraek, hvis Farve gaar fra neesten sort til neesten hvidt
ce 2 ge
og som oftest spiller i alle mulige Nuancer af Graat. Skorpelike- kenerne er de mest udbredte, iszer Sleegterne Lecanora (L. tartarea, L. atra o. a), Lecidea, Placodium og Squamaria (S. gelida) og Buellia; men ogsaa bladformede Likener er blandt Lithofytvegeta- tionens Karakterplanter; almindelige er saaledes Parmelia saxatilis, Xanthoria parietinu aureola og Gyrophora (cylindrica). — De hyp- pigste lithofile Mosser er Andrewa petrophila og Grimmia-Arter (G. fascicularis, G. acicularis, G. heterosticha, G. apocarpa 0. fl.);
Fig. 17. Et Parti af Kirkeborejn paa Stromo; den faste Klippe trader her frem nesten overalt og er dekket af en typisk Lithofytvegetation, mest Likener. (Efter Foto. af Forf.)
men en stor Mengde andre Arter kommer ogsaa til, iseer paa fritliggende Sten og i Ur, hvor Livskaarene er bedre (Planterne mere beskyttede).
Som karakteristiske for fritliggende Sten skal blot nzevnes Antitrichia curtipendula og Isothecium myosuroides, samt den sjeeldne Hedwigia albicans!) — Af Alger er der kun Grund til at standse
1) C. Jensen har velvilligst givet mig folgende fuldstendige Liste over Mos Lithofyter paa Feroerne:
Frullania fragilifolia Hygrobiella laxifolia — Jackii Metzgeria furcata Lejeunea calcarea Pottia crinita Radula commutata Blindia acuta Porella Thuja Weissia maritima (Strandklipper)
— rivularis — americana
= OF - =
ved Trentepohlia aurea, som er hyppig paa KJippeveegge, hvor Lyset er ringe (i Grotter og Spreekker).
Lithofytvegetationen er meget udbredt paa Feergerne, da det nogne Fjeld saa overordentlig hyppig treeder frem, forst og frem- mest som mere eller mindre stejle Klippeveegge, men desuden ogsaa som ret flade Partier paa Fjeldplateauerne, hvor Vinden har fjzernet de lose Forvitringsprodukter (sé Fig. 17). I al Almindelighed kan det siges, at den er serdeles frodig udviklet, hvad der uden Tvivl staar i Sammenheeng med den store Luftfugtighed, den, stadige og rigelige Nedbgr og den forholdsvis ringe Insolation.
2(k—m). Klippevegetation af hgajere Planter (Ghomo- fyter). De Planter, der voxer i Klipperevner, kalder A. F. W. Schim - per (1898, p. 193) for Chasmofyter. Max Oettli (1905), der i Schweiz har studeret Klippevegetationens Mkologi, sammenfatter Chasmofyterne og Klippeafsatsernes Planter under Begrebet Cho- mofyter, der modstilles Lithofyterne (I. c. p. 13). Begge disse Kategorier tilsammen kalder han igen Klippeplanter eller Petro- fyter, der karakteriseres som ,alle de paa Klippeveegge eller Blokke voxende Planter, der er i Stand til, som de forste af deres Slags, at bebo Klippen, og som i Udbredelse eller Bygning viser en mere eller mindre udpreget Afhengighed af Klippen som Underlag.“ Chomofyterne definerer han som de Petrofyter, ,der kun kan voxe paa den Klippebund, hvor der har samlet sig Detri- tus, enten det saa er i Spalter eller paa Klippeover- fladen*. Da hans Betragtninger over Klippebundens Ejendomme- ligheder som Voxeplads har Gyldighed ud over det af ham undersegte
Orthotrichum rupestre Grimmia alpicola v. rivularis
Zygodon viridissimus vy. rupestris Glyphomitrium polyphyllum — Daviesii Grimmia fascicularis — heterosticha — affinis — acicularis — trichophylla — pulvinata — funalis — torquata — maritima (Strandklipper) — apocarpa — gracilis
Andrea petrophila Hypnum rusciforme — viride Lesquereuxia patens Isothecium myosuroides — viviparum Heterocladiumn heteropterum Stereodon resupinatum Porotrichum alopecurum Fontinalis antipyretica\ (Vand- — gracilis sf lithofyter) Antitrichia curlipendula Hedwigia albicans.
GR, a
Omraade, vil jeg her nevne nogle af de vigtigste, som jeg dog sammenstiller paa en noget modificeret Maade: 1) Paa Grund af Klippens Fasthed vil der altid veere nogne Pletter, idet kun Afsatser og Revner med Losjord kan huse Blomsterplanter. 2) Enhver enkelt Plads har sin seregne Jordfugtighedsgrad; man kan saaledes f. Ex. ved Siden af en meget fugtig Spalte finde en ganske tor. 3) Klippens Stejlhed bevirker, at @Wdeleggelse af Rodder eller anden Beskadigelse ofte forekommer — i det hele, at Voxepladsen ofte er lidet stabil. 4) Paa Grund af Klippens Stejlhed kan klima- tiske Faktorer virke seerlig steerkt: Vind, Lys, Varme (Expositionens store Betydning) og Kulde (ingen Snedeekning). 5) Endelig er Klippe- planterne i Folge deres Voxeplads’s Utilgeengelighed beskyttede mod Afgreesning, mod Nedtrampning, men paa den anden Side afskaarne fra at blive godede (herfra maa dog undtages Fuglebjerge, sé senere).
De her nevnte og andre Faktorer paatrykker naturligvis de egte Klippeplanter et vist Preeg; vi vil saaledes finde, at de gerne har dybtgaaende og kraftige Rodder, at Stavnsbundethed er almin- delig, at der er mange Sukkulenter, og at Individerne ofte over- rasker ved deres Kraft og Hojde. Men paa den anden Side er de ydre Kaar for Klippeplanterne saa lokalt forskellige, at Ghomofyterne slet ikke kan danne en naturlig Enhed i samme Stil som Planterne i en Hede, et Ker o.s. v.
Seerlig bor fremhzeves, at den af alle Faktorer, der virker steerkest og forst og fremmest betinger Forekomsten af de forskellige Plantesamfund — forudsat samme geo- og topografiske Beliggen- hed —, nemlig Vandet, er saa uhyre variabel i Klippevegetationen. Det vil derfor vere naturligst at forsage at gruppere de forskellige Klippesamfund efter Vandrigdommen i Bunden, ligesom jeg har gjort ved de andre Samfund; men der er hertil at sige, at det for Klippernes Vedkommende er meget vanskeligere, da saa forskellig Vandmeengde kan optraede Side om Side. Klager man over, at et kuperet Land- skab som det fergske er lidet oversigtligt, fordi Formationerne atter og atter afloser hverandre, saa gelder denne Klage i endnu hgjere Grad Klippevegetationen, der kan sammenlignes med en broget Mosaikindlegning i en ensartet Grundmasse (det faste Fjzeld).
Nogle Inddelinger kan imidlertid gores, og det ligger da lige for, at benytte dem, der har Navne hos Befolkningen. Disse Beneevnelser er imidlertid udelukkende dannede efter de topografiske Forhold, saa det er ikke altid, at de passer paa de botaniske;
a, ee
men ti] en vis Grad kan de dog bruges. De stejle Klippevegge er i Almindelighed sammensatte af skiftevis lodrette og vandrette eller skraa Stykker, saaledes at deres Kontur sét fra Siden bliver en Zigzaglinie; denne Form skyldes deres geologiske Bygning:
Fig. 18. Gjoven ved Vestmanhavn; i Bunden lIgse Klippeblokke, hvorunder et lille Vandlob skjuler sig; begge Sider frodig plantekledte; til hojre sés Blade af Angelica, (Efter Botany of the Ferées I.)
Basaltlag paa Basaltlag. De fremspringende Partier kaldes ,Hamre‘*, og ovenpaa en saadan Hammer er der samlet en storre eller mindre Meengde Losjord; er der forholdsvis lidt, bliver Hamrens Over- flade ret plan: en Klippeafsats; er der derimod megen Jord, bliver Overfladen skraanende: en ,Breekke‘, en lille Li (sé Fig. 16), og i
a) ee
de nedre Dele af Fjeldene er denne Udvikling gerne naaet saa vidt, at den lodrette Klippeveeg er helt daekket, og vi har faaet en jeevnt skraanende Fjzldside, en storre Li. Klippevegetationen hgrer hjemme paa den lodrette Fjzeldside med dens Revner og smaa Afsatser; de andre Former har saa megen Lgsjord, at der har indfundet sig andre Plantesamfund. Det vil nu let forstaas, at der paa en Klippeafsats med nogen Losjord og gunstige Fugtigheds- og Insolationsforhold kan blive en Voxeplads som har endnu flere Fordele for Planterne end Greslien (sammenlign p. 86), en_,Driv- beenk* saa at sige.
Der er en anden serlig Klippedannelse, der har Navn i Folke- sproget; det er Gjov. Ved en Gjov (sé Fig. 18) forstaas en stor Klippespalte eller Revne, ofte af en betydelig Leengde; den er geerne saa stor, at Mennesker kan ferdes i den, og ofte lober der i dens Bund en lille Elv, dannet af det nedsivende Vand. Gjovens Sider er at betragte som to Hamre, der er stillede tet op mod og paral- lelt med hinanden; det, der er seeregent for dem, er, at de netop ved denne Stilling forhindrer en for steerk Insolation og en for steerk Udterring; de byder derfor paa seerlig gunstige Kaar for Vegetationen. I Virkeligheden er ogsaa Hamre og Gjove de Steder paa Fer- gerne, hvor Vegetationen naar sin yppigste Udvikling. Her maa dog ikke glemmes den tidligere pointerede og ogsaa af Oettli (sé p. 95) nevnte Fordel, disse Steder har, nemlig deres Utilgzengelighed for Afgreesning.
Fra et botanisk Standpunkt kan vi tage Hamre og Gjove under ét og maa drage Adskillelsesmerkerne efter Lys, Exposition og Fugtighed. Vi faar da 1) en mgrk og fugtig Hammer eller Gjovside, 2)en fugtig, nordexponeret, 3) en middelfugtig, ofte sydexponeret ') og endelig 4) en tor, sydexponeret. Den middelfugtige, gunstig expo- nerede Hammer eller Gjovside vil, som rimeligt er, huse den frodigste Vegetation og den fugtige nordexponerede vil vere karak- teriseret ved sin Rigdom paa Mosser, endelig vil den torre, syd- exponerede og den morke, fugtige veere hinandens Mosztninger; paa den forste af dem vil der trives de mest typiske Klippeplanter med steerkt udtalt Xerofyt-Preeg; medens den sidste vil vere Skjulested for nogle Mosser, nogle Luftalger og nogle faa Blomsterplanter.
1) Vi begynder med den morke og fugtige Gjov og tager
1) Naar Expositionen er mere gstlig eller vestlig, vil lokale Forhold vere afgorende for Fugtighedsgraden og dermed for Vegetationen (cfr. C. Jensen, 1897, p. 192, og Ostenfeld 1901, p. 33).
Botanisk Tidsskrift 28. Bind. 7
GQ
som Exempel folgende Notitser fra min Dagbog: ,En lille, meget vaad og ret mork Gjov med nordlig Exposition, Kvan- haugens Sydside, Syderg. Rigeligt, nedsivende Vand. Inderst voxer kun Mosser, derneest keempemessige, ranglede Exemplarer af Cochlearia officinalis, endvidere Epilobium alsinifolium, Saxifraga stellaris, S. nivalis, S. hypnoides og S. cespitosa, Sedum rhodiola, Ranunculus acer, Oxyria, Poa alpina vivipara, Festuca ovina vivi- para, Montia og Stellaria media — alle i store, langstrakte Individer ; lengere ude, hvor der er mere Lys og mindre Fugtighed, andre, seedvanlige Gjov- og Hammerplanter“. En Del af disse Planter er de samme Arter, som findes i Mosteppet ved Beklob (sé p. 69), saaledes Epilobium, Montia og Saxifraga stellaris; andre er typiske Klippearter (Oxyria, Sedum rhodiola, Saxifr. nivalis, S. hypnoides, S. cespitosa), og atter andre er allestedsneerveerende.
2) Rigere paa Arter er den fugtige, nordexponerede Hammer eller Gjovside. Ogsaa her spiller Mosserne en stor Rolle; men da jeg desverre ingen Prever har hjembragt, kan jeg ingen Lister give, men maa henvise til Jensen’s Rejseberetning. Som Exempel kan en nordvendende, middelfugtig Hammer paa Syd- siden af Hovedalen paa Syderg tjene. Den havde en meget rig Mosvegetation, 1 hvilken Blomsterplanter og Bregner stod i stor Frodighed. Hymenophyllum var almindelig baade imellem Mosserne og som store, nesten rene Puder. De mest almindelige Blomster- planter var Sedum rhodiola og Luzula silvatica.
Desuden noteredes folgende: Ranunculus acer, Aspidium filix mas og A. dilatatum, Athyrium filix foemina, Cystopteris, Oxyria, Polypodium vulgare, Anthoxanthum, Saxifraga stellaris, Festuca ovina vivipara, Juncus trifidus, Hie- racia spp., Alchimilla alpina, Blechnum, Carex binervis og C. rigida, Taraxacum croceum, Rumex acetosa, Angelica silvestris, Festuca rubra, Succisa pratensis,. Cerastium vulgare og Poa pratensis — ialt 19 Blomsterplanter og 7 Bregner.
Hertil kan sluttes en Hammer med nord@gstlig Expo- sition ved Bordgvig paa Bordg; den afviger ved sin noget gunstigere Exposition og ved sin ringere Fugtighed og neermer sig steerkt til neste Kategori.
Den lange Liste over de iagttagne Arter indeholder folgende Navne: Rumex acetosa, Cystopteris, Silene acaulis, Luzula silvatica, Angelica, Saxifraga. stellaris, Gardamine silvatica, Sedum rhodiola, Festuca rubra, Alchimilla alpina, Thalictrum alpinum, Cerastium vulgare, Stellaria media, Montia, Ranunculus acer, Anthoxanthum, Festuca ovina vivipara, Hieracium Hartzianum, Saxifraga ceespi- tosa, Poa glauea, Luzula spicata, Euphrasia sp., Sagina procumbens, Epilobium palustre, Aira cespitosa alpina, Poa trivialis, Aira flexuosa, Luzula multiflora,. Juncus triglumis, Alectorolophus sp., Armeria, Plantago maritima, Epilobium.
— 99 —
alsinifolium, Thymus, Viola Riviniana, Hymenophyllum, Empetrum, Calluna, Succisa, Agrostis stolonifera, Pinguicula, Epilobium lactiflorum, Polypodium vulgare, Agrostis vulgaris, Aspidium filix mas, Lychnis flos cuculi, Leontodon, Taraxacum sp. og Carex pulicaris — iall 46 Blomsterplanter og 3 Bregner,
3) Som herende til de middelfugtige, gunstig expone- rede Hamre og Gjovsider (sé ogsaa Fig. 19) betragter jeg de to bekendteste Gjove paa Fergerne, nemlig Gjoven ved Vestmanhavn paa Strome@ og den ved Vaag paa Syderg. De forlober neermest ji nord-sydlig Retning, ikke i @st-vestlig og har folgelig en Vest- og en
Fig. 19. Frodig Vegetation (Lychnis 0. a.) paa en fugtig Hammer ovenfor Trangisvaag paa Syderg. (Efter Foto. af Prof. Warming.)
QMst-Side; men da Fugtighedsforholdene er serdeles gunstige, tror jeg, det er rettest — uagtet de ikke er sydexponerede — at hen- fore dem til denne Afdeling, der omfatter Feergernes frodigste Plantelokaliteter, hvor Blomsterplanter og Mosser naar deres rigeste Udvikling. De lange Lister paa Blomsterplanter vil give et Indtryk heraf, som forsteerkes ved C. Jensen’s Angivelser (1897, p. 191) af Artsantallet af Mosser; iGjoven ved Vaag noterede han 99 Arter eller omtrent en Tredjedel af Feergernes hele Mosflora og i Gjoven ved Vestmanhavn 87 Arter.
— 100 —
Gjoven ved Vaag paa Sydero; meget frodig Vegetation, en Bek lober i Gjovens Bund. Spirea ulmaria, Ranunculus acer, Aspidium filix mas, Athy- rium filix foemina, Cystopteris, Polypodium vulgare, Rumex acetosa, Festuca rubra; Luzula silvatica, Sedum rhodiola, Geranium silvaticum, Bellis, Poa pratensis, Angelica silvestris, Epilobium alsinifolium, E. palustre, EK. montanum, Sagina procumbens, CGerastium vulgare, Saxifraga hypnoides. Hieracia spp.!), Anthox- anthum, Holcus lanatus, Caltha (i Gjovens Bund i stor Mengde), Alchimilla fili- caulis, Saxifraga stellaris, Gardamine pratensis, C. silvatica, Agrostis vulgaris, Luzula multiflora, Potentilla erecta, Succisa, Lychnis, Plantago lanceolata, Festuca ovina vivipara, Oxyria, Ranunculus repens, Equisetum silvaticum, Rumex dome- sticus, Epilobium angustifolium, Rubus saxatilis, Aspidium dilatatum, Blechnum, Botrychium, Vaccinium myrtillus, Hymenophyllum, Alchimilla alpina, Cochlearia officinalis, Linum o, fl. Arter, som egentlig horer til i den tilgrensende Vege- tation. Det er ialt 41 Blomsterplanter og 8 Bregner.
Endnu rigere er Gjoven ved Vestmanhavn (sé Fig. 18 og 20). De almindeligste Arter var: Luzula silvatica, Ranunculus acer, Rumex acetosa, Saxifraga stellaris, Saxif. hypnoides, Festuca ovina vivipara, Spirea ulmaria. Alchimilla alpina, Geranium silvaticum, Sedum rhodiola, Aspidium filix mas og Cystopteris; de andre iagttagne Arter var: Angelica silvestris, Geum rivale, Rubus saxatilis, Epilobium montanum, Hieracium Ostenfeldii, Gardamine silva- tica, Poa trivialis, Carex flacca, Athyrium filix foemina, Aspidium dilatatum. Hymenophyllum, Anthoxanthum, Festuca rubra, Holcus lanatus, Poa nemoralis, Cerastium vulgare, Alchimilla filicaulis, Viola Riviniana, Polypodium vulgare. Epilobium palustre, E. alsinifolium, Caltha (mest i Bunden), Taraxacum croceum, Aira flexuosa, Ranunculus repens (i Bunden), Rumex obtusifolius (i Bunden), Oxyria, Aira cxspitosa alpina, Lychnis, Succisa, Alectorolophus sp., Sagina pro- cumbens, Plantago maritima, Agrostis vulgaris, Veronica officinalis, V. serpylli- folia, Plantago lanceolata, Hypericum pulchrum, Pinguicula, Leontodon, Draba incana, Cirsium palustre (i Bunden), Draba hirta, Blechnum, Equisetum silvati- cum, Vaccinium myrtillus, Polygala serpyllacea og Brunella (de sidste 5 foroven ved Gjovens Rand); i alt 52 Blomsterplanter og 8 Bregner.
Aldeles lignende Vegetation, men dog uden et saa sterkt Preg af Frodig- hed over hver enkelt Art, fandtes i Gjoven ved Selletra paa Ostero. Ogsaa den har en Bek i Bunden; Spalteretningen er omtrent Ost—Vest, og den sydexponerede Nordside berer folgende mange Arter: Luzula silvatica, Blechnum, Succisa, Hieracium cordifrons, Leontodon, Angelica, Alchimilla alpina, A. feréensis, Rumex acetosa, Epilobium angustifolium (i rigelig Mengde), Hype- ricum pulchrum, Thymus, Alectorolophus minor, Festuca ovina vivipara, Calluna, Geranium silvaticum, Polygala vulgaris Ballii, Festuca rubra, Anthoxanthum, Agrostis vulgaris, Garex pulicaris, Euphrasia scotica, Silene acaulis, Epilobium palustre, Holcus lanatus, Ranunculus acer, Plantago lanceolata, Nardus, Pingui- cula, Gerastium vulgare, Thalictrum, Epilobium alsinifolium, Sagina procumbens, Saxifraga stellaris, Luzula multiflora, Viola Riviniana, Linum, Trifolium repens, Poa glauca, Veronica Officinalis, Luzula spicata, Plantago maritima, Taraxacum sp., Luzula campestris, Sedum Rhodiola, Polypodium vulgare, Potentilla erecta, Aspidium filix mas, Poa pratensis, Cystopteris, Alectorolophus groenlandicus, Spireea ulmaria, Oxyria, Aira cespitosa alpina, Draba incana, Brunella, Juncus triglumis; ialt 53 Blomsterplanter og 4 Bregner.
1) H fzroense, H. peramplum.
— 101 —
En Vegetation, der staar de frodige Gjoves meget ner, og som forst og fremmest udmeerker sig ved sin enorme Individrigdom og ogsaa Artsrigdom af Mosser, er den, som forekommer i Uren.
Fig. 20. Et Parti af den ene Vieg i Gjoven ved Vestmanhavn; foroven sés Bregner og forneden bl. a. Gerunium silruticum og Angelica. (Efter Foto. af Dr. F. Borgesen.)
— 102 —
Ved Ur forstaas jo de nedstyrtede, hulter til bulter liggende Klippe- blokke, der findes ved Foden af stejle Klippeveegge. Saadanne Ure byder gode Betingelser for Mosveext, da der altid vil vere ret godt Ly mod for sterk Insolation imellein Klippeblokkene. Endvidere har Uren det tilfelles med Klippeveegge, at der er forholdsvis lidt Lgsjord, da den forsvinder i Hullerne mellem Blokkene, og at den er ret besveerlig tilgeengelig for Faarene.
Forst naar en Ur er bleven gammel og har veret bevoxet i lengere Tid, dannes der — iseer ved Formuldning af de store Mos- puder — tilstreekkelig Jord til, at Blomsterplanterne kan faa Over- taget og danne andre Plantesamfund, f. Ex. Greesli. I de forud- gaaende Stadier vil Planteveexten vere meget lig Gjoves og Hamres. Her kommer ogsaa i Betragtning, at Uren er lidet stabil, da der stadig styrter nye Klippeblokke ned og dels gdelegger den for- haandenveerende Vegetation, dels selv moder frem som ,ny Jord‘. — Kt Exempel paa en Ur’s Vegetation vil vise, hvor lig den er Gjovenes.
Paa Wstsiden af Nolso er der en ret storslaaet Urdannelse ved Foden af den 200—300 M. hoje Bjzergmasse, der danner QWens sydlige, storre Halvdel (sé Fig. 21). En Del af denne Ur er beboet af Lunder, og Vegetationen har derved faaet et Seerpreeg, der er bergrt i det foregaaende og ogsaa vil blive omtalt under Fugle- bjergenes Vegetation. [ den Del af Uren, hvor Lunderne ikke heekker, er der et meget frodigt Mosteeppe, der efter hjembragte Prover indeholdt i alt Fald de nedenfor nevnte Arter, og i dette Teppe stod en rig Flora af hgjere Planter, af hvilke Oxyria, Tumex acetosa og Festuca rubra var de almindeligste.
De gvrige noterede Arter var folgende: Poa trivialis, Saxifraga caspitosa, Cerastium vulgare, Cystopteris, Draba incana, Polypodium vulgare, Sagina pro- cumbens, Stellaria media, Taraxacum sp., Epilobium alsinifolium, FE. lactiflorum, kK. montanum, Gardamine silvatica, Poa glauca, Agrostis vulgaris, Sedum rhodiola, Poa alpina, Veronica serpyllifolia, Festuca ovina vivipara, Alchimilla filicaulis, Poa annua, Kuphrasia sp., Veronica officinalis og Cerastium tetrandrum; ialt 25 Blomsterplanter og 2 Bregner.
I de hjembragte Mosprever var folgende Arter de talrigst repreesenterede: Frullania tamarisci, Metzgeria furcata, Sphagnum subnitens, Polytrichum urnigerum, Grimmia hypnoides, Isothecium tenuinerve, Hylocomium squarrosum, H. triquetrum, H. proliferum, Stereodon ericetorum.
De ovrige Arter var: Diplophyllum albicans, Jungermannia quinquedentata, Lejeunea patens, Radula commutata, Plagiochia asplenioides, Fegatella conica;
— 403 =
Astrophyllum hornum, A. Seligeri, Glyphomitrium polyphyllum, Weissia mari- tima, Polytrichum juniperinum, Grimmia gracilis, G. fascicularis, Hypnum seri- ceum, H. Stockesii, Plagiothecium undulatum, Isothecium myosuroides, I. vivi- parum, Stereodon resupinatum, Thyidium tamariscifolium.
Mosserne viser det samme som Blomsterplanterne: et meget uensartet og blandet Selskab, og dette skyldes Lokaliteternes ujeevne Overflade, hvor det ene Sted er tort og varmt, det andet fugtigt og merkt o.s. v.
4) Paa den sidste Type, den torre, sydexponerede Hammer, har jeg et Par Exempler. Forst vil jeg beskrive Vegeta-
am DON aoe 2 eS
Fig. 21. Ur paa Ostsiden af Nolso. (Efter Botany of the Ferdées [),
tionen paa sydvestexponerede Hamre paa Fuglg@ i c. 600M. o. H.; de var lyse og ret torre, med en frodig Vegetation af Blomster- planter, hvoriblandt mange hgjnordiske Arter paa Grund af den hgjtliggende Lokalitet ; derimod var der neesten ingen Mosser, hverken hvad Arter eller Individer angaar; mest fremtreedende var dér, som overalt paa Feergerne, Grimmia hypnoides. De almindeligste Blomster- planter var Alchimilla alpina, A. feroénsis, Oxyria, Sedum rho- diola, Silene acaulis, Saxifraga cwspitosa og S. hypnoides.
Desuden saas: Alchimilla filicaulis, A.